Psykiatri i Danmark

Det er i perioder med sygdom, at vi er allermest sårbare og har mest brug for hjælp. Derfor er det afgørende, at vi har et velfungerende sundhedsvæsen.

Men i Danmark har vi desværre underprioriteret en væsentligt del af sundhedsvæsenet, nemlig psykiatrien.

Fra år 2011 til 2021 er antallet af patienter i psykiatrien steget fra omkring 127.000 til knap 159.000. Men på trods af den store stigning i antallet af patienter, er psykiatrien stadig underbemidlet.

Når danskerne betaler nogle af verdens højeste skatter og har verdens største offentlige sektor, bør man også kunne forvente ydelser i verdensklasse.

Liberal Alliances ønsker til et løft af psykiatrien

I Liberal Alliance mener vi, at der skal iværksættes et betydeligt løft af psykiatrien. Her er vores ønsker til en 10-års plan for sundhedssektorens psykiatriske indsats.

  • Vi skal styrke kapaciteten i psykiatrien målt på sengepladser og kvalificeret personale.
  • Der skal oprettes differentierede behandlingstilbud, som passer til den enkelte patient.
  • Et fagligt personale bestående af specialiserede teams skal følge den enkelte patient, der i koordinerer patientens behandling, så borgerne ikke bliver fanget mellem forskellige stole.
  • Psykisk sårbare unge skal have én adgang til psykiatrien, hvor fagpersoner med overblik over relevante behandlingstilbud kan skræddersy et individuelt forløb for den unge.

Hvor skal pengene komme fra?

Sådanne initiativer vil naturligvis kræve flere udgifter, men psykiatrien er en kernevelfærdsopgave, som skal prioriteres langt højere, end den bliver i dag.

Derfor vil vi i Liberal alliance nedbringe antallet af akademikere i regionerne, så vi flytter ressourcer fra administratorer og til medarbejdere, der rent faktisk leverer kernevelfærd.

Siden år 2010 er antallet af akademikere i regionerne næsten blevet fordoblet, men mange borgere oplever ikke en bedre service af den grund. Derfor mener vi, at der er penge at hente.

Tandlæge i Danmark

Tandlægebesøg er en vigtig del af danskernes sundhedspleje. Ved hyppigt at gå til tandlægen kan man vedligeholde sine tænder og forebygge mundsygdomme, som ubehandlet kan volde stort besvær senere i livet. Tandlægebehandling udgør derfor en helt essentiel del af vores sundhedssystem i Danmark.

At gå til tandlæge adskiller sig dog fra mange andre sundhedsydelser, da tandlægebesøg ikke er fuldt skattefinansierede, men kræver brugerbetaling (undtagen for børn under 18 år). Ca. 73 % af omkostningerne for voksentandpleje betales derfor af patienternes egen lomme.

Man kan af den grund risikere at skulle betale relativt store beløb, hvis man skal have foretaget en operation hos en tandlæge. Det betyder desværre også, at nogle vælger ikke at gå til tandlæge for at spare penge. Det er især unge mennesker, som i gennemsnit har lavere indkomster og formuer end resten af befolkningen, der ikke går nok til tandlægen.

Finansiér ulykker og kroniske lidelser via skatten

I vores sundhedspolitik mener vi, at der stadig i de fleste tilfælde skal være brugerbetaling på tandlæge for voksne. Hvis alle tandlægeydelser skulle være offentligt finansierede, ville det betyde endnu højere skatter for danskerne. Og det er ikke hvad vi har brug for i et samfund med nogle af verdens suverænt højeste skatter.

Vi mener dog også, at der skal være enkelte undtagelser, så folk under særlige omstændigheder kan få finansieret regningen til tandlæge over skatten. Tandlæge skal skattefinansieres hvis man har været ude for en ulykke, som kræver tandlægebehandling. Det samme mener vi, skal gælde for kroniske lidelser.

Disse undtagelser skal gælde, fordi det er forbundet med en væsentlig sundhedsrisiko, hvis man ikke får tandlægebehandling i tide i sådan nogle situationer. Her skal brugerbetaling ikke være en stopklods for, at man tager til tandlægen.

Flere danskere skal have råd til tandlæge

Da det at gå til tandlægen er vigtigt for at vedligeholde sine tænder og forebygge sygdomme, ønsker vi i Liberal Alliance, at så mange danskere som muligt skal have råd til at gå til tandlægen. Vi mener dog ikke, at den bedste måde at gøre det på er at gøre alle tandlægeydelser skattefinansierede og dermed øge Danmarks høje skattetryk yderligere.

