Uddannelse Arkiv - Liberal Alliance

For de fleste giver det mening, at vi i Danmark har private alternativer til det meste. Folkeskolen, den offentlige ældrepleje, gymnasierne og hospitalsvæsenet. Alle har de private modstykker, der forsøger at løse den samme opgave som det offentlige. Men sådan er det ikke med vores universiteter.

Selv om de ti bedste universiteter i verden alle er små, kræsne, konkurrenceorienterede og private, så har det offentlige nærmest monopol på universitetsområdet i Danmark. Og det er en skam for både vores studerende, vores faglighed, vores forskere og vores arbejdsmarked. For vi kunne gøre det så meget bedre.

Derfor mener vi, at vi skal give private universiteter bedre vilkår, så der skabes større incitament for private aktører til at etablere og drive private universiteter i Danmark. For hvis vi skal sikre uddannelser i verdensklassen, der er fri for politisk påvirkning, skal vi skabe alternativer til de offentlige universiteter. Vi skal skabe et universitet, der er taget ud af politikernes hænder, og hvor forskningen ikke dikteres via en årlig milliardpulje fra Folketinget med anvisninger til konkret forskning.

Derfor er det en politisk opgave at foretage de nødvendige ændringer, så private universiteter får bedre vilkår end i dag. F.eks. bør uddannelser på private universiteter kunne akkrediteres, og studerende burde kunne få SU.

Det er ikke meningen, at private universiteter skal kunne drives af virksomheder med profit for øje. Derimod er tanken, at velgørende fonde kan drive universiteterne og udbyde uddannelser og forskningsstillinger på lige fod med de offentligt drevne universiteter. Dermed skal de leve op til en række krav, som de offentlige universiteter også skal leve op til.

Et privat universitet vil på den anden side have fuldstændig frihed til at bestemme over dets optagelseskrav, ligesom instansens økonomi vil være uafhængig af de offentlige kasser. Det betyder også, at det vil være op til den eller de fonde, der driver universiteterne, om der skal opkræves betaling fra de studerende, eller om det kan drives via donationer. På den måde sikres der fuldstændig uafhængighed af politisk påvirkning og ideologiske strømninger, mens vi ikke svækker de offentlige universiteter. Der skal nemlig ikke tages midler fra dem.

Flere private universiteter er til gavn for alle universiteter i Danmark, da de vil øge konkurrencen på markedet for videregående uddannelser. Det er der brug for i en situation, hvor det offentlige nærmest har monopol.

Med forslaget ønsker Liberal Alliance at trække alle universiteter i retning mod en større grad af forskningsfrihed. Vi skal nemlig væk fra de ødelæggende ideologier, som lige nu truer fagligheden.

Forskningsfriheden er under pres

Ideologier sniger sig i høj grad ind på universiteterne. Vi ser både internationalt som herhjemme, at aktører med politiske motiver med stort held forsøger at dikterer, hvad der forskes i – og mest bekymrende: hvad der ikke forskes i. Det er en tendens, der i årevis har udfordret den frie forskning i f.eks. USA og været ødelæggende for både fagligheden og den akademiske metode.

Når en lille gruppe af studerende og forskere får lov til at diktere, hvilke emner der må forskes i, undervises i og diskuteres på universiteterne, så eroderer selve det fundament, som vores uddannelsessystem står på – nemlig den frie kritiske tænkning. Universitetet som stedet, hvor holdninger op verdensopfattelser udfordres forsvinder, hvis venstreorienterede ideologier som wokeisme, kritisk raceteori og Social Justice Theory vinder indpas.

Kendetegnene for disse ideologier er, at de søger at undertrykke andre holdninger, og derfor er de gift for den frie forskning.

Derfor vil vi med private universiteter gøre det, der er hele formålet med universitetet: At skubbe til grænserne for den menneskelige forståelse, men også at eliminere fejlagtige antagelser ved hjælp af videnskabelige metoder. Ingen af delene kan lade sig gøre, hvis universiteterne pålægges en bestemt politisk ideologi af et mindretal af højlydte studerende og undervisere.

