Ifølge ministeransvarlighedsloven kan en minister straffes, hvis han/hun forsætteligt eller groft uagtsomt tilsidesætter sine pligter
Granskningskommissioner må ikke tage stilling til ministres eventuelle ansvar efter ministeransvarlighedsloven. Det følger af lovgivningen. Derfor konkluderer minkkommissionen heller ikke direkte om Mette Frederiksen har brudt ministeransvarlighedsloven. De konkluderer dog, at Mette Frederiksen ikke vidste at hendes ordre var ulovlig. Men handlede hun groft uagtsomt? Selvom Minkkommissionen ikke må svare på det spørgsmål, så kan man måske stykke et billede sammen der peger i den retning.

Minkkommissionen skriver på s. 634, at ansvaret for en beslutning godt kan ligge i andre ministerier end ressortministeriet – her Miljø- og Fødevareministeriet, hvis et andet ministerie træder helt eller delvist i ressortministeriets sted.

Efter kommissionens opfattelse kan et ansvar for andre ens ressortministeriet efter omstændighederne komme på tale, hvor andre ministerier træder helt eller delvist i stedet for ressortministeriet i en beslutningsproces […]

Kommissionen skriver også på s. 637, at Statsministeriet indtog en overordnet og styrende rolle i beslutningen omkring aflivning af mink, og altså helt eller delvist trådte i Miljø- og Fødevareministeriets sted i processen. Også på pressemødet d. 4. november.

Med hensyn til Statsministeriet lægger kommissionen til at grund, at Statsministeriet indtog en overordnet og styrende rolle i den forcerede proces […]

Minkkommissionen siger altså indirekte, at ansvaret for processen ligger i Statsministeriet, men forholder sig ikke til f.eks. statsministerens eventuelle ansvar. Og dog… Her er det vigtigt at definere begrebet ”grov uagtsomhed”, som er er en betingelse for at kunne ifalde ansvar jf. ministeransvarlighedsloven. Vi kender det primært fra erstatningsretten, og her lægges der vægt på, at skadevolders adfærd indebar en indlysende fare for skade.

Endvidere skriver kommissionen på s. 628 og 629, at det pres, hvorunder KU-mødet blev forberedt og gennemført på øgede risikoen for at det ville ske fejl.

Samlet set er det efter kommissionens opfattelse klart, at det pres, hvorunder KU-mødet blev forberedt og gennemført, øgede risiko for fejl på en uhensigtsmæssig måde […]

Det sted hvor vi kommer tættest på en placering af ansvar på baggrund af grov uagtsomhed er på s. 735 i beretningen. Her skriver kommissionen, at statsministeren var bekendt med at mødet blev tilrettelagt og materialet udarbejdet i en forceret proces.

Kommissionen lægger til grund, at Mette Frederiksen må have været bekendt med, at mødet blev tilrettelagt og materiale udarbejdet i en forceret proces.

Så selvom kommissionen ikke skriver det direkte, så konkluderer de at ansvaret ligger i statsministeriet, at Mette Frederiksen har tilrettelagt en unødvendig forceret proces, og at hun måtte have været klar over, at det ville kunne føre til fejl. Om det er groft uagtsomt eller ej er en vurderingssag, men det lugter sådan.