I stedet vil vi give danskerne lov til at beholde flere af deres egne penge. Derfor foreslår vi, at ingen skal betale skat af de første 7.000 kr. pr. måned og ingen skal beskattes mere end 40 % af sin indkomst samlet set. Det er en markant skattelettelse, som vil give borgerne mulighed for at beholde en væsentligt større del af deres indkomst.

Det vil betyde, at det vil blive nemmere for alle i Danmark at få råd til tandlæge – især for dem, der tjener mindre end gennemsnittet. Dermed kan vi også forvente, at færre mennesker vil være nødt til at springe tandlægebesøget over af økonomiske årsager. Det vil være godt for folkesundheden og berige den enkelte borgers liv.

Sundhedspolitik i Liberal Alliance

Det danske sundhedsvæsen

Et godt og velfungerende sundhedsvæsen er helt essentielt, hvis vi skal kunne regne med en god behandling, når vi bliver syge. Det er i perioder med sygdom, at vi er allermest sårbare og har mest brug for hjælp. Flere danskere vil få brug for sundhedsbehandling i fremtiden, fordi vi som befolkning bliver ældre og levetiden stiger.

Udgifter til sundhed udgjorde i 2020 8,9 % af Danmarks BNP. Danmark er det land i EU med de fjerde højeste udgifter til sundhed, og udgifterne forventes at stige i takt med, at befolkningen bliver ældre.

Men bare fordi vi bruger mange penge på sundhed i Danmark, betyder det ikke, at vores system er bedst. Bl.a. viste et studie i The Lancet, at Danmarks sundhedssystem kun ligger på en 24. plads globalt, og vi har det værste sundhedssystem i Norden, selvom både Norge og Sverige har færre sundhedsudgifter. Danmark har også lavere middellevetid end både Norge og Sverige.

Mindre bureaukrati i sundhedsvæsenet

Det er Liberal Alliances politik, at vi skal udvise langt mere tillid til de ansatte i sundhedsvæsenet. I dag er der alt for meget unødigt bureaukrati, som betyder, at medarbejderne skal bruge lang tid på at registrere og dokumentere deres arbejde. Alt sammen fordi politikerne ikke har tillid til, at medarbejderne gør deres arbejde ordentligt.  

Når en stor del af tiden skal bruges på kontrol og bureaukrati, er der mindre tid til patienterne. Det gør de ansatte stressede, som ikke får mulighed for at udføre deres arbejde ordentligt, og borgerne får ikke en lige så god behandling.   

Derfor skal alt unødigt bureaukrati skæres væk, så medarbejderne kan fokusere på kerneopgaven: at give patienterne en god behandling og service. Et minimum af kontrol og registrering er nødvendigt, men i dag har det taget overhånd i sådan en grad, at vi er nødt til at sætte foden ned – for både medarbejderne og patienternes skyld.  

Mere frit valg og tandpleje

Vi skal også have langt mere frit valg i sundhedsvæsenet. Patienter skal have lov til selv at vælge, hvilket hospital de vil benytte, og om det skal være offentligt eller privat. Staten og politikerne skal ikke diktere, hvilken behandling man skal have, når man er syg og sårbar. Hvis det, man vælger, koster mere end det offentlige tilbud, må man selv betale den ekstra omkostning.  

Ved at lade pengene følge borgeren og give bedre mulighed for frit valg til patienterne får vi mere konkurrence i sundhedssektoren: Patienterne vil vælge gode tilbud til og fravælge de dårlige tilbud, og det vil skabe større incitament til at levere god sundhedsservice. Så får borgerne et mere effektivt system med kortere ventetider, færre patienter på gangene og bedre behandling.  

Det vil ikke gøre sundhed dyrere for danskerne men tværtimod betyde bedre behandling for alle. Alle danskere skal kunne have råd til god sygebehandling, når de får brug for det.  I den forbindelse mener vi, at kronikere og ulykkesramte skal kunne modtage gratis, skattebetalt tandpleje. Det vil gøre, at flere kan få råd til tandpleje, som er helt essentielt for danskernes sundhed, men som alle desværre ikke har råd til at betale for. 

Louise debunker myter i det danske sundhedsvæsen

Der er en del myter om private aktører i sundhedsvæsnet, som kun gør debatten dummere, og som giver patienterne dårligere behandling. Hør Louise Brown, vores sundhedsordfører, debunke dem, her: