Danske regler for statsborgerskab

For at fat blive dansk statsborger skal man leve op til en række betingelser: bl.a. skal man afgive en erklæring om troskab og loyalitet, kunne forsørge sig selv og være tilknyttet arbejdsmarkedet. Derudover skal man bestå indfødsretsprøven, hvor aspirerende statsborgere testes i basal viden om Danmarks historie, kultur og samfundsforhold.

Kravene til statsborgerskab i Danmark er dog relativt lempelige sammenlignet med i andre lande. Fx kan borgerne i Schweiz selv stemme om, om en given person kan blive statsborger. Hvis man ikke mener, at personen vil passe ind i samfundet, – fx hvis han eller hun er ”irriterende” – kan man i Schweiz afvise at give statsborgerskab, selvom vedkommende lever op til diverse, formelle krav.

Større krav til statsborgerskab

I Liberal Alliance er vores udlændingepolitik, at det ikke skal være alle forundt at blive statsborger i Danmark. At få statsborgerskab er en stor gave, som kun bør gives til dem, der har udvist vilje til at bidrage til vores samfund og abonnerer på Danmarks grundlæggende værdier om frihed, demokrati og tolerance.

Alt for mange mennesker har fået tildelt statsborgerskab, selvom de ikke vil Danmark det bedste eller abonnerer på vores grundlæggende værdier. Derfor skal vi stille langt større krav: bl.a. skal indfødtsretsprøven have en højere sværhedsgrad, så de, der bliver statsborgere, har et mindre overfladisk og langt mere dybdegående kendskab til det danske samfund. Og ligesom i Schweiz skal det være muligt at afvise at give statsborgerskab, hvis man ikke mener, at vedkommende passer ind og kan bidrage.

Vi skal kort sagt være langt mere selektive ift. hvem vi giver statsborgerskab, så kun de bedst egnede bliver statsborgere. Det skal være svært, men ikke umuligt at blive statsborger, så de, der er villige til at arbejde hårdt for det og støtter Danmarks grundlæggende værdier, kan blive statsborgere.

Det skal være lettere at fratage statsborgerskab

Det er nødvendigt for at rette op de fatale fejl, der er blevet begået med den alt for lempelige statsborgerskabspolitik, som danske regeringer har ført de sidste årtier. De, der ikke fortjener statsborgerskab, skal også kunne risikere at miste det.

Det vil skabe øget respekt og prestige om det danske statsborgerskab og give de, der allerede er statsborgere, større incitament til at opføre sig ordentligt og bidrage til Danmark.

Regler for asyl

Asyl er den beskyttelse, som et land kan give til personer, der er forfulgt eller i fare i deres hjemland. Hvis en udlænding kommer til Danmark kan vedkommende søge om asyl ved først at udfylde et ansøgningsskema og derefter komme til samtale i Udlændingestyrelsen.

Det er dog ikke alle, som søger om asyl i Danmark, der får asyl. For at opnå det, skal man leve op til betingelserne i FN’s Flygtningekonvention. Det betyder helt konkret, at man 1) skal have en velbegrundet frygt for at blive forfulgt på grund af race, religion, nationalitet, eller andre tilhørsforhold og 2) befinder sig uden for det land, hvor man er statsborger.

Desuden kan man få midlertidig beskyttelse i Danmark, hvis man ikke personligt er forfulgt, men alligevel har brug for beskyttelse pga. vold, konflikt eller lignende i hjemlandet.

Stop for spontan asyl

Spontane asylansøgere er folk, der anmoder om at få asyl, når de står ved grænsen til Danmark eller allerede er i landet. De repræsenterer dermed en relativt ressourcerig gruppe af asylansøgere, som har haft økonomien, helbredet og kontakterne til at kunne komme til Danmark og søge om spontan asyl.

Det er Liberal Alliances politik, at asyl skal gives til de mennesker, der er mest i nød. Derfor vil vi afskaffe den spontane asyl, da den primært gives til mennesker, som er relativt ressourcerige og derfor har mindre brug for asyl sammenlignet med andre grupper som fx kvoteflygtninge.