Det er værd at kæmpe for den høje faglighed, en større konkurrence og en bedre undervisning.

Principperne for Liberal Alliances elevfordelingspolitik er, at vi skal have mere frit valg og mindre tvangsfordeling. Vores unge mennesker fortjener at gå på et gymnasium, som de selv har valgt.

Derfor skal gymnasierne fremover selv bestemme hvor mange elever, som de har plads til på deres gymnasium. På denne måde kan populære gymnasier oprette flere pladser, så flere håbefulde elever har mulighed for at gå der.

Samtidig skal vi sikre, at der er gymnasier i hele landet, så elever i udkantsområderne ikke har for lang transporttid til deres nærmeste gymnasium. Det betyder, at vi skal gøre tre ting:

Vi skal sikre nok elever til de udkantsgymnasier, som ikke selv kan tiltrække elever. Derfor må et meget lavt antal af elever fordeles. Men er der gået tre år, hvor et udkantsgymnasium stadig ikke selv kan tiltrække nok elever, lukkes det.
Vi skal fastholde udkantstilskuddet.
Vi skal gøre det muligt for udkantsgymnasier at udleje overskydende lokaler, så deres økonomi kan hænge bedre samme.

Derudover er det afgørende, at alle gymnasier har et højt fagligt niveau og en sund elevkultur. Det er desværre ikke tilfældet i dag. Derfor vil vi indføre mere tilsyn med de gymnasier, som har mange socialt udsatte elever, og vi vil ændre taxametermodellen, så gymnasierne ikke har et økonomisk incitament til at lade fagligt svage elever bestå deres studentereksamen.

Hvad er SU?

Statens uddannelsesstøtte (SU) er en økonomisk ydelse, som går fra staten til borgere over 18 år, som er under uddannelse i fx gymnasiet eller på universitetet. Hvor meget en studerende kan få, afhænger bl.a. af, om personen er ude- eller hjemmeboende, er enlig eller forsørger og hvilken slags uddannelse, vedkommende går på. Fx kan en enlig udeboende, som studerer på universitetet, som udgangspunkt modtage 6.397 kr. pr. måned i 2022.

I 2020 var der over 474.000 danskere, som modtog SU. Det svarer til, at omkring 10 % af den voksne befolkning over 18 år modtager SU-støtte. At så stor en del af danskerne modtager SU skyldes, at mange danskere går på ungdoms- og videregående uddannelser, hvilket bidrager til at højne den danske befolknings uddannelsesniveau. En anden årsag til de mange SU-modtagere er, at relativt mange ikke færdiggør deres studier på normeret tid, men i mange tilfælde stadig kan modtage SU et år udover den normerede tid.

Hvor meget kan jeg få i SU?

For at finde ud af, hvor meget du kan modtage, skal du udregne summen af dit SU-stipendie og evt. SU-tillæg.

Eksempel 1: Hjemmeboende, enlig gymnasieelev: hvis du er hjemmeboende, enlig, ikke har børn og går på en ungdomsuddannelse, kan du modtage mellem 994 og 2.758 kr. om måneden i SU-stipendie, afhængigt af dine forældres indkomst. Hvis dine forældre har en lav indkomst, kan du modtage en højere sats og vice versa.

Eksempel 2: Enlig forsørger, som går på en videregående uddannelse: som udeboende studerende på en videregående uddannelse kan du modtage 6.397 kr. pr. måned i SU-stipendie. Da du er enlig forsørger har du dog også ret til at modtage et forsørgertillæg, som i 2022 er på 6.397 kr. pr. måned for enlige. Sammenlagt kan du altså modtage 6.397 + 6.397 = 12.794 kr. pr. måned fra dit SU-stipendie og forsørgertillæg.

Eksempel 3: Udeboende universitetsstuderende med handicap: hvis du læser på en videregående uddannelse og har et handicap, kan du modtage 6.397 kr. pr. måned i SU-stipendie. Derudover kan du modtage et handicaptillæg, som i 2022 er på 9.099 kr. pr. måned. Det giver sammenlagt 6.397 + 9.099 = 15.496 kr. pr. måned.

