Ældrepleje i Danmark

I Danmark udgår langt størstedelen af ældreplejen fra det offentlige. Det er kommunerne, der ifølge Serviceloven har pligt til at stille ældrepleje til rådighed for de ældre, og de står også for det meste ældrepleje i Danmark.

Det er dog langtfra altid sådan, at det offentlige kan levere den bedste ældrepleje. Ifølge Ældresagen er antallet af hjemmehjælpstimer til ældre faldet markant i flere kommuner, og mange ældre, som modtager kommunal hjemmehjælp, nøjes med kun at få rengøring hver 14. dag og ét bad om ugen.

Der er dog nogle kommuner, som har udlicitering af ældreplejen. Ved udlicitering af ældreplejen betaler det offentlige en privat udbyder for at levere service til de ældre. Der kan være flere grunde til at bruge udlicitering af ældreplejen, fx at private kan levere en service, der er billigere eller af højere kvalitet, end kommunen kan levere.

Vi skal have mere udlicitering af ældreplejen

Det er Liberal Alliances politik at indføre langt mere udlicitering af ældreplejen af flere grunde. For det første er det langtfra altid sådan, at kommunerne og det offentlige leverer en god eller bare acceptabel service til vores ældre. Der er blevet mindre tid til pleje og omsorg, og i enkelte tilfælde har vi desværre set, at de ældre slet ikke behandles med den værdighed, de fortjener.

Med mere udlicitering af ældreplejen kan de ældre få et alternativ i form af private udbydere, hvormed der kommer mere valgfrihed, så man kan skifte, hvis man ikke er tilfreds med det offentlige eller bedre kan lide, hvad de private tilbyder.

Dermed vil der komme mere diversitet og variation i den ældrepleje, som vores ældre kan modtage: fx med private plejehjem som Dagmarsminde, hvor demente behandles med omsorg og værdighed, og en række andre tilbud, som bedre kan imødekomme de ældres behov. Mennesker er forskellige, og det bør afspejle sig i et større udvalg af ældrepleje fra både offentligt og privat hold.

Udlicitering af ældreplejen skaber mere konkurrence og bedre kvalitet

Udover flere valgmuligheder for ældre vil udlicitering af ældreplejen betyde, at der kommer mere konkurrence i ældresektoren – hvilket der er er alt for lidt af i dag, da det offentlige mange steder har monopol.

Med mere konkurrence vil udbydere have større incitament til at oppe sig og levere billigere og bedre ældrepleje til borgerne. De, der ikke er gode nok, vil blive fravalgt, og gode velfærdsudbydere vil til gengæld blive belønnet – alt sammen til gavn for de ældre og deres familier.

Denne konkurrence, som vi kender fra det private marked, vil derfor kunne skabe stor glæde og gavn for de ældre, hvis den også introduceres i større stil i ældresektoren. Vi er nødt til at skrinlægge den forfejlede modstand mod udlicitering af ældrepleje – for de ældre og hele samfundets skyld.

Hvad er FriPension?

Fordi vi lever længere, er pensionsalderen steget de seneste år. Med Velfærdsforliget i 2006 blev det aftalt, at pensionsalderen skulle stige i takt med at vi bliver ældre, hvis økonomien skal kunne hænge sammen. Mange danskere er dog ikke glade ved tanken om, at de potentielt skal arbejde helt op til 70-årsalderen. De vil hellere tidligere på pension, men det er desværre ikke muligt for langt de fleste danskere lige nu.

Det er Liberal Alliances politik, at der skal oprettes en ny konto kaldet FriPension. Med en FriPension-konto skal det være muligt for alle danskere at betale op til 675 kr. ind pr. måned. Hvis man fx i 40 år sparer dette maksimumbeløb op hver måned og derefter går på pension, svarer det til, at man har 600.000 kr. på sin FriPension-konto, når man går på pension, hvis man forudsætter et moderat afkast på 3 % om året.

