Hvorfor slettede statsministeren beskeder om mink?

Mette Frederiksen slettede SMS’er, hun har sendt i forbindelse med den ulovlige beslutning om at slå alle mink ihjel, og hun har dermed gjort det markant sværere at afdække hvad der skete, og hvem der vidste hvad hvornår.

Hun sagde ved et pressemøde, at hun af sin departementschef Barbara Bertelsen blev rådet til at slette beskeder i sommeren 2020 ”af sikkerhedshensyn”. Der er dog næsten ingen andre ministre (udover Astrid Krag) og embedsmænd end Mette Frederiksen og hendes nærmeste medarbejdere, departementschef Barbara Bertelsen, stabschef Martin Justesen og departementsråd Pelle Pape, som har slettet SMS’er.

Så vidt vi ved, er det kun fem ud af 65 vidner i minkkommissionen, som har slettet SMS’er. Heraf er tre af dem nøgleansatte i Statsministeriet, og den fjerde er statsminister Mette Frederiksen selv. Og man har ikke journaliseret vigtige SMS’er om mink, selvom man ifølge loven skal journalisere materiale, som har betydning for sagsbehandling.

Derudover er der ingen eksperter i IT-sikkerhed, som mener, at det giver mening at slette SMS’er ud fra et sikkerhedssynspunkt.

Statsministeren har endnu ikke givet et godt svar på, hvorfor hun valgte at slette SMS’er om mink og ikke har journaliseret dem. Og de mange slettede SMS’er om mink betyder i sidste ende, at det bliver sværere for minkkommissionen at komme til bunds i, hvad der helt præcist er sket i minkskandalen.

Det er dog ikke bare Mette Frederiksens manglende forklaring på de slettede SMS’er, som vækker undren. Hun har også gjort det sværere for Minkkommissionen at få adgang til disse SMS’er, som er centralt bevismateriale i undersøgelsen af minkskandalen.

Det tog f.eks. hende og Statsministeriet hele 132 dage efter en henvendelse fra Minkkommissionen, inden de kunne oplyse om, at der er automatisk SMS-sletning på bl.a. statsministerens telefon. Der er altså gået flere måneder, som man kunne have brugt på at prøve at gendanne SMS’erne, hvis statsministeren havde været mere samarbejdsvillig med Minkkommissionen. Flere IT-eksperter peger på, at jo hurtigere man forsøger at genskabe SMS’erne, jo bedre bliver chancerne.

Mette Frederiksen og hendes nærmeste medarbejdere fortsatte med at slette SMS’er, selv efter at Minkkommissionen havde bedt hende stoppe allerede i april. Man var altså blevet informeret om, at kommissionen ønskede at stoppe sletningen med henblik på at undersøge beslutningen om at aflive mink. Men alligevel blev man ved uden at respektere Minkkommissionens henstilling.

Allerede 13. september bad Minkkommissionen Statsministeriet om at prøve at genskabe de slettede SMS’er. Men der gik hele 46 dage, før Minkkommissionen hørte noget fra Statsministeriet. Det er værdifuld tid, som er gået tabt og ifølge it-eksperter har gjort det væsentligt sværere at genskabe SMS’erne. Statsministeren har stadig ikke givet en begrundelse for, hvorfor hun og hendes ministerium har været så lang tid om at svare på Minkkommissionens henvendelser.

Hele sagen om de slettede SMS’er startede, da BT søgte aktindsigt i SMS’er sendt mellem de særlige rådgivere i Statsministeriet og det daværende Miljø- og Fødevareministerium. Det fik de afslag påMeddelelsen var, at der slet ikke var sendt nogle SMS’er. Først efter Folketingets Ombudsmand gik ind i sagen, indrømmede Statsministeriet at SMS’erne var blevet sendt, men slettet.

Hvis vi ikke havde skullet vente 10 måneder, ville det have været lettere at genskabe nogle af SMS’erne om minkskandalen.

Det viser sig nu, at det ikke er muligt at genskabe de slettede SMS’er. Men selv hvis det var lykkedes, er det ikke sikkert, at Minkkommissionen havde fåettilsendt alle regeringens relevante SMS’er om mink. Ifølge et svar fra Justitsministeriet til Alex Vanopslagh, kan statsministeren og andre relevante medarbejdere nemlig selv vælge, hvilke SMS’er de mener, er relevante for Minkkommissionens arbejde.

Det betyder i praksis, at statsministeren og andre involverede har magt til at bestemme hvilke beskeder, Minkkommissionen får mulighed for at se. De SMS’er om mink, som Mette Frederiksen vil skjule, kan hun bare sige, ikke er relevante for undersøgelsen. Minkkommissionen kan derfor ikke være sikker på, at den får sendt alle de relevante SMS’er om mink.

Der er alligevel nogle SMS’er om minksagen, som er kommet frem. Bl.a. blev fødevareminister Mogens Jensen bedt om at ”rulle rundt” af statsministerens departementschef. Og departementsråd i Statsministeriet Pelle Pape skrev ”luk lortet” om den minkbranche, som regeringen besluttede at nedlukke.

Fredag d. 12. november fik offentligheden at vide, at politiet var færdige med at forsøge at genskabe SMS’erne. Om det var lykkes eller ej, kunne vi ikke få at vide.

Denne komedie fortsatte indtil onsdag d. 17. november, hvor regeringen endelig meldte ud, at politiet åbenbart ikke havde haft held med at genskabe SMS’erne fra de centrale personer i Statsministeriet. Informationen lå i forseglede kuverter i Justitsministeriet og hyggede sig indtil denne onsdag. Det var belejligvis dagen efter kommunalvalget, der som bekendt (alligevel) var en begmand til regeringspartiet.

Forklaringen på hemmelighedskræmmeriet var, at det var sket efter aftale med kommissionen. Mandag d. 22. november skød Minkkommissionen dog selv den forklaring ned – det var sket i præcis det tempo, som SMS-sletterne i regeringstoppen selv fandt belejligt.

Men selv hvis genskabelsen var lykkedes, er det ikke sikkert, at Minkkommissionen havde fået tilsendt alle regeringens relevante SMS’er om mink. Ifølge et svar fra Justitsministeriet til Alex Vanopslagh, kan statsministeren og andre relevante medarbejdere nemlig selv vælge, hvilke SMS’er de mener, er relevante for Minkkommissionens arbejde.

Alt i alt en meget belejlig proces, hvis man har noget at skjule.