Det danske dagpengesystem

Dagpenge er en ydelse til folk, som midlertidigt står uden for arbejdsmarkedet, og er delvist finansieret af det offentlige. I Danmark er der i 2020 over 101.000 ledige dagpengemodtagere.

Satsen for dagpenge varierer fra person til person. Man kan maksimalt modtage dagpenge på 90 % af den løn man tjente før man blev arbejdsløs, men de må ikke være højere end 19.322 kroner pr. måned. Nyuddannede kan modtage den såkaldte dimittendsats, som for fuldtidsforsikrede uden forsørgelsespligt ligger på 13.815 kroner pr. måned, hvilket er over dobbelt så meget som SU’en.

Dagpengeperioden er begrænset til to år. Det er derfor en midlertidig ydelse, som er målrettet folk, der typisk er ressourcestærke og skal tilbage på arbejdsmarkedet relativt hurtigt.

Beregning af dagpenge

Hvor meget, du kan modtage i dagpenge, afhænger af, om du har haft job eller studeret og hvor meget du har tjent på arbejdsmarkedet.

Regneeksempel: Lad os sige, at du efter nogle år på arbejdsmarkedet har mistet dit job og nu går på dagpenge. Før du blev arbejdsløs havde du en årsindtægt på 300.000 kroner efter AM-bidrag og med pensionsbidrag, og du opfylder kravene for at modtage den maksimale dagpengesats på 90 %. 90 % af 300.000 kroner svarer til 22.500 kroner pr. måned, og da dette overstiger den maksimale sats på 19.322 kroner, kan du altså modtage 19.322 kroner pr. måned i dagpenge.

Dagpenge reducerer beskæftigelsen

Når vi i Danmark har så høje dagpengesatser, bliver forskellen mellem at arbejde og være på dagpenge mindre. Hvis du f.eks. har en lille indkomst og modtager den maksimale dagpengesats på 90 % af lønindkomsten, er der kun 10 % i forskel på at arbejde og blive forsørget af det offentlige.

Derfor kan en reduktion af dagpengene tilskynde flere til at finde et job i stedet for at være på dagpenge. Bl.a. har Dagpengekommissionen fundet frem til, at en reduktion på 10 % af dagpengene vil øge beskæftigelsen med 13.000 personer og øge det danske BNP med 10 mia. kroner.

Når det bliver mere attraktivt at arbejde frem for at være på dagpenge, vil flere derfor bidrage og gøre vores samfund rigere. Derfor foreslår vi i Liberal Alliance, at dagpengeperioden forkortes til maksimalt ét år, så folk har større incitament til at komme i job.

Dimittenddagpenge

Nyuddannede fra f.eks. universitetet modtager en særlig slags dagpenge – dimittenddagpenge – hvis de ikke er i arbejde efter at have afsluttet deres studie.

Hvis du er forsørger, kan du som nyuddannet få 82 % af den maksimale dagpengesats, hvilket svarer til 15.648 kroner pr. måned. Hvis du ikke er forsørger, vil dagpengene være på 71,5 % af den maksimale sats, hvilket er 13.644 kroner om måneden. Begge beløb er over dobbelt så høje som SU’en.

Når man som nyuddannet på dagpenge kan have en væsentligt højere levestandard end studerende på SU, er der færre nyuddannede, som tilskyndes til at finde et arbejde. Det gør samfundet fattigere og betyder, at folk ikke bidrager med deres uddannelse, som skatteborgerne har finansieret.

Færre på dagpenge, flere i arbejde

Det er Liberal Alliances politik, at dem, der kan, skal bidrage til samfundet frem for at være på dagpenge. Samfundet går glip af et stort potentiale, både økonomisk og menneskeligt, når mange mennesker er parkeret på dagpenge i stedet for at bidrage.

Derfor skal vi sænke satserne for dagpenge, så folk ikke længere kan modtage op til 19.322 kroner pr. måned uden at have et arbejde. Det er urimeligt, at hårdtarbejdende danskere skal bidrage til et system, der fastholder mange mennesker i arbejdsløshed, fordi det ikke kan betale sig at arbejde. Hvis arbejdsløse modtager færre dagpenge, vil der være en større gevinst ved at arbejde, og flere vil bidrage på arbejdsmarkedet.

Vi skal også sænke dimittendsatsen, så den svarer til SU’en. For det er ikke fair, at ressourcestærke nyuddannede ikke vil bidrage, fordi de f.eks. ikke kan få et spændende, akademisk job. Ingen er for fine til at tage et arbejde, og det gælder også dem, der har afsluttet en videregående uddannelse.

A-kasser skal overtage aktivering af dagpengemodtagere

Det er de offentlige jobcentre, der står for aktivering af dagpengemodtagere. Det er et bureaukratisk og ineffektivt system, der skaber mistillid og ikke har haft succes med at få folk væk fra dagpenge og ind på arbejdsmarkedet.

I stedet skal A-kasserne stå for aktivering, så folk på dagpenge hurtigere kan komme i job. For den hjælp, man kan få fra A-kassen, er som regel langt mere orienteret mod den konkrete lediges situation, så de hurtigere kan få et arbejde.

A-kasserne skal også bære en større del af den økonomiske risiko, så de har større incitament til at få folk i arbejde. Det skal bl.a. ske ved at omlægge statens støtte, så omkostningen ved højere ledighed i A-kassen betales af A-kassen selv. Effektive A-kasser kan sætte deres kontingent ned og ineffektive A-kasser må sætte deres kontingent op.