Kønskvoter.
Kønskvoter er gift for ligestillingen.

Kvindekvoter er politisk fastsatte mål om, hvor stor en andel kvinder der f.eks. skal være i virksomheders bestyrelser. I Danmark har vi ikke kvoter for kvinder, men bl.a. Norge har siden 2006 haft tvungne kvindekvoter på 40 % i nogle virksomheder.

Selvom vi ikke har kønskvoter i Danmark, har vi politisk bestemte måltal for, hvor mange kvinder, som virksomheder skal have i ledende stillinger. Modsat kvoter medfører disse måltal ikke sanktioner, hvis virksomheder ikke lever op til dem. Men de er ligesom kønskvoter udtryk for et politisk mål om større resultatlighed mellem mænd og kvinder.

Erfaring viser, at kvinde -og kønskvoter i bl.a. Norge ikke har ført til, at kvinder fylder væsentligt mere på ledelsesgangene. De har heller ikke ført til en økonomisk gevinst for virksomhederne – mange gange det modsatte. Kønsforskelle på arbejdsmarkedet bunder i, at mænd og kvinder i gennemsnit vælger forskelligt, sådan at langt flere mænd end kvinder f.eks. ønsker en karriere som leder i den private sektor.

Selvom erfaring viser, at kvindekvoter ikke har haft en positiv effekt, er der stadig mange partier på venstrefløjen, som ønsker kvindekvoter i det offentlige og i danske virksomheder. De mener, at kvoter er nødvendige for at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark.

Men ligestilling betyder ikke, at mænd og kvinder er ligeligt præsenteret i alle sektorer i samfundet. At de fleste håndværkere og topledere er mænd og de fleste pædagoger er kvinder er ikke en trussel mod ligestillingen. Ligestilling betyder derimod, at der ikke er diskrimination og alle er lige for loven uanset køn eller andet.

Da kvindekvoter favoriserer kvinder og diskriminerer mod mænd er de i direkte modsætning til ligestilling, da alle har krav på ligebehandling i et samfund med ligestilling. Kvinder skal selvfølgelig have samme mulighed for at blive topledere som mænd, hvis de har evnerne og viljen, men det betyder ikke, at de skal kvoteres ind på bekostning af andre.

I Liberal Alliance ønsker vi et samfund med ligestilling, hvor alle – uanset køn, race, seksualitet eller andre identitetsmarkører – kan regne med lige og fair behandling. Derfor skal vi ikke indføre kvindekvoter i Danmark, da de er med til at undergrave ligestillingen. Vi skal ikke skrotte ligebehandling og indføre diskrimination for at opnå et mål om resultatlighed mellem mænd og kvinder.

Det betyder også, at vi skal afskaffe måltallene for kvinder i bestyrelser mv. Måltallene kan ses som en light-version af kvindekvoter og er i bund og grund udtryk for den samme slags politik, der diskriminerer mennesker pga. deres køn for at opnå resultatlighed. De er derfor i modstrid med ligestilling.

Staten skal heller ikke finansiere organisationer, som har kønspolitiske budskaber til fordel for kvindekvoter og lign. De er med til at modarbejde ligestillingen mellem mænd og kvinder, og det skal ikke finansieres af skatteyderne. Statens primære opgave er at sikre lige retlige muligheder for alle borgere, og kønskvoter er ikke forenelige med dette mål.