Du behøver ikke tage vores ord for, at den er gal

Siden regeringen annoncerede, at den ville indføre en top-topskat, og i takt med at det løbende er piblet frem med nye oplysninger i sagen, har en masse toneangivende stemmer i debatten kritiseret skatten.

Carl-Johan Dalgaard, økonomisk overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet

Danmarks økonomiske eksperter forventer, at en stor del top-topskattens forventede provenu vil løbe ud i sandet.

Det skyldes, at selvstændige erhvervsdrivende har muligheden for lovligt at undgå top-topskatten ved at udbetale sig selv udbytte i stedet for løn.

Men det har regeringen valgt at ignorere, hvilket lederen af Det Økonomiske Råd, Carl-Johan Dalgaard, er kritisk overfor: ”Når man indfører noget, som man ikke har evidens for effekterne af, har det jo karakter af et eksperiment. (…). Det er klar, at det er svært at sætte tal på, men uanset hvad vil det være klogt at minde sig selv og de andre partier om, at man nok har overvurderet provenuet”.

Thor Pedersen, fhv. finansminister og formand for Folketinget

Thor Pedersen, der gennem hele sit voksne liv har været medlem af Venstre og bestredet flere fremtrædende ministerposter, har udtalt, at top-topskatten er ”i strid med alt det, Venstre har sagt gennem tiderne”.

Ifølge Pedersen er top-topskatten nemlig ”drevet af ren misundelse”, hvilket i hans øjne er ”en af de værste egenskaber i mennesket. Så længe, man lovgiver ud fra det, kommer man ingen andre steder end i retning af et samfund, der bygger på socialistisk tænkning frem for værdier om fire, selvstændige og driftige borgere”, som han udtalte det.

Thor Pedersen stiller sig også kritisk overfor, at top-topskatten er en særskat, man kun indfører, fordi det går ud over en lille befolkningsgruppe: ”Hvis man bad den gennemsnitlige dansker om at betale så meget, ville der komme en folkelig opstand – men fordi det drejer sig om en lille gruppe, så tænker man, at det går nok”.

Ifølge Pedersen er dette principielt forkert, da ”et demokrati kun fungerer, hvis flertallet tager hensyn til mindretallet”.

Bo Sandemann Rasmussen, professor i Økonomi ved Aarhus Universitet

Et af problemerne ved top-topskatten er, at selvstændige erhvervsdrivende har muligheden for fuldstændig lovligt at undgå top-topskatten ved at udbetale sig selv udbytte i stedet for løn.

Beregninger fra Skatteministeriet viser, at 400 mio. ud af de 700 mio. kr., top-topskatten vil opkræve, på den baggrund kan forsvinde.

Men det har regeringen valgt at se bort fra, hvilket har fået professor i økonomi, Bo Sandemann Rasmussen, til at kritisere skatten: ”Man bør ikke forvente en forbedring af det offentlige budget, når der er så stor usikkerhed om effekten af den politik, man vil indføre. Her antager man, at provenuet bliver så stort som overhovedet muligt, og man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, om det er en fornuftig måde at gribe tingene an på”.

Sandemann Rasmussen har også påpeget, at ”når mange ret nemt kan undgå at betale en ekstra skat, er det meget sandsynligt, at mange vil benytte sig af muligheden. Intet videnskabeligt eller logisk tilsiger, at det er rimeligt at antage det modsatte. Og det betyder jo, at provenuet vil blive betydeligt lavere, end ministeriet regner med”.

Niels Johannesen, professor i økonomi med speciale i skattepolitik ved Københavns Universitet

Også Niels Johannesen, der er professor i økonomi, er enig i Bo Sandemann Rasmussens kritik af, hvordan regeringen udlægger indtægtsgrundlaget fra top-topskatten: ”På baggrund af den eksisterende forskning er det for mig at se mest naturligt at antage, at en ændring i adfærden vil formindske provenubidraget fra hovedaktionærer og selvstændige betydeligt”.

Johannesen har nemlig forsket i skatteplanlægning og baseret på undersøgelser fra Danmark, Sverige og Finland, er han kritisk overfor, at top-topskatten indbringer det forventede provenu: ”Uden at kunne underbygge det med et præcist estimat vil min egen vurdering være, at en ret stor del af provenuet fra selvstændige og hovedaktionærer vil forsvinde på grund af ændringer i adfærden.