Disse penge fra FriPension-kontoen kan bruges til at gå på tidligere pension, hvis man ønsker det. Hvis man ikke vil tidligere på pension, kan pengene fra FriPension udbetales som engangsbeløb, som man kan bruge på ekstra fornøjelser, velfærd og hvad man ellers har lyst til, når man går på pension.

Fordele ved Fripension

Der er mange fordele ved at gøre det muligt for danskerne at spare penge op i en FriPension-konto. For det første skal man ikke betale noget som helst skat af de penge, man sætter ind på FriPension-kontoen – hverken ved ind- eller udbetaling. Det er kun fair, siden vi i forvejen betaler nogle af verdens højeste skatter i Danmark.

Den skattefri FriPension vil give alle danskere langt bedre mulighed for at gå på tidlig pension end i dag. Hvis man har 600.000 kr. på sin FriPension, svarer det til, at man kan gå på pension ca. fem år før, man kan modtage folkepension.

Hvis man fx føler, at ens arbejde er for fysisk belastende eller stressende, og man hellere vil have flere år på pension end at fortsætte på arbejdsmarkedet, er FriPension et af de bedste midler, som den enkelte borger vil have til at nå det mål.

Mere frihed og fleksibilitet med FriPension

I Liberal Alliance mener vi, at alle borgere skal have friheden og fleksibiliteten til at kunne trække sig tilbage, hvis de ønsker det. Tidlig pension skal ikke være et privilegie, som er forbeholdt nogle bestemte partiers kernevælgere, men være tilgængeligt for alle danskere. Det sikrer vi med FriPension.

Derfor er FriPension også et forslag som vil give mere lige muligheder og bidrage til danskernes frihed. Vi vil med FriPension give magten tilbage til borgerne, så de selv kan bestemme hvornår de vil trække sig tilbage – det skal politikerne ikke diktere.

FriPension skal finansieres ved, at kommunernes administration bliver lige så effektiv som de 10 bedste kommuners administration. Det vil ifølge Social- og Indenrigsministeriet frigøre 8. mia. kr., som vi vil bruge til at finansiere FriPension. Vi skal ikke spilde unødigt mange penge på bureaukrati, når de penge i stedet kan gå til borgernes FriPension.

Hvad er en velfærdskonto?

Det er velkendt, at borgerne har stigende forventninger til både mængden og kvaliteten af den velfærd, de kan modtage. Men desværre kan den offentlige sektor ikke følge med de stigende forventninger, især fordi der modsat i den private sektor er for lidt konkurrence og for ringe udvikling i produktiviteten.

Men det skyldes også, at den offentlige velfærd i høj grad er en ”one size fits all”-model, hvor borgerne har en ret lille grad af valgfrihed og ofte kun kan vælge det tilbud, som politikere og embedsmænd har bestemt. Der findes i dag ikke nogen ”velfærdskonto”, som man kan bruge til frit at tilkøbe netop den velfærd, som man selv foretrækker.

Derfor ser vi i Liberal Alliance et stærkt behov for, at borgerne får langt mere frihed til at tilvælge bedre eller ekstra velfærd hvis de ønsker det. Helt konkret vil vi gøre det muligt at oprette en velfærdskonto, som man kan indbetale op til 500 kr. til pr. måned og bruge til privat velfærd, når man går på pension. Pengene på velfærdskontoen skal beskattes på samme måde som med pensionsopsparing.

Hvad vil velfærdskontoen betyde for borgerne?

Borgerne skal selv kunne bestemme, hvilke private velfærdstilbud, som de vil bruge midlerne fra deres velfærdskonto til. Det kan fx være ekstra rengøring, hjemmehjælp eller pleje. Hvis man som pensionist ikke ønsker at bruge pengene fra velfærdskontoen til privat velfærd, kan den omdannes til en almindelig ratepension.

Velfærdskontoen vil dermed betyde, at borgerne kan få betydeligt mere velfærd i pensionsalderen, hvis de vælger at spare op til det. Og siden borgerne har større forventninger til velfærden, som den offentlige sektor ikke kan imødekomme, er der behov for, at vi giver borgerne mere frihed i velfærden via velfærdskontoen.