SU-lån

Som studerende kan du tage SU-lån, hvis du ønsker flere penge udover det, du får fra SU-støtte, investeringer og arbejde ved siden af studiet. I 2022 kan du få op til 3.273 kr. pr. måned i SU-lån, og forsørgere kan derudover optage 1.637 kr. oveni dette beløb. SU-lånet skal betales tilbage, efter man har afsluttet sin uddannelse og er pålagt renter.

I Liberal Alliance er vi positivt stemt over for SU-lån. Det er helt forståeligt, at unge under uddannelse gerne vil have flere penge til forbrug og husleje ved at optage SU-lån i en periode, hvor de typisk har en lav indkomst.

Afskaf det 6. SU-år

SU’en giver klip til i alt 6 studieår, men en lang videregående uddannelse er normeret til at vare 5 år. Derfor er det rimeligt, at vi sløjfer det sidste år af en i forvejen meget generøs SU.

Fjern fribeløbet

Fribeløbet udgør en øvre grænse for, hvor meget man som studerende må tjene, hvis man ikke vil modregnes i sin SU. Det laveste fribeløb ligger i 2022 på 13.876 kr. pr. måned. Det er Liberal Alliances politik at afskaffe fribeløbet, da det mindsker de studerendes økonomiske frihed og skaber forkerte incitamenter.

Studerende skal have lov til at tjene lige så mange penge de vil ved siden af studiet uden at blive straffet med modregning i SU. Det er også godt for resten af samfundet, at unge under uddannelse arbejder: Dermed bidrager de til økonomien og opnår erhvervserfaring, som gør dem mere attraktive for kommende arbejdsgivere. Unge, som ikke arbejder ved siden af studiet, har derimod sværere ved at komme i job efter studiet.

Fribeløbet skaber derfor de forkerte incitamenter for studerende, da det straffer dem for at arbejde, investere, starte en virksomhed eller andet, som gør samfundet rigere. Det er helt forkert, at staten straffer studerende økonomisk for at gøre en ekstra indsats og arbejde mere end gennemsnittet – det skal vi have mere af, ikke mindre.

Hvad er fribeløbet?

Fribeløbet er et loft over, hvor meget studerende i Danmark må tjene, hvis de ikke vil modregnes i deres SU. Fribeløbet varierer, afhængigt af hvad den studerendes situation er og om vedkommende går på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.

I 2022 bliver det laveste fribeløb pr. måned på 13.876 kr. pr. måned for studerende på videregående uddannelser. Dette er altså det maksimale beløb man må tjene pr. måned man modtager SU på en videregående uddannelse, hvis man ikke vil modregnes i sin SU.

Mange finder det underligt, at studerende pga. fribeløbet tilskyndes til ikke at tjene mere end en vis mængde penge, da det mindsker den studerendes økonomiske frihed og reducerer incitamentet til at få erhvervserfaring. Fortalere for fribeløbet argumenterer dog med, at studerende med høj indkomst ikke har lige så meget brug for SU og at studerende ikke skal tilskyndes til at arbejde ”for meget”, hvis de også skal have tid til studiet.

Fjern fribeløbet

Under Liberal Alliances uddannelsespolitik mener vi, at fribeløbet skal fjernes. For studerende skal selvfølgelig have friheden til at tjene lige så mange penge de vil uden at blive modregnet. Det er kun fair, at de, der gør en ekstra indsats, ikke skal blive straffet.

Fribeløbet straffer studerende for at arbejde, selvom det er godt for både de studerende og samfundet, hvis de arbejder: med flere i beskæftigelse bliver samfundet rigere, og forskning finder, at studerende, der har haft studiejob eller andet relevant arbejde har væsentligt bedre muligheder for at finde job efter endt uddannelse end studerende, som ikke har haft et arbejde under uddannelsen.

Med fribeløbet sender vi derfor et dårligt signal til de studerende, idet vi antyder, at det er uklogt at prioritere at arbejde eller starte virksomhed ved siden af studiet, selvom de erfaringer, man opnår herfra, ofte er meget vigtige for ens karrieremuligheder.