Hvis man har formået at komme hele vejen til den danske grænse og ikke er flygtning har man mindre behov for asyl end mennesker, der er deciderede flygtninge og søger beskyttelse fra krig, konflikt og ødelæggelse. Men alligevel bruger vi via spontan asyl en masse ressourcer på disse relativt velstillede mennesker, hvilket betyder, at vi har færre ressourcer til de folk, der har mest brug for vores hjælp og beskyttelse.

Asyl til et begrænset antal kvoteflygtninge

En gruppe af mennesker, som til gengæld har mere brug for beskyttelse, er de såkaldte kvoteflygtninge, som er i udlandet og lever op til FN’s definition af flygtninge. Disse kvoteflygtninge har ofte ikke de ressourcer og muligheder, som folk, der kan søge spontan asyl, har.

Derfor mener vi i Liberal Alliance, at Danmark skal give asyl til et begrænset antal kvoteflygtninge, så vi hjælper mennesker i nød og samtidig har en stram udlændingepolitik, som tager vores problemer med integration af udlændinge alvorligt.

Ved at kanalisere ressourcer fra spontane asylansøgere til kvoteflygtninge kan vi derved gøre en større forskel for de mennesker i verden, der har allermest brug for vores beskyttelse i Danmark.

Bedre udviklingsbistand = færre asylansøgere

Spørgsmålet om asyl til udlændinge og udviklingsbistand til fattige lande kan ikke adskilles: mennesker flygter fra deres hjemlande og søger beskyttelse i udlandet, fordi der er uro, ustabilitet og intolerance i deres hjemland, hvilket i høj grad bunder i, at samfundet ikke har udviklet sig nok økonomisk og politisk.

Hvis vi gerne vil gribe fat om nældens rod og undgå, at flere mennesker finder det nødvendigt at søge asyl i Danmark, skal vi derfor skabe de bedste rammer for, at fattige lande udvikler sig og får etableret en retsstat, som respekterer menneskerettighederne og bekæmper kriminalitet.

Vi skal derfor målrette udviklingsbistanden, så den gør mest mulig gavn: Udviklingsbistanden skal ikke gå til symbolske projekter, der ikke har en egentlig effekt for verdens fattigste mennesker. Vi mener derfor ikke, at udviklingsbistanden skal kunne bruges på erhvervsstøtte, politiske partier og diverse image-kampagner. Den skal i stedet gå til at etablere en retsstat, ejendomsret og bedre betingelser for virksomheder og iværksættere i de fattige lande. Så vil færre skulle søge asyl.

Mere frihandel betyder færre asylansøgere

I sidste ende er det dog begrænset, hvor meget vi kan gøre med ulandsbistand alene. For at skabe bedre udviklingsmuligheder for fattige lande og få færre af deres borgere til at søge asyl, skal vi også have mere frihandel med disse lande. Handelspolitik kan ikke adskilles fra asylpolitik.

For frihandel er et af de bedste midler til på længere sigt at skabe stærkere økonomier i udviklingslandene. Ved at handle med hinanden bliver lande rigere ved at kunne sælge deres varer til udlandet og importere de goder, som de ikke selv kan eller er lige så gode til at producere. Når samfundet bliver rigere kommer der mere stabilitet, mindre konflikt og bedre levestandard for borgerne, og så vil færre være nødsaget til at søge asyl.

Vi skal derfor gøre hvad vi kan for at nedbryde toldmure og modarbejde protektionisme, som gør verden fattigere og betyder flere asylansøgere. Det betyder bl.a., at vi skal arbejde for at afskaffe EU’s landbrugsstøtte, som de facto er en protektionistisk ordning, der reducerer frihandel og skaber værre betingelser for udviklingen af de fattigste lande i verden.

Hjælp til ukrainske flygtninge

Liberal Alliance har ligesom de fleste andre partier tilsluttet sig aftalen om en særlov for flygtninge fra Ukraine, der er under angreb fra krigsforbryderen Putins russiske regime. Særloven giver ukrainske flygtninge straksadgang til uddannelse og arbejde i Danmark. Det gør den, fordi situationen ikke bare er akut for ukrainerne, men fordi vores erfaringer med ukrainere i Danmark er særdeles gode. Selv hvis et meget stort antal ukrainske flygtninge skulle komme til Danmark i den kommende tid, vil det være en udfordring, vi er klar til at løse, fordi vi selvfølgelig mener, at man i særdeleshed skal hjælpe flygtninge i nærområderne, og det omfatter for Danmark selvfølgelig Ukraine. Ukrainerne er velkomne til at blive huset her, indtil Ukraine igen er frit og kan genopbygges.

