Udviklingsbistand: Omfang og formål

Udviklingsbistand er økonomisk støtte fra industrilande til udviklingslande mhp. at give nødhjælp og støtte den økonomiske udvikling i udviklingslandet. Udviklingsbistanden er en vigtig brik i Danmarks udenrigspolitik og influerer på vores sikkerhed og handelsmuligheder.

Danmark bruger aktuelt omkring 0,73 % af BNI på udviklingsbistand. Vi er dermed et af de lande, som giver relativt mest udviklingsbistand på globalt plan og er et af de få lande, som lever op til FN’s mål om at bruge minimum 0,7 % af BNI på udviklingsbistand.

Vores udviklingsbistand går bl.a. til at støtte uddannelse, fred, stabilitet og jobskabelse og bidrage til konfliktløsning i udviklingslandene. Det ultimative mål med vores udviklingsbistand er, at disse fattige samfund kan komme op på en væsentligt højere levestandard, skabe bedre livsmuligheder for deres borgere og vil være mindre plaget af krig og konflikt.

En smartere udviklingsbistand

I Liberal Alliance går vi ind for, at Danmark skal bruge mindst 0,7 % af BNI på udviklingsbistand. Både fordi vi er et rigt samfund, som kan gøre en stor forskel for ulandene, og dels fordi vækst og bedre økonomier i ulandene kan komme os i Danmark til gavn, bl.a. ved at der kommer mere samhandel og store migrantkriser nemmere kan undgås.

Men det er ikke nok at bruge mange penge, for pengene skal også bruges smart, hvis de skal gøre en forskel. Derfor skal udviklingsbistanden målrettes de allerfattigste, som har mest brug for den. Fokus skal være på at fremme det, der på længere sigt skaber rige samfund, herunder ejendomsret, velfungerende retssystemer og bedre betingelser for iværksættere.

Udviklingsbistanden skal derimod ikke gå til symbolske projekter, der ser godt ud på overfladen, men ikke har en egentlig effekt for verdens fattigste mennesker. Vi mener derfor ikke, at udviklingsbistanden skal kunne bruges på erhvervsstøtte. Vi skal heller ikke bruge penge på politiske partier og diverse image-kampagner.

I det hele taget skal vi være langt mere kritiske ift. hvem vi giver udviklingsbistand til, og derfor skal vi nøje gennemgå de samarbejdsaftaler vi har med forskellige organisationer, før vi yder bistand.

Frihandel er den bedste udviklingsbistand

Hvis vi på længere sigt skal skabe bedre muligheder for ulandene, er det helt nødvendigt, at vi fremmer frihandel. For det er først og fremmest frihandel, der skaber grobund for større frihed og økonomisk vækst.

Derfor skal vi gøre alt hvad vi kan for at nedbryde toldmure og forskellige, protektionistiske tiltag, som skader frihandlen og går allermest ud over de fattigste mennesker.

Det betyder bl.a., at EU’s landbrugsstøtte skal afskaffes. Landbrugsstøtten gør det sværere for ulandene at komme ind på det globale marked for fødevarer og er dermed også med til at modarbejde deres økonomiske modernisering. Ved at afskaffe landbrugsstøtten kan vi få mere frihandel, billigere fødevarer i Europa og give et stort boost til udviklingslandene.

Hvad er NATO?

North Atlantic Treaty Organisation blev dannet i 1949 under den kolde krig og er en forsvarsorganisation bestående af USA, Tyrkiet, Canada og en lang række europæiske lande, herunder Danmark. Det er derfor verdens suverænt største forsvarsalliance.

Organisationen har til formål at sikre sikkerheden for sine medlemmer og fred i verden. NATO’s artikel 5 , også kendt som ”musketereden”, garanterer, at et angreb på ét medlem ses som et angreb på hele NATO. Så hvis USA, Tyrkiet eller et andet medlem bliver angrebet, har vi i Danmark som medlem pligt til at hjælpe med at nedkæmpe fjenden.

NATO’s forsvarsministre blev i 2006 enige om, at medlemslande skulle bidrage minimum 2 % af BNP til forsvar. Det er dog kun et fåtal af medlemmer, bl.a. USA, Storbritannien og Grækenland, som lever op til at bruge disse 2 % af BNP på forsvar. Danmark er også under måltallet og bruger kun omkring 1,35 % af BNP på forsvar.