Studerende fortjener at beholde flere af deres egne penge

Unge på videregående uddannelser på f.eks. universitetet er nogle af dem, der i gennemsnit tjener færrest penge i vores samfund. Vi bør derfor i Folketinget kunne enes om, at studerende skal beholde flere af deres egne penge og ikke bør rammes af fribeløbet, da borgerlige vil have mere økonomisk frihed og venstrefløjen går meget op i at mindske den økonomiske ulighed.

Men lige på dette punkt er de røde partier af den ene eller anden grund ikke villige til at fjerne fribeløbet og dermed øge den økonomiske lighed i samfundet.

I Liberal Alliance vil vi dog ikke modarbejde, at studerende kan beholde flere af de penge, de selv har tjent: tværtimod skal vi belønne deres flid og arbejde, både ved at fjerne fribeløbet, men også ved at sænke skatten. Det vil både give mere frihed til studerende og skabe de rette incitamenter, som gør samfundet rigere.

Forsknings rolle i samfundet

Forskning er en uundværlig del af ethvert samfund, som vil bidrage til videnskabelig fremgang og skabe fremtidens teknologi og ideer. Statens støtte til forskning i Danmark udgør i 2021 næsten 25 mia. kr. Og vi har i Danmark siden 2010 haft en målsætning om, at mindst 1 % af BNP skal bruges på forskning.

Forskningen i Danmark bidrager til at skabe videnskabelig fremgang inden for både humanoira, natur-, sundheds- samfundsvidenskab. Det giver os en større viden om verden og bidrager til, at der bliver skabt ny teknologi, nye virksomheder og arbejdspladser i Danmark.

Danmarks forskere og universiteter er i international sammenhæng på et meget højt niveau, og vi er det land i verden, der har vundet tredjeflest nobelpriser i de eksakte videnskaber ift. vores størrelse. Men hvis vi skal bevare vores topposition inden for forskning kræver det, at vi skaber bedre vilkår for forskere i en tid, hvor forskningsfriheden er under pres fra politisk hold flere steder i verden.

Forskningsfrihed og Chicago-principperne

Forudsætningen for, at forskningen kan drives frem, er, at der er så meget frihed som muligt til at forske, så længe man lever op til landets love og etiske grundprincipper. Kun i et frit miljø kan forskningen blomstre, og det er derfor bekymrende, at der både i Danmark og i udlandet har bredt sig en tendens til, at forskere og lektorer straffes for at forske i kontroversielle emner og beskyldes for at krænke og skabe utryghed.

Vi er nødt til at sige fra over for disse trusler mod forskningsfriheden. Forskning er ikke til for at skabe tryghed eller fremme en bestemt politik, men for at skabe ny viden og udfordre os intellektuelt.

Derfor foreslår vi i Liberal Alliance, som en del af vores uddannelsespolitik, at vi skal indføre de såkaldte Chicagoprincipper i dansk lov, som skal sikre ytringsfriheden og fri debat på universitetet. Det er vigtigt, da vi desværre har set eksempler på, at universiteternes egne ledelser ikke altid formår at sikre ytrings- og forskningsfriheden på universitetet.

Politisk aktivisme forklædt som forskning

I maj 2021 blev V 137 Om overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer fremsat at bl.a. Henrik Dahl (LA) vedtaget i Folketinget. Liberal Alliance lagde forslaget frem, fordi der især inden for humanoira og samfundsvidenskab er visse forskere, hvis forskning bedst kan beskrives som aktivisme, da den ikke lever op til videnskabelige principper om neutralitet og objektivitet.

Med V137 er vi med til at sikre, at dansk forskning bliver ved med at være i verdensklasse. Forskningen og de videnskabelige principper, som har gjort så meget godt for vores samfund og resten af verden, skal ikke knægtes af overdreven aktivisme og ideologiske partisankrigere.

Forskere skal selvfølgelig have lov til at mene og ytre lige hvad de vil, men borgernes hårdt tjente skattekroner skal ikke gå til at betale for politisk aktivisme, der giver sig ud for at være saglig forskning. Det er derfor kun rimeligt, at vi forventer af universiteterne, at de holder øje med, at der bliver bedrevet forskning af høj kvalitet frem for politisk aktivisme.

