…men ordet “aldrig” var ikke ultimativt.

Med Jakob Ellemann-Jensen som spydspids gik Venstre som bekendt til valg på selv at skulle indtage statsministeriet, og selvom et af valgkampens hovedtemaer var en bred regering henover midten, kunne Venstres formand blankt afvise en sådan regeringskonstellation.

Adspurgt om det nu også var helt udelukket, at Venstre kunne danne regering med Mette Frederiksen, svarede Jakob Ellemann-Jensen sikkert og utvetydigt:

”(…) Jeg kan godt love, at jeg aldrig kommer til at pege på Mette Frederiksen som statsminister i Danmark”.

Da journalisten udfordrede den skråsikre påstand ved at spørge, om Ellemann end ikke kunne overveje det, hvis han fik en tung ministerpost, lød Venstre-formandens svar:

Ordet ”aldrig” er ret ultimativt. Her, der er jeg ultimativ. Jeg vil have en borgerlig statsminister i Danmark”.

Men efter at have siddet med til forhandlingsbordet om en ny regering hos Mette Frederiksen på Marienborg, blev også dette løfte brudt.

Mette Frederiksen kunne fortsat blive siddende for bordenden af Danmarks regering, mens Jakob Ellemann nu omvendt kunne bryste sig af titlen som både vicestats- og forsvarsminister i Danmark.

Helt så fornøjeligt gik det dog ikke for de 13,3 pct. af Danmarks stemmeberettigede, der havde valgt at stemme på Venstre ud fra en forventning om, at deres stemme gik til et borgerligt lederskab af Danmark.