Arbejdsvilkår.
Bedre arbejdsvilkår gennem frihed og tillid.

Arbejdsvilkår i Danmark

I Danmark har vi ret gode arbejdsvilkår på arbejdsmarkedet sammenlignet med resten af verden. En normal arbejdsuge er på ca. 37 timer ugentligt, og danskerne modtager nogle af de højeste lønninger globalt. Danmark har desuden høje standarder for arbejdsvilkår på arbejdspladser, som overvåges nøje af Arbejdstilsynet.

Hvis man er så uheldig til at blive syg og derfor ikke kan arbejde i en periode, kan man desuden modtage sygedagpenge. Og hvis man er arbejdsløs og ikke kan finde job, kan man modtage generøse, sociale ydelser som fx arbejdsløshedsdagpenge. Til gengæld er det let at hyre og fyre for arbejdsgiverne, som gør det nemmere for folk at komme i job. Dette er kendt som den danske flexicurity-model, som har dannet grundlag for gode arbejdsvilkår.

Det betyder dog ikke, at alt er perfekt og der ikke er problemer med arbejdsvilkårene i Danmark. Mange medarbejdere føler sig fx stressede på deres arbejdsplads, nogle bliver fysisk overbelastede på arbejde og mange føler, at de ikke har tid til at løse deres kerneopgave pga. overdrevent bureaukrati.

Mindre bureaukrati og mere tillid skaber bedre arbejdsvilkår

En af hovedårsagerne til, at mange medarbejdere døjer med stress og ikke synes, de har gode arbejdsvilkår, er den store mængde bureaukrati. Det stjæler tid fra de ansatte, når de skal registrere, dokumentere og bruge ressourcer på papirnusseri i stedet for fx at pleje de syge eller levere undervisning til vores børn – og det skaber værre arbejdsvilkår.

I Liberal Alliance foreslår vi at gå en anden vej. I stedet for at bebyrde medarbejdere med bureaukrati skal vi udvise mere tillid. Så vil der være mindre behov for kontrol og mere tid til medarbejderne, så de kan levere en bedre service, få bedre arbejdsvilkår og have mere arbejdsglæde.

Vi går ind for et nyt ledelsesparadigme, hvor gammeldags detailstyring og mistillid til medarbejderne med dårlige arbejdsvilkår til følge skal erstattes af langt mere tillid og frihed til den enkelte. Det vil betyde langt bedre arbejdsvilkår og vil være til gavn for både medarbejdere og resten af borgerne.

Bedre arbejdsvilkår for fysisk nedslidte

Desværre er der nogle mennesker, der bliver fysisk nedslidte og derfor har meget ringe arbejdsvilkår på deres job. Det gælder især folk, som løfter tunge ting og bruger deres krop meget i mange år frem for at arbejde på et kontor.

Vi skal derfor have mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet, så en person, der fx er håndværker, som 40-årig kan skifte til et mindre fysisk arbejde eller starte på en ny uddannelse, hvis vedkommende ønsker det. Det klassiske arbejdsliv, hvor man uddanner sig som ung og arbejder i den samme stilling indtil man går på pension, er langtfra altid optimalt og skaber ofte dårlige arbejdsvilkår.

Det er desuden Liberal Alliances politik at give folk mulighed for at spare flere penge op til tidlig pension – fx hvis de føler, at deres arbejde tærer for hårdt på kroppen. Derfor foreslår vi ordningen Fripension, som man kan indbetale op til 675 kr. til pr. måned – skattefrit. Dermed kan den enkelte få mere frihed til at vælge, hvornår man vil på pension, frem for at politikerne skal bestemme det.

Åndelig fattigdom.
Vi skal bekæmpe åndelig fattigdom med nytænkning.

Åndelig fattigdom i Danmark

Vi har i Danmark haft stor succes med at bekæmpe økonomisk fattigdom. Mange danskere forsørger sig selv og deres familie og bidrager til samfundet ved at arbejde. Og dem, der enten pga. uheld eller manglende vilje til at arbejde ikke har et job, modtager nogle af verdens højeste sociale ydelser.

Men der er en anden slags fattigdom, åndelig fattigdom, der plager det danske samfund. Den åndelige fattigdom ser vi på de mange mennesker, der har mistet troen på dem selv og ikke har været på arbejdsmarkedet i mange år. De er låst fast i et system af sociale ydelser og har ikke viljen til at få et job og skabe sig et bedre liv. Uden et job mister de også en vigtig del af deres identitet og får ikke mulighed for at føle, at de bidrager til det danske samfund.

