Minkkommissionen er en granskningskommission, som er et nyt værktøj udviklet i forbindelse med minkskandalen, som Folketinget kan bruge til relativt hurtigt at kulegrave regeringens beslutninger.

Hvad er meningen med minkkommissionen?

Danmarks styreform er parlamentarisk demokrati. Det betyder, at vores statsminister er udpeget af Folketinget, og at regeringen er ansvarlig over for Folketinget, som kontrollerer regeringens arbejde. Modsat eksempelvis USA eller Frankrig, hvor præsidenten er valgt ved et selvstændigt valg og kun kan afsættes gennem rigsretssager, kan Folketinget til hver en tid afskedige statsministeren.

Men selvom magtforholdet mellem Folketing og regering dermed på papiret er klart, er Folketinget over tid i praksis kommet i en langt svagere position over for regeringen, når det handler om at kontrollere regeringens gøren og laden.

Det skyldes blandt andet, at Folketinget er fuldstændig afhængigt af regeringens embedsværk, når det kommer til at udvikle og gennemgå lovgivning, og det gælder også, når lovgivningen og regeringen skal kontrolleres. Især siden ændringerne i offentlighedsloven i 2013 er det blevet sværere for Folketinget – og offentligheden – at kigge regeringen i kortene. Selvom Folketinget kan indkalde til samråd og stille spørgsmål, er det langt hen ad vejen op til regeringen selv, hvad den vil fremlægge.

Hvis et forløb i regeringen skal kulegraves, har man hidtil været begrænset til en ”lille” advokatundersøgelse, der kun kigger på skriftligt materiale, og en ”stor” undersøgelseskommission med dommere, der kan indkalde til afhøring, og som nedsættes af justitsministeren. Sådan én starter langsomt op og ofte kører i flere år, inden de siden konkluderer, om der er grundlag for at sanktionere ministre og embedsmænd ved fx en rigsret. Det ses fx ved undersøgelsen af Inger Støjberg, der startede i efteråret 2019 og mundede ud i en afsluttet rigsretssag i december 2021, over to år senere.

Som en del af forhandlingerne om at undersøge minkskandalen kom blå blok og Det Radikale Venstre til den forståelse, at der skulle oprettes et nyt værktøj, en såkaldt granskningskommission, og at sådan én skulle undersøge minkskandalen. Siden tilsluttede resten af Folketinget, inkl. regeringen, sig beslutningen.

Hvad er det nye ved minkkommissionen?

Minkkommissionen nedsættes af Folketinget, ikke regeringen. Folketinget udarbejder også kommissoriet og udpeger kommissionens medlemmer – 3 mand og en udspørger. En granskningskommission – her minkkommission – skal færdiggøre sit arbejde inden for 12 måneder og arbejder dermed hurtigere end en almindelig undersøgelseskommission.

Dog er afhøringer i en granskningskommission ikke omfattet af sandhedspligt, sådan som vi også kender det fra en almindelig retssal – man har pligt til at tale sandt, men ikke pligt til at udtale sig, hvis udtalelsen kan inkriminere én selv.

Når en granskningskommission har afsluttet sit arbejde, fremlægger den sine konklusioner for Folketinget, der så på den baggrund kan tage stilling til, om der skal rejses sager eller udtales kritik.

Hvad kan vi vente af minkkommissionen?

Folketinget nedsatte minkkommissionen i december 2020, og den påbegyndte sit arbejde i april 2021. Den består af en landsdommer som formand og derudover en juraprofessor og en advokat. Samtidig er der udpeget en advokat som udspørger.

Minkkommissionen gik først i gang med at gennemgå over en million dokumenter, og i oktober 2021 begyndte afhøringerne af 61 personer, inkl. Mette Frederiksen og andre nøgleministre. Siden er flere ministre også blevet indkaldt, ligesom at kommissoriet i november 2021 blev udvidet til også at videreføre advokatundersøgelsen om politiets action cards, der blev brugt i deres deltagelse i den ulovlige ordre om at aflive alle mink i Danmark.

Minkkommissionens arbejde afsluttes i foråret 2022, hvor de fremlægger konklusionerne for Folketinget om hvorvidt, de finder, at der er grundlag for at rejse sager mod ministre og/eller embedsmænd. Vi følger naturligvis sagen nøje.