NATO.
Et stærkere og sikrere Danmark gennem NATO

North Atlantic Treaty Organisation blev dannet i 1949 under den kolde krig og er en forsvarsorganisation bestående af USA, Tyrkiet, Canada og en lang række europæiske lande, herunder Danmark. Det er derfor verdens suverænt største forsvarsalliance.

Organisationen har til formål at sikre sikkerheden for sine medlemmer og fred i verden. NATO’s artikel 5 , også kendt som ”musketereden”, garanterer, at et angreb på ét medlem ses som et angreb på hele NATO. Så hvis USA, Tyrkiet eller et andet medlem bliver angrebet, har vi i Danmark som medlem pligt til at hjælpe med at nedkæmpe fjenden.

NATO’s forsvarsministre blev i 2006 enige om, at medlemslande skulle bidrage minimum 2 % af BNP til forsvar. Det er dog kun et fåtal af medlemmer, bl.a. USA, Storbritannien og Grækenland, som lever op til at bruge disse 2 % af BNP på forsvar. Danmark er også under måltallet og bruger kun omkring 1,35 % af BNP på forsvar.

I Liberal Alliance er vi af den opfattelse, at NATO er garanten for Danmarks sikkerhed. Danmark er et lille land med et meget lille militær, og alene kan vi ikke beskytte os selv mod trusler fra andre lande, terrorister og cyberkriminelle. Al snak om, at Danmark skal melde sig ud, er derfor i vores øjne den helt forkerte politik i en verden, der på flere fronter bliver mere usikker.

Vi skal derimod føre en udenrigspolitik, som er baseret på, at det utvetydigt er NATO med USA i spidsen, som er vores vigtigste samarbejdspartner inden for forsvarspolitik. Uden dem ville vi være langt mindre sikre fra krig og konflikt, og derfor er det også i Danmarks interesse, at NATO bliver stærkere.

Derfor er det vigtigt, at vi ikke bare tager samarbejdet for givet men gør vores for at sikre, at NATO bliver styrket og knyttes tættere til Danmark. Danmarks forsvar skal derfor blive mere integreret i NATO, så vi kan bidrage dér, hvor vi er mest kompetente.

Et stort nationalt kompromis mellem Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Venstre og Det Konservative Folkeparti har indgået et såkaldt nationalt kompromis om at øge forsvarsudgifterne til 2 % af BNP frem mod 2033.

Det er godt og tiltrængt, og det støtter vi, men vejen dertil bliver lang. Samtidig har partierne skubbet ansvaret for at finde finansiering til fremtidens generationer ved at aftale, at ny gældsoptagelse skal finansiere de øgede forsvarsudgifter.

Det er ærgerligt, at man ikke ønsker at vise lederskab ved både at styrke vores sikkerhed og finde ansvarlig finansiering – det handler om mindre end 20 mia. ud af et offentligt budget på over 1200 mia. Vi kan sagtens finde de penge, og det er sørgeligt, at partierne har sparket den udfordring til hjørne.