Vi løser ikke åndelig fattigdom med flere penge

Ifølge venstrefløjen er problemet ikke manglende vilje til at arbejde, men for få penge. De røde partier tror derfor, at vi giver folk en bedre tilværelse og får flere i job ved at give flere penge til folk, der ikke vil arbejde.

Men åndelig fattigdom stikker dybere og kan ikke bare løses med mere generøse ydelser. Åndelig fattigdom bunder i en manglende vilje til at arbejde og en apatisk tilgang til livet. Åndeligt fattige har mistet modet og gejsten, på trods af at de har en relativt høj levestandard og mange muligheder i det danske samfund.

Faktisk kan flere penge og endnu højere sociale ydelser, som de røde partier kæmper for, være med til at øge den åndelige fattigdom. For når de sociale ydelser bliver højere, bliver gevinsten ved at arbejde frem for at leve af ydelser mindre. Det kan i mindre grad betale sig at arbejde, når man kan få næsten lige så mange penge på passiv forsørgelse, som man kan få ud af at være i job.

Åndelig fattigdom skal løses med nytænkning

Frem for at give endnu højere sociale ydelser, skal vi nytænke indsatsen mod arbejdsløshed for at komme åndelig fattigdom til livs.

Det er Liberal Alliances politik, at der skal være en mere mærkbar forskel på at gå fra kontanthjælp til at få et job. Derfor skal ingen beskattes af de første 7.000 kroner de tjener pr. måned. De i forvejen meget høje sociale ydelser skal også skæres ned, så forskellen på at forsørge sig selv og blive forsørget af det offentlige bliver større. Dermed vil arbejdsløse have større incitament til at få et job.

Den åndelige fattigdom forværres også af et rigidt system, der behandler Danmarks arbejdsløse med mistro og mistillid. Det tager gejsten og lysten fra arbejdsløse, som derfor risikerer at ende i åndelig fattigdom i stedet for at komme i arbejde. Vi skal af den grund ændre beskæftigelsessystemet, fjerne jobcentrene og i stedet opmuntre hinanden til at tage mere ansvar, belønne flid og inddrage civilsamfundet for at få flere ud af åndelig fattigdom.

udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Udenlandsk arbejdskraft.
Vi skal åbne døren for de flittige.

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Nogle arbejdstagere i Danmark er udlændinge, der kan bidrage med kompetencer, som virksomhederne har brug for men ikke kan finde blandt danske arbejdere.

Der er over 300.000 udlændinge i Danmark, som arbejder, betaler skat og bidrager til samfundet. De udgør derfor en stor og vigtig del af den danske arbejdsstyrke og er med til at styrke danske virksomheder. Danmark er et lille land med en lille arbejdsstyrke, så det er ofte nødvendigt for virksomheder at hyre udenlandsk arbejdskraft, hvis de skal tiltrække de rette specialister og vækste.

Ifølge Dansk Industri vil udenlandsk arbejdskraft bidrage med 19,5 mia. kroner til de offentlige finanser i 2025. Uden dem ville vi derfor have meget færre penge til f.eks. skattelettelser eller velfærd til danskerne.

Forhindringer for udenlandsk arbejdskraft

Der er indført love, som gør det svært for udlændinge at bidrage til det danske samfund og derfor gør det svært for virksomheder at få den arbejdskraft, de har brug for.

F.eks. skal udlændinge uden for EU pga. den såkaldte beløbsordning tjene mindst 445.000 kroner om året for at få lov til at komme til Danmark og bidrage. Det skal ses i lyset af, at den gennemsnitlige årsindkomst før skat i Danmark er på 338.122 kroner. Udlændinge skal derfor tjene en meget højere indkomst end den gennemsnitlige dansker for at få lov at arbejde her, og da mange ikke kan opfylde det krav, kan færre udenlandske arbejdstagere komme til Danmark.

Denne politik begrundes ofte med, at man vil undgå lønpres på danske arbejdere fra udlandet, også kendt som social dumping. Mange er også imod udenlandsk arbejdskraft, fordi vi stadig har nogle ledige danskere, der ikke kan finde et job. Vi har dog lige nu en meget lav ledighed i Danmark, og så længe udenlandsk arbejdskraft har samme arbejdsvilkår som danske arbejdere, vil det ikke føre til social dumping.

