Hvad er atomkraft?

Atomkraft fungerer ved, at der ved spaltning af atomkerner i et atomkraftværk skabes varmeenergi, som omdannes til bevægelsesenergi og herefter bliver til elektricitet. Den elektricitet, som produceres af atomkraftværket, kan benyttes af samfundet til en række formål, bl.a. til at få el i boligen eller strøm til elbiler.

Atomkraft skiller sig ud fra andre energikilder som kul, olie og gas, idet det har en meget lille CO2-udledning og derfor kan betegnes som en ”grøn” energikilde. Samtidig er det en mere pålidelig energikilde end fx vindenergi, da produktion af energi fra atomkraftværker ikke afhænger af, om vinden blæser. Ved at omstille energiforsyningen fra fossile brændsler til atomkraft, kan et samfund dermed nedbringe sine udledninger og forurening og blive mere klimavenligt.

Vi har ikke atomkraft i Danmark, da politikerne i 1985 besluttede, at det ikke skulle indgå i vores energiforsyning. Beslutningen bundede især i folkelig modstand mod atomkraft, som var særdeles udbredt i 1970’erne. Der er dog andre lande som fx Frankrig, som får en stor del af deres energi fra atomkraft. Det har bidraget til, at Frankrig har mindre CO2-udledning pr. indbygger og tilmed billigere strøm end Danmark.

Lad os kigge på at få atomkraft i Danmark

En gennemgående elektrificering af det danske samfund vil kræve enorme mængder af strøm og understrege behovet for at producere langt mere el. Det skal ske ved at sætte turbo på den nuværende omsætning af solceller og vindmøller. Men det er formentligt ikke nok.

Derfor skal en Niels Bohr-kommission kigge på muligheden for at opsætte kernekraft i Danmark. Og det er kun fornuftigt at afsøge muligheden for at diversificere vores elforsyning yderligere med kernekraft – navnlig set i lyset af vores nabolandes hovedløse beslutning om at udfase deres kernekraftværker.

Ud med skræmmebilleder, ind med sund fornuft

Selvom kendte kernekraftløsninger ikke skulle passe til Danmark i morgen, bør vi stadig fjerne forbuddet mod, at atomkraft kan indgå i den danske energiforsyning. Det er muligt, at en kommission vil finde, at de nuværende atomare muligheder ikke passer til Danmarks energiforsyning. Men danske virksomheder udvikler 4. generationsreaktorer, som har et meget stort potentiale. Samtidigt udvikles der modulære versioner af kendte teknologier, der gør det muligt at skalere kernekraft til Danmarks behov.

Og hvor de nuværende vedvarende energikilder skaber store udsving i strømproduktionen, ville et dansk atomkraftværk kunne skabe en langt mere stabil strømforsyning. Det kan klart være en fordel at have en stabil strømkilde, når andelen af vind- og solenergi i elnettet er stor, så man sikrer en vis bundproduktionen uafhængigt af vejret.

I takt med at forbruget bliver mere fleksibelt, at man i højere grad kan lagre energi (f.eks. i fjernevarmesystemet) og PTX-teknologier udvikles, vil fordelene ved en ufleksibel strømforsyning bestående af kernekraft og traditionelle VE-kilder blive større. Man vil i højere grad kunne bruge strømmen, når den produceres, og udfordringen bliver i højere grad at producere nok billig el. Her har kernekraft et meget stort potentiale, som man ikke bør lade drukne i gamle 70’er-paroler.

Ruslands invasion af Ukraine har samtidig – på smertelig vis – blotlagt skrøbeligheden i den europæiske energiforsyning. I Europa er vi dybt afhængige af russisk gas, og vi er dermed indirekte med til at finansiere Putins krig. Det går naturligvis ikke, og derfor er det svært at se en europæisk energiforsyning, hvor kernekraft ikke spiller en væsentlig rolle.

Energipolitikkens betydning for samfundet

Energi er motoren i vores økonomi, der muliggør industriproduktion, forbrug og den relativt høje levestandard, som vi har i Danmark. Energiindustrien er kort sagt den industri, som muliggør alle andre industrier – i Danmark og resten af verden. Uden energi ville vores samfund derfor gå i stå, og derfor er det meget vigtigt, at vi har stabil og pålidelig energi til overkommelige priser, som kan imødekomme samfundets behov.

Selvom energi er uundværligt for vores samfund, er der også ulemper ved at producere og bruge energi. Fossile energikilder som kul, olie og gas udleder bl.a. CO2, som via drivhuseffekten påvirker klimaet ved at bidrage til global opvarmning af jordkloden. Brugen af disse energikilder og deres udledninger fører desuden til luftforurening, som er skadeligt for menneskers helbred.

Man kan nedbringe CO2-udledningen og forureningen ved at gøre brug af vedvarende energikilder, som udleder mindre CO2 og andre klimagasser, som kan være skadelige for kloden og befolkningens helbred.