Det vil betyde bedre velfærd for borgerne og en større rolle for private velfærdsudbydere. Hermed kommer der også mere konkurrence i velfærdssektoren, så det offentlige vil få et større incitament til at levere en god velfærd til borgerne. Dermed vinder alle – både brugerne af velfærdskontoen og resten af samfundet – hvis vi indfører en velfærdskonto.

Vil velfærdskontoen betyde større ulighed?

En hyppig indvending mod velfærdskontoen og lignende forslag er, at den vil skabe større ulighed. Nogle frygter, at der vil komme et A-hold, som har sparet op til velfærdskontoen og har adgang til mere velfærd, og et B-hold, som vil få dårligere velfærd.

Men sandheden er, at alle vil få gavn af velfærdskontoen – også dem, der i starten ikke vil sætte penge ind på velfærdskontoen. Det skyldes, at velfærdskontoen vil betyde, at borgere bruger flere penge på privat velfærd. Det vil få konkurrencen til at gå op på velfærdsområdet, så kvaliteten forbedres og prisen bliver lavere, hvilket især kommer dem med de mindske indkomster og formuer til gavn.

Velfærdskontoen skal heller ikke være et privilegie for de få, men tværtimod åbne op for flere muligheder for god velfærd for hele befolkningen – høj som lav. Ved at give alle bedre mulighed for at spare op til ekstra velfærd skaber vi med velfærdskontoen mere lige muligheder i samfundet – ikke mere ulighed.

Velfærd i Danmark

Danmark beskrives ofte som et velfærdssamfund. Det betyder, at vi har valgt at indrette samfundet på en måde, så alle danskere kan modtage offentlig sygehjælp, pleje, undervisning og anden velfærd uden egenbetaling. Denne offentlige velfærd finansieres via vores meget høje skatter, hvorfor det danske skattetryk er blandt de højeste i verden.

Men bare fordi vi bruger mange penge på velfærd betyder det ikke, at kvaliteten af vores velfærd er i top. Bl.a. kan ældre, som benytter den kommunale hjemmepleje, kun regne med ét enkelt bad om ugen. Og medarbejderne i velfærdssektoren bruger en stor del af deres tid på bureaukrati og kontrol, så de ikke i samme grad kan være ”varme hænder” for borgerne.  

Velfærdssektoren er også kendetegnet ved at have meget lidt konkurrence sammenlignet med resten af økonomien. Mange steder har det offentlige monopol på at levere velfærd, og det er ofte svært for private udbydere at få foden ind.  

Bryd velfærdsmonopolerne 
 

De mange offentlige velfærdsmonopoler og den minimale konkurrence på velfærdsområdet betyder, at velfærden i Danmark er meget dyr og har for lav kvalitet. Uden konkurrence er der ikke nok incitament til at forbedre sig som velfærdsudbyder. Gode udbydere bliver ikke belønnet ekstra, og dårlige udbydere bliver ikke skrottet, medmindre politikerne beslutter det.  

Det skal vi have lavet om på. Der skal være langt mere konkurrence og udlicitering i ældreplejen og på andre velfærdsområder, så vi kan få et marked for velfærdsydelser, hvor private udbydere kan komme ind. Hermed vil borgerne kunne tilvælge de bedste udbydere, mens dårlige udbydere til gengæld skal kunne gå konkurs.  

Desuden skal vi have langt mere frit valg i velfærden. Pengene skal følge borgeren, og den enkelte skal selv have mulighed for at vælge mellem forskellige velfærdstilbud – uanset om de er offentlige eller private – frem for at politikerne bestemmer hvilken service, man skal modtage.  Borgerne er forskellige og har forskellige behov, og det bør afspejle sig i mere frit valg i velfærden.  

Velfærdskonto og Fripension 

Borgerne skal også have bedre mulighed for at spare op til at købe velfærdstilbud, når de får brug for det. Fordi befolkningen bliver ældre, er der i fremtiden flere, der vil få brug for pleje og andre velfærdsydelser.  

