Kontanthjælp i Danmark

Kontanthjælp er en ydelse, som man kan modtage fra det offentlige, hvis man ikke kan eller vil forsørge sig selv. Danmark har over 100.000 personer på kontanthjælp, og kontanthjælpen ligger omtrent dobbelt så højt, som studerende på SU modtager.

Den relativt høje kontanthjælp i Danmark betyder, at gevinsten ved at arbejde er lille for mange kontanthjælpsmodtagere. Oven i kontanthjælpen lægges en række andre ydelser som f.eks. boligstøtte. Man kan derfor som kontanthjælpsmodtager have en relativt høj levestandard uden at skulle bidrage på det danske arbejdsmarked.

Stramninger af kontanthjælp

Der er gennem årene indført stramninger af kontanthjælpen for at reducere antallet af kontanthjælpsmodtagere i Danmark.

225-timers reglen
225-timersreglen betyder, at man skal udføre 225 timers ordinært og ustøttet arbejde om året for at få lov til at modtage kontanthjælp. Det svarer til en gennemsnitlig arbejdsuge på lidt over fire timer.

Kontanthjælpsloftet
Den borgerlige regering indførte i 2016 et kontanthjælpsloft, som er en øvre grænse for, hvor meget man må modtage af kontanthjælp og andre ydelser. Hvis man som arbejdsløs overstiger loftet, kan man derfor blive skåret i boligstøtten og andre sociale ydelser. Kontanthjælpsloftet er forskelligt fra gruppe til gruppe og ligger nu på 14.150 kroner om måneden for enlige uden børn.

Kontanthjælp og arbejdsløshed

Der er ca. 750.000 danskere i den arbejdsdygtige alder, som ikke er i arbejde, og ca. 40.000 af disse er kontanthjælpsmodtagere.

Når kontanthjælpen er så høj, som den er i Danmark, er der mindre forskel på, hvor meget man ”tjener” på at være på offentlig overførsel og at være på arbejdsmarkedet. Det kan derfor i mindre grad betale sig at arbejde.

Kontanthjælpen har desværre i mange tilfælde en tendens til at bide sig fast som indkomstgrundlag for folks hverdag. Og den går desværre også i arv: I 2017 havde 66 % af alle kontanthjælpsmodtagere under 30 mindst én forælder, der også havde været på kontanthjælp i løbet af de foregående tre årtier. Og 22 % af dem havde mindst én forælder, som havde været på kontanthjælp i mere end 10 år i samme periode.

Disse tal er rystende, og de udfordrer én af kerneargumenterne for den socialdemokratiske velfærdsstat: At den kan løfte folk i bunden af samfundet.

Stramning af kontanthjælp får flere i arbejde

Med indførelsen af stramningerne i kontanthjælpen, har det øget arbejdsudbuddet.

Bl.a. viser en analyse af Finansministeriet, at alene kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har løftet 450 fuldtidspersoner ud af offentlig forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. Det har frigjort over 110 mio. kroner, som vi har kunnet bruge på mere frihed og velfærd til danskerne.

Det viser, at stramning virker. Ved at sænke ydelserne og stille højere krav kan det bedre betale sig at arbejde, og det får flere ind på arbejdsmarkedet, hvilket er til gavn for både den enkelte og samfundet. Derfor er det ulykkeligt, at det røde flertal har sløjfet kontanthjælpsloftet igen.

Nyt kontanthjælpssystem

Det er Liberal Alliances politik at færre skal være parkeret på passiv forsørgelse og i stedet bidrage ved at få et job. Det er godt for økonomien, men også for den enkelte, som får en mere meningsfuld og rig tilværelse af at bidrage til samfundet.

En af de største hindringer for at få arbejdsløse i job er, at de mødes af et rigidt system, som behandler dem med mistro og mistillid og ikke evner at få dem i arbejde. Når kontanthjælpsmodtagere møder op i jobcentret, møder de et system, der både skal sanktionere dem og få dem i arbejde. Det skaber mistillid og er ikke optimalt ift. at motivere dem. Sanktions- og aktiveringsdelene skal derfor adskilles, så der skabes mere tillid mellem borger og system.

Civilsamfundet skal også inddrages mere, så det offentlige ikke i samme grad er ansvarligt for at få folk i arbejde. Det kan f.eks. ske ved at udlicitere til private virksomheder.

Større gevinst ved at arbejde

For at få flere kontanthjælpsmodtagere i job, skal det også blive mere attraktivt at arbejde.

Vi foreslår derfor i Liberal Alliance, at man ikke skal betale skat af de første 7.000 kroner man tjener pr. måned. Det vil give større incitament til at finde et job, når man får mulighed for at forsørge sig selv, før man skal forsørge staten.

Ofte stillede spørgsmål om kontanthjælp

Er kontanthjælpsmodtagere fattige?

Ift. den gennemsnitlige lønmodtager modtager kontanthjælpsmodtagere ret få penge. Til gengæld er ydelsen høj sammenlignet med resten af verden. En enlig uden børn kan f.eks. modtage knap 12.000 kroner pr. måned. Det er ca. det dobbelte af SU’en og er nok til at dække husleje, mad og andre basale fornødenheder.

Hvad gavner det at få folk ud af kontanthjælp?

Der er dels en økonomisk gevinst for samfundet, sådan at enhver, der kommer i arbejde, frigør ca. 250.000 kroner, som vi kan bruge på f.eks. forskning, skoler eller sundhed. Ikke mindst er det godt for den enkelte, der får erhvervserfaring, flere penge og mere mening i tilværelsen.