Ministre er væltet for mindre
Henriette Kjær
Henriette Kjær måtte i 2005 trække sig som familie- og forbrugerminister. Det skyldtes, at hendes samlever, Erik Skov Pedersen, fik dem begge dømt som dårlige betalere. Erik Skov Pedersen skyldte store beløb igennem sit selskab, Strategikompagniet. Erik Skov Pedersen købte ligeledes sofaer og markise med en dækningsløs check. Ejeren af møbelforretningen fik parret dømt ved retten i Gentofte som dårlige betalere. Henriette Kjær trak sig, selvom hun ikke kendte til partnerens økonomiske situation.
Lars Barfoed
Lars Barfoed faldt som familie- og forbrugerminister i 2006 som følge af den såkaldte ’kødskandale’. Det blev blandt andet afdækket, at firmaet Thulin Kød Engros solgte gammelt kød til supermarkeder og restauranter. Fx havde de solgt mindst 400 kilo spareribs, som var så gammelt, at det kun måtte bruges til dyrefoder. Afsløringen betød, at det blev afdækket, at fødevarekontrollen var helt utilstrækkelig. Det medførte en kritik af Rigsrevisionen. Barfoed blev ifølge DF væltet til dels for ikke at have gjort nok for at sikre en god fødevarekontrol, og til dels for ikke at have informeret Folketinget godt nok.
Uffe Elbæk
Uffe Elbæk måtte trække sig som minister i 2012 efter, at han som Kulturminister havde afholdt fem middage på Akademiet for Utæmmet Kreativitet (AFUK). Problemet var ikke middagene eller deres indhold som sådan, men at Uffe Elbæk tidligere havde siddet i bestyrelsen, og at Uffe Elbæks mand arbejdede der. Det drejer sig konkret om en middag for medlemmerne af Folketingets Kulturudvalg, to arrangementer i forbindelse med Danmarks EU-formandskab og debatarrangementer.
Den samlede regning for de fem arrangementer løb op i 180.000 kr.
Morten Bødskov
Morten Bødskov måtte trække sig som justitsminister i 2013 efter den såkaldte nødløgns-sag. DF havde planlagt en tur med retsudvalget til Christiania. Den tur bekymrer PET, som blandt andet står for Pia Kjærsgaards sikkerhed. PET mener, at besøget vil kunne udløse uroligheder, som kan bringe hende og resten af retsudvalget i fare. I stedet for at melde det ærligt ud, fortæller Morten Bødskov udvalget, at de må aflyse turen, fordi daværende politidirektør Johan Reimann ikke kan deltage. Den efterfølgende forklaring om, at løgnen var en nødløgn, købte Folketinget ikke, og Morten Bødskov måtte trække sig.
Christian Friis Bach
Christian Friis Bach måtte trække sig som udviklingsminister i 2013 på baggrund af GGGI-sagen. Den bestod i, at Lars Løkke havde rejst på 1. klasse og brugt dyre hoteller på den koreanske udviklingsorganisations regning. Der var regninger for over 1 mio. kr. på et enkelt år. Det kom frem, at GGGI-rejsereglerne var blevet besluttet på et bestyrelsesmøde, som Christian Friis Bach selv havde deltaget i. Det var i modstrid med, hvad han tidligere havde forklaret. Udenrigsministeriet erkendte fejlen, og forklarede at de havde overset et bilag i deres rådgivning af Christian Friis Bach, og at han på den baggrund havde misinformeret folketinget. På trods af at misinformationen ikke var bevidst, trak Christian Friis Bach sig. Hans begrundelse var, at han som øverste leder også er ansvarlig for de fejl, som hans embedsmænd begår.
Eva Kjer Hansen
Eva Kjer Hansen måtte i 2016 trække sig som miljø- og fødevareminister efter et højdramatisk forløb, hvor Konservative udtrykte mistillid til hende. Det skete, fordi de Konservative ikke var enige i den måde, man regnede på Landbrugspakken. I en tabel var medtaget effekter fra flere år tilbage, når man indrettede baseline, som man gjorde. Det mente Konservative var vildledning, og efter et langstrakt forløb måtte Eva Kjer Hansen endeligt trække sig.
Mogens Jensen
Mogens Jensen måtte trække sig som fødevareminister efter minkskandalen i november 2020. Mogens Jensens sag er lidt speciel i det, at han ikke selv træffer den beslutning, som fører til, at han må trække sig. Beslutningen om at aflive alle mink uden lovhjemmel blev truffet af regeringens højeste beslutningsorgan, koordinationsudvalget, med statsministeren for bordenden.
Han må dog ubetinget siges at have ansvaret for det brev, der blev udsendt til minkavlerne, hvori de blev afkrævet at slå deres dyr ihjel. Fødevarestyrelsen var afsender på brevet og samtidig ophavsmanden til vurderingen om, at man ikke havde lovhjemmel til at slå raske mink ihjel.
Samtidig klandres Mogens Jensen for, at han eller hans ministerium ikke i tilstrækkelig grad har sørget for, at der var lovhjemmel til regeringens beslutninger. Det er værd at bemærke, hans ministerium faktisk havde skrevet ind i KU-bilagene, at nedlukningsmodellerne krævede ny lovhjemmel.