Integrationsudfordringen i Danmark

Integration af indvandrere og efterkommere dækker over, i hvor høj grad disse mennesker er en del af samfundet – på skolen, på arbejdsmarkedet, i retssystemet og i andre dele af samfundet. Desværre er der meget der tyder på, at vi langtfra er i mål med integrationen af især ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

Ifølge Finansministeriet koster ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Danmark 33 mia. kr. pr. år. Det skyldes primært, at de ikke er beskæftiget i lige så høj grad som resten af befolkningen. Det betyder, at mange af ikke-vestlig herkomst modtager sociale ydelser som dagpenge eller kontanthjælp i stedet for at bidrage ved at arbejde.

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er også overrepræsenteret ift. kriminalitet og klarer sig betydeligt dårligere i skolen end gennemsnittet.

Parallelsamfund og ghettoer

Vi ser desuden, at der er opstået parallelsamfund, hvor der er en høj grad af kriminalitet, arbejdsløshed og generel isolation fra resten af samfundet. Mange med ikke-vestlig baggrund isolerer sig i ghettoer, hvor folk har lavere indkomster, begår mere kriminalitet og ikke følger Danmarks normer.

I 2018 fremlagde VLAK-regeringen den såkaldte ghettoplan, som har til formål at modarbejde ghettoer og gøre Danmark fri for parallelsamfund, bl.a. ved at sikrere en bedre dagpleje og undervisning for børnene i ghettoområder.

Dårlig integration starter med arbejdsløshed

Det er Liberal Alliances politik, at vi er nødt til at tage et opgør med den manglende integration. Årtiers fejlslagen udlændingepolitik har ikke løst problemerne men tværtimod forværret dem.

For at få en bedre integration, må vi have flere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i arbejde – for arbejdsløsheden er en af hovedårsagerne til manglende integration. Der er et stort sammenfald mellem dem, der er uden for arbejdsmarkedet, og dem, der begår mest kriminalitet, ikke har gennemført en uddannelse og generelt ikke er faldet til i samfundet.

Ved at komme ud på en arbejdsplads, får folk et bedre kendskab til dansk kultur og danske normer. Det giver også et individuelt ansvar for egen tilværelse, når man kommer ud af passiv forsørgelse og begynder at tjene sine egne penge. Det er vejen til god integration.

Flere i arbejde via lavere ydelser

For at få flere i arbejde skal vi sænke Danmarks alt for generøse ydelser. Med det nuværende system er det alt for attraktivt at blive forsørget af det offentlige i stedet for at arbejde, og vi får ikke flere i arbejde ved at belønne dem for ikke at lave noget.

Vi foreslår derfor, at både dagpenge og kontanthjælp skal sænkes, dagpengeperioden skal halveres, og dimittendsatsen skal ned på SU-niveau.
Det vil give arbejdsløse et større incitament til at finde et job, hvis man ikke længere kan modtage nogle af verdens højeste ydelser uden at ville ud på arbejdsmarkedet. Det vil kort sagt bedre kunne betale sig at arbejde.

Sænk skatten og få flere i job

En anden måde hvorpå man kan gøre det mere attraktivt at arbejde er at sænke Danmarks tårnhøje skatter. F.eks. skal en gennemsnitlig lønmodtager i dag aflevere ca. 50 % af sin indkomst til det offentlige i form af skatter og afgifter. Man er mindre motiveret til at arbejde, hvis man kun kan beholde en lille del af sin fortjeneste, og det er en af grundene til, at mange med ikke-vestlig baggrund ikke er i arbejde.

Vi foreslår derfor, at de første 7.000 kr. man tjener pr. måned skal være skattefri. Det vil give en større tilskyndelse til at gå fra arbejdsløshed til et lavtlønsjob og bidrage til samfundet.
Ved at få flere i arbejde bidrager lavere skatter dermed til integrationen af folk med ikke-vestlig baggrund. At sænke et af verdens højeste skattetryk er et af de bedste midler til at rette op på den fejlslagne integration i Danmark.