Karakterer i uddannelsessystemet

Karakterer er tilnærmelsesvis objektive markører for, hvor en elev står fagligt. Siden 2006 har Danmark haft en 7-trins-skala med syv forskellige karakterer: -3 og 00 er dumpekarakterer, 02 gives for en minimalt acceptabel præstation, 4 og 7 er middelkarakterer og 10 og 12 gives for den rigtig gode eller fremragende præstation.

Karakterer informerer dermed eleverne om, hvad deres faglige niveau på et givent tidspunkt er. Uden karakterer ville det derimod være svært for eleverne at vide, hvor de står fagligt, og derfor er karakterer et vigtigt redskab ift. elevernes faglige udvikling i uddannelsessystemet.

Alligevel har især venstrefløjspartier rettet kritik mod karakterer, som beskyldes for at forårsage stress og præstationspres – især på de unge i gymnasiet, hvor gode karakterer er et krav for at få adgang til populære, videregående uddannelser. Derfor er der fra visse partier et politisk ønske om, at objektive bedømmelseskriterier i form af karakterer skal erstattes af mere abstrakte bedømmelseskriterier som fx kan være ”innovation”, ”omstillingsparathed” eller lignende egenskaber.

Vi skal have flere, ikke færre, karakterer

I Liberal Alliance er vi ikke enige med de røde partier i, at karakterer er årsagen til unges stress og trivselsproblemer. Tværtimod er de abstrakte læringsmål, som de røde partier vil have igennem, med til at skabe mere mistrivsel, da det er svært for unge mennesker at forholde sig til disse abstrakte og flyvske krav.

Karakterer, derimod, er relativt objektive og neutrale, og de giver derfor også eleverne et klart billede af, hvor de står, og hvad der skal til for at forbedre deres resultat. At blive bedømt på sine præstationer er en helt naturlig del af livet og noget, som unge mennesker senere vil komme ud for på en arbejdsplads. Det er derfor en bjørnetjeneste at skærme børn og unge fra karakterer og bedømmelse, som hæmmer deres faglige udvikling og kan skabe mistrivsel på længere sigt.

Vi er nødt til at fortælle vores børn og unge, at det ikke er verdens undergang at få en dårlig karakter. En dårlig karakter kan tværtimod motivere de unge til at arbejde hårdere for at få et bedre resultat næste gang. Karakterer kan også give de unge en idé om, hvor deres styrker ligger, og om de fx har mest talent inden for fysiske eller boglige fag, hvilket øger sandsynligheden for at de vælger den rette uddannelse.

Vi skal have en ny karakterskala

Vores uddannelsespolitik er blandt andet, at 7-trinsskalaen skal erstattes af en ny karakterskala. Det skyldes primært, at den nuværende skala udelukkende belønner eleverne for at lave færrest mulige fejl og ikke belønner den sjældne, ekstraordinære præstation, som vi havde med 13-tallet.

Derfor skal vi have en karakter svarende til det gamle 13-tal tilbage, så elever, der lever op til fagets mål og samtidig har udvist noget ekstra, kan belønnes med en ekstraordinær karakter. Hermed vil der blive mindre fokus på ikke at lave fejl og mere fokus på at levere en præstation ud over det sædvanlige.

Samtidig skal vi have for øje, at en ny karakterskala i videst muligt omfang skal være kompatibel med internationale karakterskalaer som fx ECTS-skalaen, hvilket var grunden til, at man i sin tid afskaffede 13-skalaen. Én mulighed er derfor at indføre en 12+ karakter, som giver samme ECTS-karakter som 12-tallet, men samtidig viser en ekstraordinær præstation.

Uddannelse i Danmark

Uddannelse er helt centralt for et moderne samfund som Danmark. Det er godt, at borgerne er veluddannede: Det betyder, at den enkelte får større indsigt og et rigere liv og samtidig kan bidrage mere til den danske økonomi.

