Integrationspolitikken har historisk fejlet i Danmark, fordi ikke-integrationsvillige indvandrere blev mødt af et samfund, der ikke turde stille krav. Det har på en række områder haft alvorlige konsekvenser for det danske samfund. Ikke-vestlige indvandrere koster varigt 33 mia. kr. netto hvert eneste år frem mod 2100 i følge Finansministeriet. Det reflekterer først og fremmest, at ikke-vestlige indvandrere er markant underrepræsenteret på arbejdsmarkedet. Vi ser ligeledes, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er voldsomt overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne, at de klarer sig væsentligt dårligere i skolen, og man i visse miljøer har store problemer med parallelsamfund og radikalisering. I Danmark findes grupper, der ikke respekterer de helt grundlæggende spilleregler, som et demokratisk samfund står på. Vi har over de seneste par år taget en række skridt for at få ændret dette, men der er stadigvæk et stort arbejde foran os.

I Liberal Alliance mener vi, at den bedste kilde til integration går gennem arbejdsmarkedet. Der er stor grad af sammenfald mellem de grupper af indvandrere, som klarer sig dårligt på arbejdsmarkedet, og som klarer sig dårligt i øvrigt. Derfor skal vi sætte ind med lave ydelser og kontante krav. Vi skal væk fra den situation, hvor nogle får lov til at sidde i årevis forsørget af skatteyderne uden at blive mødt med sanktioner, aktivering og nyttejobs.

I denne valgperiode har regeringen sikret, at de fleste nytilkomne bliver betragtet som arbejdsmarkedsparate og derfor bliver målgruppe for aktive indsatser. Vi har ligeledes genindført lavere ydelser til nytilkomne, så det høje danske ydelsesniveau ikke skal blive en barriere for integrationen og gøre Danmark til et lukrativt flygtningeland. Det har bestemt flyttet noget, og det går faktisk bedre med at få folk i arbejde. Der er dog stadig meget langt igen, for flygtninge er fortsat massivt underrepræsenteret på det danske arbejdsmarked.