Hvad er atomkraft?

Atomkraft fungerer ved, at der ved spaltning af atomkerner i et atomkraftværk skabes varmeenergi, som omdannes til bevægelsesenergi og herefter bliver til elektricitet. Den elektricitet, som produceres af atomkraftværket, kan benyttes af samfundet til en række formål, bl.a. til at få el i boligen eller strøm til elbiler.

Atomkraft skiller sig ud fra andre energikilder som kul, olie og gas, idet det har en meget lille CO2-udledning og derfor kan betegnes som en ”grøn” energikilde. Samtidig er det en mere pålidelig energikilde end fx vindenergi, da produktion af energi fra atomkraftværker ikke afhænger af, om vinden blæser. Ved at omstille energiforsyningen fra fossile brændsler til atomkraft, kan et samfund dermed nedbringe sine udledninger og forurening og blive mere klimavenligt.

Vi har ikke atomkraft i Danmark, da politikerne i 1985 besluttede, at det ikke skulle indgå i vores energiforsyning. Beslutningen bundede især i folkelig modstand mod atomkraft, som var særdeles udbredt i 1970’erne. Der er dog andre lande som fx Frankrig, som får en stor del af deres energi fra atomkraft. Det har bidraget til, at Frankrig har mindre CO2-udledning pr. indbygger og tilmed billigere strøm end Danmark.

Lad os kigge på at få atomkraft i Danmark

En gennemgående elektrificering af det danske samfund vil kræve enorme mængder af strøm og understrege behovet for at producere langt mere el. Det skal ske ved at sætte turbo på den nuværende omsætning af solceller og vindmøller. Men det er formentligt ikke nok.

Derfor skal en Niels Bohr-kommission kigge på muligheden for at opsætte kernekraft i Danmark. Og det er kun fornuftigt at afsøge muligheden for at diversificere vores elforsyning yderligere med kernekraft – navnlig set i lyset af vores nabolandes hovedløse beslutning om at udfase deres kernekraftværker.

Ud med skræmmebilleder, ind med sund fornuft

Selvom kendte kernekraftløsninger ikke skulle passe til Danmark i morgen, bør vi stadig fjerne forbuddet mod, at atomkraft kan indgå i den danske energiforsyning. Det er muligt, at en kommission vil finde, at de nuværende atomare muligheder ikke passer til Danmarks energiforsyning. Men danske virksomheder udvikler 4. generationsreaktorer, som har et meget stort potentiale. Samtidigt udvikles der modulære versioner af kendte teknologier, der gør det muligt at skalere kernekraft til Danmarks behov.

Og hvor de nuværende vedvarende energikilder skaber store udsving i strømproduktionen, ville et dansk atomkraftværk kunne skabe en langt mere stabil strømforsyning. Det kan klart være en fordel at have en stabil strømkilde, når andelen af vind- og solenergi i elnettet er stor, så man sikrer en vis bundproduktionen uafhængigt af vejret.

I takt med at forbruget bliver mere fleksibelt, at man i højere grad kan lagre energi (f.eks. i fjernevarmesystemet) og PTX-teknologier udvikles, vil fordelene ved en ufleksibel strømforsyning bestående af kernekraft og traditionelle VE-kilder blive større. Man vil i højere grad kunne bruge strømmen, når den produceres, og udfordringen bliver i højere grad at producere nok billig el. Her har kernekraft et meget stort potentiale, som man ikke bør lade drukne i gamle 70’er-paroler.

Ruslands invasion af Ukraine har samtidig – på smertelig vis – blotlagt skrøbeligheden i den europæiske energiforsyning. I Europa er vi dybt afhængige af russisk gas, og vi er dermed indirekte med til at finansiere Putins krig. Det går naturligvis ikke, og derfor er det svært at se en europæisk energiforsyning, hvor kernekraft ikke spiller en væsentlig rolle.