Grundlaget for vores uddannelsessystem er folkeskolen. Det er her, at alle danskere skal lære basale færdigheder som læsning og regning og få kendskab til Danmarks kultur, historie og samfund. Men desværre er der alt for mange børn, næsten 13 %, som forlader folkeskolen uden at kunne læse eller regne.

Danskerne er gennem årene blevet markant mere veluddannede. F.eks. var det tidligere en sjældenhed at gå på universitetet, mens der er i dag er over ca. 450.000 danskere i alderen 15-69 år, som har en lang videregående uddannelse. Og der er over 1 mio. danskere med en erhvervsfaglig uddannelse, som kan bidrage på arbejdsmarkedet som faglærte. Samlet set er Danmark derfor et af de mest veluddannede samfund i verden.

Sæt folkeskolen fri

En god folkeskole er helt essentielt, hvis vi skal give vores børn en god start på livet og sikre sammenhængskraften i vores samfund. Desværre er der mange problemer ved den danske folkeskole: alt for mange opnår ikke de nødvendige, faglige færdigheder; mange børn og unge i skolen går ned med stress; og selvom vi bruger mange penge på folkeskolen, er det langtfra altid sådan, at kvaliteten følger med.

I Liberal Alliance vil vi skabe en bedre folkeskole. Der skal være frit skolevalg, så forældre har flere valgmuligheder, hvis deres barn fx har særlige behov eller de ikke synes, at den lokale distriktsskole er god nok. Vi vil også øge den statslige støtte til fri- og privatskoler, så flere uanset klassebaggrund har mulighed for at vælge et alternativ til folkeskolen.

Det vil give flere valgmuligheder for den enkelte familie og skabe mere konkurrence, så skolerne har et større incitament til at give børnene den bedst mulige undervisning. På den måde får vi bedre undervisning af vores børn og skaber et rigere og mere veluddannet Danmark.

Styrk universitetet og fjern fribeløbet

Universiteterne varetager en helt central opgave i vores samfund ved at udklække forskere og skabe vækst og velstand. Men der er behov for, at vi tænker mindre bredde og mere elite. Det er nødvendigt for at sikre, at vi ikke går på kompromis med det faglige niveau og kvaliteten på universitetet, som bør være forbeholdt mennesker med et stort, fagligt potentiale frem for at være et ”masseuniversitet”. Fokus på kvalitet frem for kvantitet skal også gælde for erhvervs- og professionsuddannelserne.

Vi foreslår derfor, at der skal skabes eliteforløb for de dygtigste, og retskravet til en kandidatuddannelse bør gradvist afskaffes, så der er mere konkurrence om at blive kandidat og bliver skabt et arbejdsmarked for bachelorer.

Vi skal også skabe bedre betingelser for studerende. Derfor vil vi fjerne fribeløbet, så man som studerende kan tjene lige så meget, som man vil ved siden af SU’en. På den måde giver vi studerende mere økonomisk frihed og straffer dem ikke for arbejde og opnå erhvervserfaring, som vil give de studerende bedre mulighed for at få et job efter endt uddannelse.

Bevar det frie gymnasievalg

I 2021 vedtog de røde partier, at man vil indskrænke de unges frie gymnasievalg for at bekæmpe gymnasier, hvor der går mange elever med ikke-vestlig baggrund.

Fra næste år vil det derfor være elevernes forældres indkomst, der er med til at bestemme, hvor de må gå på gymnasium.

Liberal Alliance arbejder for at tilbagerulle tvangsfordelingen af gymnasieeleverne.

At der er nogle gymnasier med en høj koncentration af ikke-vestlige elever er ikke et argument for, at alle andre unge skal tvangsfjernes fra deres foretrukne gymnasium.

Med aftalen vil mere end 20.000 unge få frataget deres frie gymnasievalg, fordi de i fremtiden skal rykkes rundt på som skakbrikker for at sikre, at der er en mere ligelig fordeling af elever med udenlandsk baggrund.

Vi tror på, at unge fortjener frit at kunne vælge ungdomsuddannelse uden at taget som gidsler i Socialdemokratiets lighedstyranniske eksperiment.