Lavere selskabsskat gør det mere attraktivt at investere i Danmark

Liberal Alliance vil sænke selskabsskatten fra 22 pct. til 12,5 pct. – dermed bliver vi med ét slag et af de skattemæssigt mest attraktive lande for selskaber i EU.

Danmark har allerede en dygtig og fleksibel arbejdsstyrke og en velfungerende infrastruktur. Når man tilføjer lav selskabsskat, bliver vi som nation et meget attraktivt sted at drive virksomhed. Erfaringer fra andre EU-lande viser, at lavere selskabsskat tiltrækker udenlandske investeringer og ofte også motiverer udenlandske selskaber til at placere flere opgaver i landet. Tilsammen vil det være med til at give samfundsøkonomien et løft, der er mere værd, end det koster at sænke selskabsskatterne. En sænkning af selskabsskatten til 12,5 pct. vil øge BNP med ca. 25 mia. kr.
En høj selskabsskat skader folk, der går på arbejde. Høj selskabsskat betyder færre investeringer og dermed en lavere lønudvikling. Dermed er lønmodtagerne med til at betale en del af regningen for selskabsskatten. Ifølge et svar fra Finansministeriet vil timelønnen stige ca. 1,7 pct., hvis man sænker selskabsskatten til 12,5 pct.. For en gennemsnitlig lønmodtager svarer det ca. til 8.000 kr. mere i lønningsposen om året.

Giv et bidrag.

Du kan nemt gøre en stor forskel for Liberal Alliance ved at støtte os med et bidrag.