Skattetrykket er blevet så højt i Danmark, at det er til skade for både den enkelte borger og samfundet. De høje skatter mindsker danskernes frihed, fordi man kun må beholde en lille del af sin indkomst. Det betyder færre penge til forbrug, ferie og fritid, fordi vi skal finansiere en offentlig sektor, der er blevet alt for stor og ineffektiv.

Det er ikke blot skadeligt for danskernes frihed, men også uretfærdigt, fordi vi straffer folk for at arbejde, investere og gøre en ekstra indsats samtidig med, at folk på overførselsindkomst får nogle af verdens mest generøse ydelser. Den høje skat betyder, at det i mindre grad kan betale sig at arbejde, og forskellen mellem at være på offentlig forsørgelse og have et arbejde er for mange mennesker så lille, at det stort set ikke kan betale sig at tage et job.

For Liberal Alliance er det vigtigt, at du kan forsørge dig selv og dine nærmeste, før du forsørger staten.

Derfor foreslår vi, at de første 7.000 kr. man tjener hver måned skal være skattefrie.

Hvordan gør vi det?

I dag har langt de fleste mere end 7.000 kr. om måneden i fradrag. Men derudover skal man også betale arbejdsmarkedsbidrag, kirkeskat og kommuneskat. Det vil man ikke skulle med vores forslag.

Vi foreslår at hæve personfradraget for folk i beskæftigelse til 7.000 kr. om måneden. Personfradraget er i dag et fradrag i bundskat og kommuneskat, men ikke i arbejdsmarkedsbidrag – det betyder, at danskere i dag betaler skat af den første krone, de tjener.

Med vores forslag vil vi også give fradrag for de første 7.000 kr. om måneden i arbejdsmarkedsbidraget, så en person, der tjener 7.000 kr. om måneden, vil betale 0 kroner i skat.

Eksempel:
Lad os tage udgangspunkt i en borger i fuldtidsbeskæftigelse, der bor i en kommune med en gennemsnitlig kommuneskat på 25,6 %. Hans første 7.000 kr. er langt fra skattefrie, da han betaler AM-bidrag af det hele, og beskæftigelsesfradraget giver kun fradrag i kommuneskat, så han også betaler bundskat af det, som ligger udover personfradraget.

Med en kommuneskat på 25,6% betaler han ca. 1.360 kr. i skat af de første 7.000 kr., han tjener hver måned i dag.

Gevinsten ved vores forslag er dog større, da beskæftigelsesfradraget kommer oveni. Vores forslag vil give den enkelte dansker en gevinst på ca. 1.510 kr. om måneden eller 18.100 kr. om året.

Skat i Danmark

Efter tre år med over 42 skattestigninger, der har gjort næsten alle danskere fattigere for at gøre staten rigere, trænger danskernes privatøkonomi til en anden kurs, hvor vi sænker skatter og afgifter i stedet for hele tiden at hæve dem.

I Danmark har vi et af verdens højeste skattetryk. Vi har en række skatter som bundskat, topskat, kommuneskat, kapitalskat, boligskat, selskabsskat, arbejdsmarkedsbidrag og registreringsafgift. Disse skatter har til formål at finansiere den offentlige sektor. De høje danske skatter betyder tilsammen, at vi i Danmark har det højeste skattetryk i hele OECD. Det betyder at 46,5 % af alt der bliver tjent i Danmark opkræves i skat.

Vi har desuden et progressivt skattesystem. Det betyder, at dem, der tjener meget, skal betale en højere skatteprocent end dem, der tjener mindre. Det sker blandt andet med topskatten, som rammer dem, der tjener over ca. 552.500 kr. om året efter før AM-bidrag. Alt man tjener over denne topskattegrænse, pålægges en ekstra skat på 15 %.

Skatten er for høj

Skattetrykket er nu blevet så højt, at det er til skade for både den enkelte borger og hele samfundet. De høje skatter mindsker danskernes frihed, fordi man kun må beholde en meget lille del af sin indkomst. Det betyder færre penge til forbrug, ferie og fritid, fordi vi skal finansiere en offentlig sektor, der er blevet alt for stor og ineffektiv.

