…indtil de selv skulle indføre nye love.

Når man skal gennemføre love, er der en minimumsbehandlingstid på 30 dage, som skal sikre, at lovene bliver behandling grundigt, og at Folketinget kan træffe beslutninger på et kvalificeret grundlag.

Men i de seneste år har der været en tendens til, at man ser gennem fingrene med fristen, selvom det ifølge eksperter risikerer at sænke kvaliteten af lovgivningen og fører til lovsjusk.

Allerede i 2021 råbte Mette Frederiksen faktisk selv vagt i gevær om det tiltagende problem:

”Gang på gang oplever vi en uheldig spiral af enkeltsager og forhastet lovgivning – som stjæler opmærksomheden fra det, vi er her for – at løse rigtige problemer til gavn for borgerne. Mindre forhastet lovgivning. Hellere færre og til gengæld bedre gennemarbejdede forslag”.

Derfor fik den nye SVM-regering da også nedfældet i sit regeringsgrundlag, at man ”vil lægge vægt på offentlighedens mulighed for at afgive høringssvar”, og at regeringen derfor vil ”have fokus på, at den vejledende høringsfrist på fire uger som klar hovedregel overholdes”.

Men som så ofte blev der ikke sat handling bag de fine skåltaler. Tværtimod.

For da regeringen eksempelvis skulle afskaffe store bededag, valgte de selv at skrotte den vejledende høringsfrist, og sagen med store bededag er langt fra at være en enlig svale.

En ny undersøgelse viser nemlig, at tempoet i folketingssalen tværtimod er steget markant under Mette Frederiksens tid som Statsminister.

Fra år 2005 og til 2022 er der sket en halvering i den tid, Folketinget bruger på at færdigbehandle en lov, selvom Mette Frederiksen ellers selv slog på tromme for at bruge længere tid på lovbehandlingen.

Ifølge professor i forvaltningsret, Sten Bønsing, kan denne kortere høringsfrist føre til ”lavere kvalitet i lovgivningen”, og ifølge lektor på RUC, Flemming Juul Christiansen, bør det vække bekymring over, om ”lovgivningen reelt fungerer i samfundet”.