Styrk NATO-samarbejdet

I Liberal Alliance er vi af den opfattelse, at NATO er garanten for Danmarks sikkerhed. Danmark er et lille land med et meget lille militær, og alene kan vi ikke beskytte os selv mod trusler fra andre lande, terrorister og cyberkriminelle. Al snak om, at Danmark skal melde sig ud, er derfor i vores øjne den helt forkerte politik i en verden, der på flere fronter bliver mere usikker.

Vi skal derimod føre en udenrigspolitik, som er baseret på, at det utvetydigt er NATO med USA i spidsen, som er vores vigtigste samarbejdspartner inden for forsvarspolitik. Uden dem ville vi være langt mindre sikre fra krig og konflikt, og derfor er det også i Danmarks interesse, at NATO bliver stærkere.

Derfor er det vigtigt, at vi ikke bare tager samarbejdet for givet men gør vores for at sikre, at NATO bliver styrket og knyttes tættere til Danmark. Danmarks forsvar skal derfor blive mere integreret i NATO, så vi kan bidrage dér, hvor vi er mest kompetente.

Vejen mod de 2 % til forsvaret

Et stort nationalt kompromis mellem Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Venstre og Det Konservative Folkeparti har indgået et såkaldt nationalt kompromis om at øge forsvarsudgifterne til 2 % af BNP frem mod 2033.

Det er godt og tiltrængt, og det støtter vi, men vejen dertil bliver lang. Samtidig har partierne skubbet ansvaret for at finde finansiering til fremtidens generationer ved at aftale, at ny gældsoptagelse skal finansiere de øgede forsvarsudgifter.

Det er ærgerligt, at man ikke ønsker at vise lederskab ved både at styrke vores sikkerhed og finde ansvarlig finansiering – det handler om mindre end 20 mia. ud af et offentligt budget på over 1200 mia. Vi kan sagtens finde de penge, og det er sørgeligt, at partierne har sparket den udfordring til hjørne.

Danmarks udenrigspolitik

Danmarks udenrigspolitik har til formål at fremme fred og samarbejde med andre nationer via diplomati, konfliktløsning m.m. Danmark har et Udenrigsministerium med ambassader rundt om i verden, der sammenlagt beskæftiger ca. 1350 mennesker. Heraf er ca. 500 udsendt på vores ambassader.

Danmark er et lille land, og alene har vi ikke meget indflydelse på resten af verden. Derfor foregår en stor del af vores udenrigspolitik i samarbejde med andre nationer inden for internationale organisationer som EU, NATO, WTO og FN.

I EU spiller Danmark en vigtig rolle som et af de 27 medlemslande. EU’s udenrigspolitiske rolle er alligevel begrænset, bl.a. fordi EU endnu ikke er stærk på det sikkerhedspolitiske område. Danmark spiller også en vigtig rolle som et af NATO’s 30 medlemmer, hvor dansk forsvar bidrager på internationale missioner og med særlig ekspertise. Danmark bruger dog stadig mindre end 2 % af BNP på forsvar, selvom vi har forpligtet os på det mål over for NATO.

Udenrigspolitik baseret på fred, frihed og frihandel

I Liberal Alliance mener vi, at vores udenrigspolitik skal koncentrere sig om tre kerneopgaver: fred, frihed og frihandel. Danmark har gavn af en omverden, der er både rigere og friere, da det skaber de bedste forudsætninger for fred og sikkerhed på dansk jord. Frihandel er et af de bedste midler til fred, da nationer, der handler med hinanden, sjældent går i krig med hinanden.

Danmark skal fremme fred, frihed og frihandel via organisationer som EU, FN og NATO. Hvis vi skal kunne gøre en udenrigspolitisk forskel i verden, kan det kun ske i samarbejde med andre lande. Derfor skal vi også reformere organisationerne, så de er bedre rustet til at løse kerneopgaverne. Bl.a. EU skal blive bedre til at sikre Europas sikkerhed og fremme frihandel i verden.

NATO er Danmarks garant for sikkerhed og helt essentielt for at bevare fred i Europa. Derfor skal Danmarks forsvar være stærkt integreret i NATO, og Danmark bør bidrage mere til NATO for at sikre Danmark, Europa og Vestens sikkerhed i en verden, der bliver mere usikker på flere fronter.