Det er ikke blot skadeligt for danskernes frihed, men også uretfærdigt, fordi vi straffer folk for at arbejde, investere og gøre en ekstra indsats, samtidig med at hundredtusindvis af raske danskere ikke vil arbejde. Derfor betyder den høje skat, at det i mindre grad kan betale sig at arbejde, og forskellen mellem at være på offentlig forsørgelse og have et arbejde er for mange mennesker så lille, at de nægter at tage et job.

Høje skatter er giftige for økonomien

Det tårnhøje skattetryk er også til skade for samfundsøkonomien, da det betyder, at flere ikke vil arbejde, fordi det i mindre grad kan betale sig at arbejde, når ens indkomst bliver beskattet så hårdt.

Færre i arbejde betyder, at der er færre, der bidrager til økonomien og gør, at virksomheder nu står og mangler arbejdskraft, men ikke kan finde den, selvom vi stadig har mange danskere på mere eller mindre permanent offentlig forsørgelse.

Den høje aktieskat, hæmmer investeringer og gør, at flere succesvirksomheder flytter ud af Danmark i stedet for at blive og skabe arbejdspladser her. Det gør vore samfund fattigere og mindre innovativt.

2035-plan

Fra tryghedsstat til ansvarssamfund.

Læs mere om vores plan her.

Vi kæmper for lavere skat i Danmark

Ingen skat af de første 7.000 kr.

For at modvirke de negative konsekvenser af det høje skattetryk, skal vi sænke skatten – markant. Vi mener i Liberal Alliance, at borgerne skal kunne forsørge sig selv, før de skal forsørge staten.

Vores skattepolitik er klokkeklar. Ligeledes er vores plan for, hvordan vi vil sikre lavere skat i Danmark. Vi vil sikre flere penge til borgeren og dermed mere frihed til alle. At ingen skal betale skat af de første 7.000 kr. de tjener om måneden. 84.000 skattefrie kr. om året vil frigive flere penge til den enkelte borger og familie, som de kan bruge på sig selv i stedet for at skulle finansiere staten.

Det er både retfærdigt og godt for samfundsøkonomien.

Max. 40 % i skat

I dag betaler en topskatteyder ca. 56 % i marginalskat. Det betyder fx, at en læge som bliver kaldt på ekstravagt kun får lov at beholde 44 % af den løn, som tjenes på ekstravagten. Det synes vi er både urimeligt og uklogt. Som samfund nyder vi gavn af, at folk giver den en ekstra skalle. Det bør ikke udløse en strafskat på over 55 %.

I LA’s 2035-plan foreslår vi, at få max 40 % i skat ved at fjerne topskatten og fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget.

Et markant lavere skattetryk vil være til gavn for borgerne og det danske samfund. Det vil give mere frihed og skabe mere økonomisk dynamik, så vi alle sammen bliver rigere. Det er både retfærdigt, ambitiøst og gavnligt for vores økonomi.

Hvad er topskat?

Overstiger din årlige indkomst et bestemt beløb – også kaldet topskattegrænsen – skal du betale topskat. I 2022 bliver du beskattet yderligere 15 % af den del af din indtægt, der overstiger topskattegrænsen. I 2022 er topskattegrænsen 552.500 kroner efter am-bidrag.

Topskatten har dermed som konsekvens, at de, der har høje indkomster, betaler en højere andel af deres indkomst til det offentlige. Det betyder dels, at der kommer flere penge i statskassen. Men det betyder også, at det i mindre grad kan betale sig at arbejde ekstra, når man er røget over topskattegrænsen, da man kun kan beholde en mindre del af sin indkomst.

Tilsammen udgør bund- og topskat det, der kaldes et progressivt skattesystem, hvor skatteprocenten afhænger af indkomstens størrelse. Det vil sige, at jo større skattegrundlaget er, jo mere betaler man i skat. På den måde betales der mere skat af den sidste krone end af den første.

Topskattegrænsen ændrer sig fra år til år.

Hvornår skal jeg betale topskat?