Ofte stillede spørgsmål om integration

Hvorfor har vi dårlig integration i Danmark?

Det er der flere årsager til. Først og fremmest har danske regeringer gennem årene ikke været konsekvente nok ift. at fremme integration og stille krav til indvandrere og efterkommere. De sociale ydelser har været for generøse, og der er for mange, der er blevet parkeret på offentlig forsørgelse. Mange gider heller ikke arbejde, fordi skatterne på indkomst er for høje. Uden at være i arbejde mister mennesker forbindelsen til resten af samfundet og isolerer sig i højere grad i ghettoer.

Hvordan kan vi løse integrationsproblemet?

Integrationsproblemet er komplekst og kræver flere løsninger. Vi mener, at første skridt må være at få flere med ikke-vestlig baggrund i arbejde: ved at sænke skatten, så det bedre kan betale sig at arbejde, og sænke ydelserne, så det ikke længere er lige så attraktivt at være uden for arbejdsmarkedet. Når folk kommer i arbejde, begår de også mindre kriminalitet, får bedre uddannelsesmuligheder, får mulighed for at komme ud af parallelsamfundene og lærer det danske samfund bedre at kende – de bliver kort sagt bedre integreret.

Dansk udlændingepolitik

Udlændinge spiller en vigtig rolle for det danske samfund. Der er over 300.000 udenlandske arbejdere, som giver et helt essentielt bidrag til danske virksomheder og dansk økonomi. Men desværre er der også nogle udlændinge, der ikke bidrager til vores samfund. F.eks. er ikke-vestlige indvandrere i Danmark, overrepræsenteret i kriminalitets- og arbejdsløshedsstatistikkerne.

Danmark har de sidste 40 år set store ændringer i udlændingepolitikken. Siden 2001 har fokus i udlændingepolitikken været at begrænse tilstrømningen af indvandrere til Danmark.

Vi skal åbne døren for dygtige udlændinge

Vi har brug for dygtige udlændinge i Danmark. Ifølge Dansk Erhverv bidrager udenlandsk arbejdskraft med 12, 6 mia. kr. om året. Danske virksomheder har brug for arbejdskraft udefra til at besætte poster, som der ikke er danskere, der vil eller kan tage.

I Liberal Alliance er vores politik, at Danmark skal være åbent for dem, der kan og vil. Dygtige udlændinge, der gerne vil bidrage til dansk økonomi og respekterer vores lovgivning, skal være velkomne. Derfor skal vi ændre på beløbsordningen, som stiller meget høje krav til den løn, som udlændinge skal tjene for at komme til Danmark. Det gør det sværere for virksomheder at få den arbejdskraft, de har brug for, og gør hele det danske samfund fattigere. Derfor mener vi at beløbsgrænsen skal sættes ned til den overenskomstbestemte mindsteløn, som i dag er ca. 240.000 kr.

Dem som kan få et job i Danmark til danske løn- og arbejdsvilkår skal kunne få opholdstilladelse i Danmark.

Stop for spontant asyl og udvis kriminelle

Hvis det danske asylsystem skal kunne hænge sammen, er vi nødt til at sætte en stopper for de spontane asylansøgninger. De relativt ressourcerige mennesker, der har råd til at komme til Danmark, skal ikke via spontant asyl kunne komme til Danmark og modtage ydelser på bekostning af dem, der har værre vilkår. Hvis vi stopper for den spontane asylansøgning, kan vi til gengæld bruge vores ressourcer på at optage et begrænset antal kvoteflygtninge og hjælpe flygtningene i deres nærområde.

Endelig skal vi have en langt skrappere udlændingepolitik over for udlændinge, som bryder loven. Hvis man som udlænding ikke kan holde sig inden for lovens rammer og begår kriminalitet, er det et tydeligt signal om, at man ikke respekterer vores samfund og normer. Derfor skal vi som udgangspunkt udvise udlændinge, der begår grov kriminalitet. På det punkt er vi slet ikke hårde nok i dag.