Jacob Ravn, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Også fra eksperter i erhvervslivet bliver der rejst tvivl om, hvorvidt top-topskatten overhovedet hænger sammen. Jacob Ravn, der er skattepolitisk chef i Dansk Erhverv, har udtalt, at: ”der er en overvejende risiko for, at den danske stat faktisk kommer til at tabe penge, hvis man indfører top-topskatten”.

Årsagen til dette er, at den såkaldte forskerskatteordning (der gør det muligt for danske virksomheder at hente udenlandske medarbejdere ind under gunstigere skatteforhold), vil øge incitamentet til at bruge denne ordning frem for at blot at ansætte danskere, hvis top-topskatten gennemføres.

Beregningerne fra Dansk Erhverv viser, at top-topskatten vil blive en underskudsforretning, hvis blot 350 gennemsnitlige, danske top-topskatteydere på denne baggrund bliver udskiftet med udlændinge.

Lars Rebien Sørensen, bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden

Den mangeårige administrerende direktør for Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, har kritiseret top-topskatten for at være et udtryk for en ”populistisk misundelsespolitik”, der stikker en kæp i hjulet på Danmarks konkurrenceevne.

Rebien Sørensen har blandt andet udtalt, at ”hvis Danmark skal blive ved med at have succes, fordi vi skaber store, internationale virksomheder, så bliver top-topskatten et problem”, og ”hvorfor kan vi ikke acceptere, at nogen er succesfulde og bliver belønnet for deres indsats, hvis samfundet også bliver rigere? Jeg fatter ikke logikken. Det er misundelse”.

Henning Boye Hansen, skatteekspert hos BDO

Henning Boye Hansen, der er skatteekspert og chefkonsulent i rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO, er ligeledes skeptisk overfor top-topskatten.

For blandt de 100 rigeste danskere kan hele 98 nemlig vælge lovligt at undgå top-topskatten ved at udbetale sig selv udbytte i stedet for løn.

Ifølge Boye er det ”dybt uhensigtsmæssigt” at indføre en skattelovgivning for så lille en gruppe mennesker, hvor en så stor del af dem kan undgå skatten: ”Det er helt håbløst i min verden. Selvfølgelig vil der være mange i den her gruppe, der vil indrette sig efter at undgå top-topskatten. Jeg mener, at forslaget mest af alt har karakter af misundelse, fordi det drejer sig om så få mennesker og så relativt få penge”.

Jacob Bræstrup, skattepolitisk chef i Dansk Industri

Dansk Industris skattepolitiske chef, Jacob Bræstrup, undrer sig også over, at man indfører en skat, hvor så mange mennesker fuldstændig lovligt kan undlade at betale den.

Ifølge Bræstrup bør det ikke være nogen overraskelse, at der ikke er en sammenhæng mellem skat på lønindkomst og skat på rigdom: ”Det må regeringen have været sig bevidst, da den foreslog top-topskatten”, forklarer han.

Hertil kommer også, at der ifølge Jacob Bræstrup formentlig ikke er mange højtlønnede lønmodtagere, der kommer til at betale top-topskatten: ”I det her løn- og jobsegment er der meget stor international konkurrence, og reelt forhandles der løn efter skat. Det vil sige, at prisen for skatten bare bliver lagt til bruttolønnen for at holde på folk. Derfor ender regningen altså i sidste ende hos virksomhederne, hvor den er med til at forringe deres konkurrenceevne”.

Pelle Dragsted, politisk ordfører i Enhedslisten

Selv en af kongerigets fremmeste fortalere for et højere skattetryk, Enhedslistens politiske ordfører Pelle Dragsted, har kritiseret regeringens forslag om at indføre en top-topskat og kaldt det ”fuldstændig latterligt”.

Ifølge Dragsted hænger det nemlig ikke sammen at indføre en særskat, når en stor del af top-topskatteyderne blot kan omgå skatten ved at udbetale sin indtægt som udbytte i stedet for som løn.

Spørger man Pelle Dragsted handler regeringens top-topskat nemlig snarere om signalværdi end om at sende penge i den danske statskasse: ”For at være helt ærlig handler det her forslag langt mere om regeringens kommunikation og spin, end det handler om at ville beskatte samfundets rigeste”.