Når din indkomst overstiger topskattegrænsen, skal du betale 15 % ekstra i skat. I 2022 betales topskat af den del af din personlige indkomst, der overstiger 552.500 efter am-bidrag. Det svarer til 600.543 kr. før am-bidrag.

Sådan udregner du din topskat

Topskat betales af den del af din årlige indkomst, der overstiger beløbsgrænsen. I 2022 må du tjene 552.500 kroner efter AM-bidrag, før du skal betale topskat.

Eksempel: Hvis du eksempelvis tjener 600.000 kroner om året efter am-bidrag, overstiger du grænsen med 47.500 kroner. Det vil sige, at du skal betale 15 % ekstra i skat af de 47.500 kroner. Det svarer til en ekstraskat på 7.125 kr. De resterende 552.500 beskattes på helt almindelig vis, altså bundskat, kommuneskat og eventuelt kirkeskat.

Det overstigende beløb på 47.500 kroner – og kun det overstigende beløb – pålægges derfor topskat oven i den almindelige indkomstskat, mens de resterende 552.500 kroner beskattes som normal indkomst.

Afskaf topskatten

Det er Liberal Alliances politik at afskaffe topskatten. Dels fordi det er en unødig straf på de mennesker, der vha. hårdt arbejde og initiativ kommer over topskattegrænsen. Og dels fordi topskatten giver danskerne mindre incitament til at tage et højproduktivt arbejde eller lægge nogle ekstra timer på jobbet, som ellers ville komme hele samfundet til gavn. Ifølge økonomer kan en afskaffelse af topskatten i sig selv øge BNP med 13,3 mia. kr. og dermed gøre vores samfund rigere.

Ifølge Finansministeriet (2020) vil en total afskaffelse af topskatten betyde, at statskassen vil tabe ca. 10 mia. kr., når man tager højde for tilbageløb samt det større incitament til at arbejde. Det svarer til ca. 1 % af det årlige, offentlige forbrug og vil altså ikke betyde en stor forringelse af den offentlige sektor.

En afskaffelse af topskatten vil heller ikke øge uligheden markant. Danmark er i forvejen det 7. mest lige samfund i verden, og ifølge CEPOS vil vi stadig være det 8. mest lige samfund i verden, hvis vi afskaffer topskatten. Hvis alle i samfundet bliver rigere af, at vi afskaffer topskatten er vi også nødt til at rumme, at uligheden stiger en smule i et af verdens mest lige samfund.

Sådan undgår du at betale topskat

Indtil vi på Christiansborg får held med at afskaffe topskatten, er der flere ting du selv kan gøre for at betale så lidt topskat som muligt.

Virksomhedsskatteordningen

Hvis du f.eks. er iværksætter og er ejer af en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab, kan du potentielt undgå at betale topskat ved at blive omfattet af virksomhedsordningen – også kaldet virksomhedsskatteordningen eller VSO.

I personligt ejede virksomheder, hvor alt overskud som udgangspunkt beskattes personligt, er der flere fordele ved at være omfattet af virksomhedsordningen. Som udgangspunkt beskattes overskuddet i enkeltmandsvirksomheder som personlig indkomst, men ved at investere penge i virksomheden i form af opsparing, kan dele af indkomsten registreres som selskabsskat i stedet for personskat.

Ordningen gør det derfor muligt at flytte indkomst i virksomheden fra et godt regnskabsår til et mindre godt. Ved at spare pengene fra de gode regnskabsår op til senere regnskabsår, kan du mindske indkomsten i de gode år og dermed undgå at betale topskat.

Ekstra indbetalinger til din pension

Hvis din årlige indkomst befinder sig tæt på topskattegrænsen, kan en måde være at indbetale flere penge til din rate- eller livspension.

Udover en større afkast og en højere pensionsudbetaling, kan du også få et højere skattefradrag. Det beløb, du indbetaler til din pensionsordning, vil ikke blive medregnet i din årlige indkomst. På den måde kan du nedbringe din indkomst og reducere din topskat.

I 2022 kan du maksimalt indbetale 59.200 årligt til din pensionsordning årligt med fradragsret. Du kan herudover indbetale op til 54.500 kr. om året med fradragsret til en livrente som privatperson. Herudover kan di arbejdsgiver indbetale til din livrente uden grænse for fradraget. Ved at bruge mulighederne i pensionssystemet kan mange begrænse sin topskat betydeligt.

