Karakterer i uddannelsessystemet

Karakterer er tilnærmelsesvis objektive markører for, hvor en elev står fagligt. Siden 2006 har Danmark haft en 7-trins-skala med syv forskellige karakterer: -3 og 00 er dumpekarakterer, 02 gives for en minimalt acceptabel præstation, 4 og 7 er middelkarakterer og 10 og 12 gives for den rigtig gode eller fremragende præstation.

Karakterer informerer dermed eleverne om, hvad deres faglige niveau på et givent tidspunkt er. Uden karakterer ville det derimod være svært for eleverne at vide, hvor de står fagligt, og derfor er karakterer et vigtigt redskab ift. elevernes faglige udvikling i uddannelsessystemet.

Alligevel har især venstrefløjspartier rettet kritik mod karakterer, som beskyldes for at forårsage stress og præstationspres – især på de unge i gymnasiet, hvor gode karakterer er et krav for at få adgang til populære, videregående uddannelser. Derfor er der fra visse partier et politisk ønske om, at objektive bedømmelseskriterier i form af karakterer skal erstattes af mere abstrakte bedømmelseskriterier som fx kan være ”innovation”, ”omstillingsparathed” eller lignende egenskaber.

Vi skal have flere, ikke færre, karakterer

I Liberal Alliance er vi ikke enige med de røde partier i, at karakterer er årsagen til unges stress og trivselsproblemer. Tværtimod er de abstrakte læringsmål, som de røde partier vil have igennem, med til at skabe mere mistrivsel, da det er svært for unge mennesker at forholde sig til disse abstrakte og flyvske krav.

Karakterer, derimod, er relativt objektive og neutrale, og de giver derfor også eleverne et klart billede af, hvor de står, og hvad der skal til for at forbedre deres resultat. At blive bedømt på sine præstationer er en helt naturlig del af livet og noget, som unge mennesker senere vil komme ud for på en arbejdsplads. Det er derfor en bjørnetjeneste at skærme børn og unge fra karakterer og bedømmelse, som hæmmer deres faglige udvikling og kan skabe mistrivsel på længere sigt.

Vi er nødt til at fortælle vores børn og unge, at det ikke er verdens undergang at få en dårlig karakter. En dårlig karakter kan tværtimod motivere de unge til at arbejde hårdere for at få et bedre resultat næste gang. Karakterer kan også give de unge en idé om, hvor deres styrker ligger, og om de fx har mest talent inden for fysiske eller boglige fag, hvilket øger sandsynligheden for at de vælger den rette uddannelse.

Vi skal have en ny karakterskala

Vores uddannelsespolitik er blandt andet, at 7-trinsskalaen skal erstattes af en ny karakterskala. Det skyldes primært, at den nuværende skala udelukkende belønner eleverne for at lave færrest mulige fejl og ikke belønner den sjældne, ekstraordinære præstation, som vi havde med 13-tallet.

Derfor skal vi have en karakter svarende til det gamle 13-tal tilbage, så elever, der lever op til fagets mål og samtidig har udvist noget ekstra, kan belønnes med en ekstraordinær karakter. Hermed vil der blive mindre fokus på ikke at lave fejl og mere fokus på at levere en præstation ud over det sædvanlige.

Samtidig skal vi have for øje, at en ny karakterskala i videst muligt omfang skal være kompatibel med internationale karakterskalaer som fx ECTS-skalaen, hvilket var grunden til, at man i sin tid afskaffede 13-skalaen. Én mulighed er derfor at indføre en 12+ karakter, som giver samme ECTS-karakter som 12-tallet, men samtidig viser en ekstraordinær præstation.