Mere udenlandsk arbejdskraft skal bidrage til Danmark

Det er Liberal Alliances politik at vi skal have mere udenlandsk arbejdskraft mhp. at styrke danske arbejdsmarked og dansk økonomi. Ved at lukke flere flittige hænder ind, kan virksomheder få den arbejdskraft, de har brug for, så Danmark kan udnytte det økonomiske opsving til fulde. Ved at holde døren lukket går vi glip af dygtige udlændinge, og vores virksomheder står værre end nødvendigt.

Det bør derfor ikke være et krav, at udlændinge uden for EU skal tjene over 445.000 kroner om året for at komme til Danmark. Det er et meget højt lønkrav, som holder dygtige mennesker ude, som ellers kunne gøre Danmark til et rigere og bedre samfund. Hvis udenlandsk arbejdskraft kan bidrage på danske lønvilkår skal de være velkomne i Danmark.

Ved at lukke dørene op for udenlandsk arbejdskraft vil vi ikke udhule det danske arbejdsmarked. Tværtimod vil vi give danske virksomheder mulighed for at hyre ingeniører, IT-eksperter og andre specialister, som vi lige nu har for få af i Danmark, på ordentlige lønvilkår. Hermed kan danske virksomheder bidrage mere til samfundet og skabe endnu flere jobs til gavn for Danmark.

Arbejdsløshed.
Færre på offentlig forsørgelse, flere i arbejde.

Hvad er arbejdsløhed?

Arbejdsløshed måles typisk som ledighed, der dækker over folk i den arbejdsdygtige alder, som gerne vil have et job, men ikke kan få et. I Danmark har vi på bagkant af Coronakrisen en meget lav ledighed.

Alligevel er der ca. 750.000 i den arbejdsdygtige alder i Danmark, som lever af offentlige overførsler i stedet for at bidrage på arbejdsmarkedet. Det skyldes, at mange arbejdsløse ikke aktivt leder efter et job eller ønsker et.

Arbejdsløsheden er typisk højere, når det går dårligt i økonomien under en lavkonjunktur. Men arbejdsløshed afhænger også af overførselsindkomster, som arbejdsløse kan modtage fra det offentlige. Hvis gevinsten ved at arbejde sammenlignet med at være på offentlig forsørgelse er meget lille, vil færre arbejdsløse tilskyndes til at tage et job

Kan det betale sig at arbejde i Danmark?

Danmark er kendetegnet ved at have meget høje sociale ydelser for arbejdsløse. Hvis du f.eks. er fyldt 30 og ikke har børn, kan du modtage knap 12.000 kroner om måneden i kontanthjælp. Og hvis du går på dagpenge, kan du få op til 90 % af den løn du tjente før du blev arbejdsløs. I det tilfælde er der altså kun 10 % i forskel på den løn du tjener ved at arbejde og ved at være arbejdsløs.

Også unge og veluddannede arbejdsløse modtager ret generøse ydelser. Som nyuddannet og forsørgelsespligtig kan du modtage den såkaldte dimittendsats, som er på 15.844 kroner pr. måned for fuldtidsforsikrede. Til sammenligning kan udeboende studerende modtage 6.321 kr. pr. måned i SU. Du kan altså som arbejdsløs nyuddannet modtage over dobbelt så mange penge som en, der passer et fuldtidsstudie.

Dem, der vælger at arbejde, skal desuden betale en stor del af deres løn til staten. F.eks. skal en sygeplejerske i gennemsnit betale ca. 50 % af sin løn til det offentlige. Mange danskere synes derfor ikke, at det kan betale sig at arbejde frem for at være arbejdsløs.

Lavere ydelser, lavere skat, færre arbejdsløse

Det er Liberal Alliances politik at nedbringe arbejdsløsheden – både for at fremtidssikre vores velfærdssamfund og give danskerne mere mening i livet ved at bidrage til samfundet. Når 758.600 personer i den arbejdsdygtige alder er arbejdsløse, er der et stort potentiale for at få flere personer i arbejde, så de kan bidrage til samfundet.

Vi vil derfor lave en reform af kontanthjælpen, så flere arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere kommer ud af arbejdsløshed. Vi vil gentænke det danske ydelsessystem, så arbejdsløse har et større incitament til at arbejde frem for at være arbejdsløse. Det betyder bl.a., at dimittendsatsen skal være på samme niveau som SU-satsen.

Vi skal også belønne arbejde og flid mere, end vi gør i dag. Derfor foreslår Liberal Alliance, at ingen skal beskattes af de første 7.000 kroner de tjener. Ved at mindske Danmarks meget høje skattetryk, vil det bedre kunne betale sig at arbejde, især for dem med indkomster under gennemsnittet. Vi vil få flere ud af arbejdsløshed og ind på arbejdsmarkedet, og arbejdsløse vil få mere mening i tilværelsen ved at komme i job og bidrage til samfundet.