Ofte stillede spørgsmål om topskat

Hvorfor betaler man topskat?

Oprindeligt beror princippet om topskat på, at dem, der tjener mest, skal bidrage mere til den danske velfærdsstat. Men Danmark har et af de højeste skattetryk i verden, og vi mener ikke, at dem der bidrager mest, skal straffes for det ved at betale mere. Det er for Liberal Alliances politik at afskaffe topskatten helt.

Reducerer topskatten uligheden?

Da topskatten rammer folk med høje indkomster reducerer den den økonomiske ulighed i samfundet – men kun meget lidt. Ifølge økonomiske beregninger fra CEPOS ville Danmark falde fra at være det 7. mest lige til det 8. mest lige samfund i verden, hvis vi afskaffer topskatten. Vi vil dog også være markant rigere og belønne folk for at arbejde ekstra frem for at straffe flid og initiativ.

Hvor meget skal man tjene for at betale topskat?

Hvis din årlige indkomst er mere end 552.500 kroner efter arbejdsmarkedsbidrag, skal du betale topskat. Det svarer til, at du på månedsbasis skal tjene mere end 50.045 kroner før arbejdsmarkedsbidrag.

Kan topskattegrænsen stige yderligere?

Da topskatten blev indført i 1994, var beløbsgrænsen på 234.900 kroner om året. Heldigvis er beløbet gradvist steget siden da, og fra 2020 til 2022 steg det fra 531.000 kroner til 552.500 kroner.

Hvor mange betaler topskat i Danmark?

I takt med, at topskattegrænsen er steget i løbet af de seneste år, er antallet af danskere, der betaler topskat, faldet. Fra 2008, hvor antallet af skatteydere toppede med over en million danskere, er tallet faldet til 445.000 danskere i 2020. Den positive udvikling ser ud til at fortsætte, og det vurderes at tallet i 2022 vil falde til 435.000.

Er der nogen øvre grænse for, hvor meget skat man må betale?

Ja, du kan maksimalt betale 52,07 % i skat af din indtægt, når kommuneskat, kirkeskat og indkomstskat regnes sammen. Det kaldes de skrå skatteloft, og gavner folk som bor i kommuner med høj kommuneskat. Oveni de op til 52,07 % betaler man også am-bidrag, som giver en meget høj dansk marginalskat. Selvom der er flere ting du kan gøre, for at undgå at betale topskat, så mener vi ikke, at man skal betale over halvdelen af sin løn i skatter og afgifter til staten. Derfor går vi i Liberal Alliance ind for at afskaffe topskatten helt.

Den danske selskabsskat

Selskabsskat er en skat på virksomheders overskud. En af årsagerne til at virksomheder skal betale selskabsskat er, at de typisk bruger offentligt finansierede tjenester som f.eks. infrastruktur og nyder godt af et skolesystem, der uddanner deres medarbejdere.

Selskabsskatten i Danmark har været nedadgående siden 1990’erne. Den lå på 50% i slutningen af 1980’erne og ligger i dag på 22%. Den seneste nedsættelse af selskabsskatten blev gennemført i 2013, hvor skattesatsen blev sat ned fra 25% til 22%. Det er lidt under OECD-gennemsnittet på 22,8% men det er stadig væsentligt højere end den sats, som f.eks. Irland (12,5 %) og Ungarn (9 %) har.

Beregn selskabsskat

Det er virksomhedens overskud, der afgør, hvor meget du skal betale skat.

Regneeksempel: lad os sige, at du er virksomhedsejer, og din virksomhed står til at få et overskud på 1 mio. kr. Så skal du betale en selskabsskat på 22 % af 1 mio. kroner, hvilket er 1.000.000 * 0,22 = 220.000 kr.

Selskabsskat hæmmer investering og vækst

Selskabsskatten er en af de mest forvridende skatter. Det betyder, at en høj selskabsskat kan have store negative konsekvenser for, hvor mange virksomheder, der vælger at placere sig i Danmark, og dermed påvirker den høje selskabsskat dansk økonomi negativt.