Det er Liberal Alliances politik, at man skal kunne oprette en velfærdskonto, som man kan lægge op til 500 kr. i pr. måned til favorable skattebetingelser. Det vil give bedre mulighed for at købe ekstra velfærd, hvis man ønsker det. På den måde får borgerne mere frihed og ansvar – dem, der regner med at skulle få brug for meget velfærd kan spare mere op, og dem, der hellere vil bruge penge på andre ting, skal ikke tvinges til noget som helst.

Vi vil også give danskerne bedre mulighed for at spare op til pension. Derfor foreslår vi at lave en Fripension, hvor man kan indbetale op til 675 kr. pr. måned – uden at skulle betale noget skat. På den måde vil flere danskere kunne gå på tidlig pension, hvis de ønsker det, og der vil være langt større incitament til at spare op til alderdommen, når man ikke straffes på skattebilletten.

Dansk ældrepolitik

I Danmark er der over 1,1 mio. ældre over 65 år, og dette tal vil stige markant i de kommende år. Det skyldes, at danskerne lever længere pga. den medicinske udvikling, ændring i livsstil m.m. Det er godt, at vi lever længere og bedre liv, men det betyder også, at en større del af befolkningen får brug for pleje, i takt med at de bliver ældre, hvilket kræver ændringer i ældrepolitikken.

Det større behov for en ny ældrepolitik, der skaber bedre velfærd for ældre, bliver dog ikke imødekommet tilstrækkeligt. Ifølge Ældresagen er antallet af hjemmehjælpstimer til ældre faldet markant i flere kommuner, selvom der er kommet flere ældre. Det betyder, at færre ældre får tilkendt hjemmepleje af kommunen og at dem, der slipper igennem nåleøjet, får færre timer.

Desuden må mange ældre, som modtager hjemmehjælp, nøjes med kun at få rengøring hver 14. dag og ét bad om ugen, fordi mange kommuner ikke har en tilstrækkeligt ambitiøs og effektiv ældrepolitik. Det betyder ringere livskvalitet og uværdig ældrepleje for de mennesker, som har bidraget til samfundet hele deres liv.

En ældrepolitik med individet i centrum og flere private

Det er Liberal Alliances politik, at det er helt uacceptabelt, at mange af vores ældre ikke kan få den hjælp og pleje, som de med rette forventer. Mange kommuner er ikke i stand til at levere tilstrækkelig service til de ældre, og det går ud over velfærden og deres livskvalitet.

Derfor skal vi have en ældrepolitik, som åbner op for mere udlicitering og flere private leverandører inden for hjemmehjælp og ældrepleje. Hermed vil de ældre få langt mere valgfrihed, når de skal vælge, hvilken hjemmehjælp eller hvilket plejehjem, de vil benytte sig af. Så vil det også være nemmere for de ældre at sammenligne forskellige udbydere og finde frem til en, der er rigtig for dem. Det ser vi fx i Tyskland, hvor der er plejehjem for haveinteresserede, homoseksuelle og andre grupper.

Ved at have en ældrepolitik, som åbner op for private aktører og bryde de offentlige monopoler kan vi også få langt mere konkurrence i ældresektoren. Så vil forskellige udbydere skulle konkurrere om at levere en bedre service til lavere pris, hvilket kommer alle ældre til gavn. Det er langtfra altid det offentlige, som kan levere den bedste ældreservice.

FriPension

Vores ældrepolitik indebærer desuden, at det skal være nemmere for folk at spare op til ekstra ældrepleje og anden service, når man går på pension. En ældrepolitik med mere frihed og ansvar til den enkelte er den bedste vej til bedre velfærd for ældre. Derfor foreslår vi at lave ordningen Fripension, hvor man kan indbetale op til 675 kr. pr. måned, men uden at skulle betale skat.

På den måde vil flere danskere kunne gå på tidlig pension, hvis de ønsker det, og der vil være langt større incitament til at spare op til alderdommen, når man ikke straffes med et skattesmæk. Hermed vil flere danskere få mulighed for at tilkøbe ekstra ældreservice, når de går på pension.