Regeringen lovede minkavlerne en ”tempobonus,” hvis de var hurtige til at slå deres mink ihjel. Man skrev i et brev til minkavlerne:

”Er du færdig med aflivningerne mandag den 9. november kl. 23.59 opnår du en ekstraordinær bonus på 10 kr./mink. De 10 kr./mink ligger ud over den allerede aftalte tempobonus på 20 kr./mink.”

Der var bare et stort problem. Der var ikke lovhjemmel.

Som Sten Bønsing, professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet sagde til TV2:
”Der er ingen tvivl om, at udbetalingen af sådan en bonus kræver lovhjemmel, og det er der ikke i øjeblikket”

Regeringen beordrede altså alle mink slået ihjel og lovede en økonomisk bonus, hvis det gik hurtigt. Ingen af delene havde regeringen lovhjemmel til.

Liberal Alliance mener:

Det er skammeligt, at regeringen har brudt loven ved at love en tempobonus, der ikke var lovhjemmel til. Tempobonussen lagde et kæmpe pres på minkavlerne og gjorde det svært for dem at kæmpe imod regeringens ulovlige ordre om aflivning af alle mink.

Læs mere i 'Lovbrud og løgn'

Læs mere om Minkskandalen