Det skyldes, at en høj selskabsskat gør det mindre attraktivt for en virksomhed at flytte til Danmark. Når man skal betale en stor del af sit overskud til staten, får man mindre profit som virksomhed, og så vil mange hellere flytte til et land, der har en lavere selskabsskat. F.eks. har Irlands meget lave selskabsskat på 12,5 % betydet, at mange virksomheder er flyttet dertil, så Irland nu er det næstrigeste land i EU (målt i BNP pr. indbygger).

Højere selskabsskat i Danmark betyder færre succesfulde virksomheder, færre arbejdspladser, færre investeringer og færre penge til både borgere og velfærd. En selskabsskat, der ligger væsentligt over andre landes, kan derfor have meget negative konsekvenser for dansk økonomi.

Høj selskabsskat rammer lønmodtagere

Selskabsskatten går ikke kun ud over virksomheder men også medarbejderne i virksomhederne. Det skyldes, at virksomhederne så ikke kan investere lige så meget i maskineri og udstyr. Så kan medarbejdere ikke producere lige så meget pr. time, og det betyder, at de får en lavere løn.

At sænke selskabsskatten er derfor et af de bedste midler til at øge lønmodtageres indkomst. F.eks. vil en helt almindelig LO-arbejder få 3.300 kr. mere i lønningsposen pr. år, hvis selskabsskatten sænkes fra 22 % til 17 %. Og en privatansat funktionær vil få over 4.000 kr. mere pr. år i løn.

Dette viser, at selskabsskat ikke bare er en skat på virksomheder eller ”de rige”, men også rammer lønmodtagere og reducerer deres løn.

Sænk selskabsskatten

Vi mener, at selskabsskatten er for høj i Danmark. Der er mange andre europæiske lande, som har en lavere selskabsskat end Danmark, og det betyder, at virksomheder flytter ud af landet til fordel for lande, der tilbyder bedre vilkår for virksomheder.

Derfor er det Liberal Alliances politik at sænke selskabsskatten fra 22 % til 15 %. Dermed vil vi have en af de laveste selskabsskatter i Europa, og det vil tiltrække virksomheder og iværksættere, som kan berige Danmark med nye arbejdspladser, produkter og vækstmuligheder.

Det vil også komme lønmodtagerne til gavn, da en markant lavere selskabsskat giver lønstigninger til arbejdere i de virksomheder, der vil kunne investere flere penge i nyt udstyr og forskning i stedet for at skulle betale skat til staten.

Ofte stillede spørgsmål om selskabsskat

Hvor meget tjener staten på selskabsskat?

Staten hentede i 2021 57,4 mia. kr. ind i selskabsskat. Det svarer til omkring 5 % af de samlede offentlige udgifter. Der er dog også negative økonomiske konsekvenser af at have en selskabsskat, som trækker den anden vej. Høj selskabsskat betyder, at der er færre virksomheder og mindre økonomisk aktivitet i Danmark, hvorfor BNP ville være højere, hvis selskabsskatten var lavere.

Hvad vil det koste at sænke selskabsskatten til 15 %?

Hvis vi sænker selskabsskatten til 15 %, vil staten få 8,6 mia. kr. mindre i indtægt. Denne relativt lille omkostning ved at sænke den skyldes bl.a., at der vil komme flere virksomheder til Danmark, som vil betale skat og bidrage til økonomien. Derfor vil vores forslag også øge BNP med ca. 22 mia. kr.

Hvem får mest gavn af mindre selskabsskat?

Mindre selskabsskat kommer stort set alle grupper i samfundet til gavn. Virksomheder og deres ejere vinder på det, fordi de skal aflevere mindre af deres overskud til staten; lønmodtagere vinder, fordi de får en højere løn; forbrugerne vinder, fordi virksomheder kan bruge flere ressourcer på at forbedre deres produkter og gøre dem billigere; selv folkepensionister får flere penge mellem hænderne, hvis vi sænker selskabsskatten, fordi folkepensionen reguleres i forhold til lønudviklingen i samfundet.