Kontanthjælp.
Færre på kontanthjælp, flere i arbejde.

Kontanthjælp i Danmark

Kontanthjælp er en ydelse, som man kan modtage fra det offentlige, hvis man ikke kan eller vil forsørge sig selv. Danmark har over 100.000 personer på kontanthjælp, og kontanthjælpen ligger omtrent dobbelt så højt, som studerende på SU modtager.

Den relativt høje kontanthjælp i Danmark betyder, at gevinsten ved at arbejde er lille for mange kontanthjælpsmodtagere. Oven i kontanthjælpen lægges en række andre ydelser som f.eks. boligstøtte. Man kan derfor som kontanthjælpsmodtager have en relativt høj levestandard uden at skulle bidrage på det danske arbejdsmarked.

Stramninger af kontanthjælp

Der er gennem årene indført stramninger af kontanthjælpen for at reducere antallet af kontanthjælpsmodtagere i Danmark.

225-timers reglen
225-timersreglen betyder, at man skal udføre 225 timers ordinært og ustøttet arbejde om året for at få lov til at modtage kontanthjælp. Det svarer til en gennemsnitlig arbejdsuge på lidt over fire timer.

Kontanthjælpsloftet
Den borgerlige regering indførte i 2016 et kontanthjælpsloft, som er en øvre grænse for, hvor meget man må modtage af kontanthjælp og andre ydelser. Hvis man som arbejdsløs overstiger loftet, kan man derfor blive skåret i boligstøtten og andre sociale ydelser. Kontanthjælpsloftet er forskelligt fra gruppe til gruppe og ligger nu på 14.150 kroner om måneden for enlige uden børn.

Kontanthjælp og arbejdsløshed

Der er ca. 750.000 danskere i den arbejdsdygtige alder, som ikke er i arbejde, og ca. 40.000 af disse er kontanthjælpsmodtagere.

Når kontanthjælpen er så høj, som den er i Danmark, er der mindre forskel på, hvor meget man ”tjener” på at være på offentlig overførsel og at være på arbejdsmarkedet. Det kan derfor i mindre grad betale sig at arbejde.

Kontanthjælpen har desværre i mange tilfælde en tendens til at bide sig fast som indkomstgrundlag for folks hverdag. Og den går desværre også i arv: I 2017 havde 66 % af alle kontanthjælpsmodtagere under 30 mindst én forælder, der også havde været på kontanthjælp i løbet af de foregående tre årtier. Og 22 % af dem havde mindst én forælder, som havde været på kontanthjælp i mere end 10 år i samme periode.

Disse tal er rystende, og de udfordrer én af kerneargumenterne for den socialdemokratiske velfærdsstat: At den kan løfte folk i bunden af samfundet.

Stramning af kontanthjælp får flere i arbejde

Med indførelsen af stramningerne i kontanthjælpen, har det øget arbejdsudbuddet.

Bl.a. viser en analyse af Finansministeriet, at alene kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har løftet 450 fuldtidspersoner ud af offentlig forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. Det har frigjort over 110 mio. kroner, som vi har kunnet bruge på mere frihed og velfærd til danskerne.

Det viser, at stramning virker. Ved at sænke ydelserne og stille højere krav kan det bedre betale sig at arbejde, og det får flere ind på arbejdsmarkedet, hvilket er til gavn for både den enkelte og samfundet. Derfor er det ulykkeligt, at det røde flertal har sløjfet kontanthjælpsloftet igen.

Nyt kontanthjælpssystem

Det er Liberal Alliances politik at færre skal være parkeret på passiv forsørgelse og i stedet bidrage ved at få et job. Det er godt for økonomien, men også for den enkelte, som får en mere meningsfuld og rig tilværelse af at bidrage til samfundet.

En af de største hindringer for at få arbejdsløse i job er, at de mødes af et rigidt system, som behandler dem med mistro og mistillid og ikke evner at få dem i arbejde. Når kontanthjælpsmodtagere møder op i jobcentret, møder de et system, der både skal sanktionere dem og få dem i arbejde. Det skaber mistillid og er ikke optimalt ift. at motivere dem. Sanktions- og aktiveringsdelene skal derfor adskilles, så der skabes mere tillid mellem borger og system.

Civilsamfundet skal også inddrages mere, så det offentlige ikke i samme grad er ansvarligt for at få folk i arbejde. Det kan f.eks. ske ved at udlicitere til private virksomheder.

Større gevinst ved at arbejde

For at få flere kontanthjælpsmodtagere i job, skal det også blive mere attraktivt at arbejde.

Vi foreslår derfor i Liberal Alliance, at man ikke skal betale skat af de første 7.000 kroner man tjener pr. måned. Det vil give større incitament til at finde et job, når man får mulighed for at forsørge sig selv, før man skal forsørge staten.

Ofte stillede spørgsmål om kontanthjælp

Er kontanthjælpsmodtagere fattige?

Ift. den gennemsnitlige lønmodtager modtager kontanthjælpsmodtagere ret få penge. Til gengæld er ydelsen høj sammenlignet med resten af verden. En enlig uden børn kan f.eks. modtage knap 12.000 kroner pr. måned. Det er ca. det dobbelte af SU’en og er nok til at dække husleje, mad og andre basale fornødenheder.

Hvad gavner det at få folk ud af kontanthjælp?

Der er dels en økonomisk gevinst for samfundet, sådan at enhver, der kommer i arbejde, frigør ca. 250.000 kroner, som vi kan bruge på f.eks. forskning, skoler eller sundhed. Ikke mindst er det godt for den enkelte, der får erhvervserfaring, flere penge og mere mening i tilværelsen.

Iværksættere og selvstændige.
Bedre rammer og mindre bureaukrati.

Iværksættere i Danmark

Iværksættere spiller en helt central rolle i det danske samfund ved at skabe arbejdspladser, innovation og velstand, som kommer os alle sammen til gavn. Det er dem, der skal skabe fremtidens virksomheder og forretningsideer i Danmark, så vi får råd til at forbedre vores velfærdssamfund.

Vi har derfor brug for, at flere danskere vælger at blive selvstændige og starte egen virksomhed, da nye ideer, produkter og virksomheder skabt af iværksættere er helt afgørende for at sikre Danmarks fremtidige arbejdsmarked.

Danmark havde i 2019 ca. 200.000 selvstændigt erhvervsdrivende og over 2.750.000 lønmodtagere. Det er det laveste antal selvstændige sammenlignet med lønmodtagere i hele EU, og antallet af selvstændige i Danmark har været nedadgående i flere år.

Regulering og skatter bebyrder iværksættere

Danmark har et af verdens højeste skattetryk, og de høje skatter virker som en bremseklods på iværksætteri og investering. Siden selskabsskatten er så høj, får selvstændige en mindre gevinst ud af succesfulde, profitable forretninger, fordi der skal betales meget i skat til staten. Jo mindre den potentielle gevinst er ved at starte egen virksomhed, desto færre vil gøre det.

De relativt høje skatter på investeringer er også med til at mindske investeringer i start-ups og morgendagens succesvirksomheder. For når investorer har udsigt til at skulle betale en stor del af deres profit til staten, vil de være mindre villige til at investere i nye virksomheder, og så bliver det sværere for selvstændige at rejse kapital.

Danske iværksættere er derudover udsat for en stor mængde bureaukrati og regler, som besværliggør opstart og drift af virksomheder. Det får færre til at tage springet og blive selvstændig, når en stor del af tiden skal bruges på at administrere og sætte sig ind i komplekse regler i stedet for at udvikle nye ideer og drive virksomhed.

Mindre skat og bureaukrati for iværksættere

Det er Liberal Alliances politik at fremme vilkårene for iværksættere så meget som muligt. Staten skal ikke bebyrde iværksættere og investorer med unødig regulering og høje skatter, men derimod skabe gode rammer for, at Danmark kan blive en førende iværksætternation.

Vi skal derfor have et markant lavere skattetryk, så det bliver mere attraktivt for dygtige iværksættere fra både ind- og udland at starte en virksomhed i Danmark. Når dygtige selvstændige kan beholde en større del af gevinsten ved at betale mindre i skat, vil flere også få lyst til at starte en virksomhed. Vi foreslår derfor helt konkret at afskaffe de sidste rester af iværksætterskatten og sænke selskabsskatten. Vi vil også gøre det mere attraktivt at investere i virksomheder ved at sænke aktiebeskatningen. Det skaber nye arbejdspladser og vækst og gavner både top og bund i det danske samfund.

Vi bør desuden have mere lempelig regulering og lave forsøg med såkaldte sandboxes, hvor iværksættere får mulighed for at omgå gældende regler til afgrænsede forsøg. Det vil sætte selvstændige fri til at afprøve nye ideer i stedet for at bruge ressourcer på bureaukrati og regulering.