Vi skal i gang med et paradigmeskifte i energipolitikken fra planøkonomi til Det Vilde Vesten, når det kommer til ny vind og sol. Sådan kan vi klare 17-dobling af kapaciteten i dansk havvind.

Fakta om vedvarende energi

Vedvarende energi er energi, der kommer fra uudtømmelige kilder som sol, vand og vind. De er dermed anderledes fra ikke-vedvarende energi som kul, olie og gas, som kun findes i en begrænset mængde og derfor ikke er uudtømmelige.

Derudover udleder vedvarende energi modsat fossile brændsler ikke CO2. De bidrager derfor ikke i samme grad til global opvarmning som fossile brændsler, der via drivhuseffekten får jordens temperatur til at stige.

17 gange så meget havvind

Hvis el-infrastrukturen opgraderes, så der er kapacitet til en hastig elektrificering, står vi på nippet til en revolution i grøn energi, hvor vedvarende energi kan udbygges i højt tempo uden statslige tilskud. For solkraft og vindmøller på land har det længe været sådan, at det kunne foregå kommercielt uden støtte. En lang række landprojekter står i kø og venter på elnettet. Og seneste udbud af havvindmøller, Thor, blev vundet uden støtte og med store forventede betalinger til staten. Udfordringen er nu kun, at det går alt for langsomt med opsætning af ny havvind.

Udbuddene, som er skabt for at minimere statsstøtte, bør blive afløst af store auktioner efter modellen i New York Bight-auktionen. Her blev seks store områder udbudt, og virksomhederne bød samlet ca. 4,4 mia. dollars for at få lov til at udvikle havområderne uden for New York og New Jersey. Udviklerne forventes at opsætte mellem 5,6 og 7 GW havvindskapacitet. Det er altså ca. tre gange den nuværende danske havvindskapacitet på 2,3 GW, som amerikanerne får sat op ved en enkelt auktion.

Læringen er, at havvind nu er rentabelt, at store udbud skaber attraktive priser, og at vi har en klar europæisk førerposition på havvind. 5 ud af 6 af vinderne i New York Bight er europæiske firmaer. Danmark har særligt i Nordsøen nogle af de mest attraktive forhold for havvind. Derfor burde der ikke være noget til hinder for, at vi også i Danmark finder de grønne ambitioner frem.

Vi skal snarest lave meget store auktioner af havvind, så Danmark kan lykkedes med at blive en væsentlig eksportør af grøn strøm. Energistyrelsen har i en screening identificeret et havvindpotentiale på minimum 40 GW på et areal på ca. 35.000 km2. Vi skal have en politisk målsætning om, at vi hurtigst muligt får udnyttet denne kapacitet.

Klima og energi

Dommedag er aflyst, og den grønne fremtid venter.

Vi er på vej ind i en ny tid. I dag snurrer vindmøller rundt på marker og have, solceller suger kraft fra selve solen, og kernekraftsreaktorer splitter verdens grundsten ad for at skabe ren og sikker energi. Den grønne omstilling vinder frem hver eneste dag.

Menneskeheden kan klare den grønne omstilling med opfindsomhed, ny teknologi og flid, som vi har klaret alle andre problemer i historien. Og Danmark kan spille en nøglerolle, hvis vi tør tænke internationalt, lægge klimanationalismen på hylden og insistere på, at grøn omstilling ikke er uforenelig med vækst og velstand.

Danmark skal være helt i front. Vi skal skabe de grønne løsninger, som hele verden ikke blot roser, men efterligner. Vi skal i langt højere grad tænke internationalt udsyn ind i dansk klimapolitik, for atmosfæren er ligeglad med, om CO2’en kommer fra Danmark eller Kina.

Håb i stedet for frygt

Med en klimapolitisk strategi renset for symbolpolitik bliver fremtiden både grøn og god – og den politik kan føres uden at skræmme vores børn.
Vi har ingen frygt for fremtiden – kun frygt for det, frygten for fremtiden kan få folk til at gøre.

Desværre ser vi partier på Christiansborg, der kynisk forsøger at tale til klimafrygten, og skræmmer vores børn til at tro, de kan ende med at bo på pæle, fordi havene stiger. Sådan behøver vi ikke at føre klimapolitik.

Danmark som reelt foregangsland

Den danske klimapolitik er i dag båret af nationalt navlepilleri, og alt for ofte prioriterer vi symbolsk handling i Danmark over reelle reduktioner i den globale CO2-udledning.

Mange holder skåltaler om Danmark som et foregangsland, alle andre kan efterligne. Men vi er på vej ned ad en vej, som andre ikke kan efterligne. Vi får nemlig en stor andel af vores ”grønne” energi fra biomasse, og vi forbruger langt mere biomasse, end vi selv producerer. Den model kan hele verden selvsagt ikke efterligne.

Hvis vi skal være et foregangsland, skal vi være visionære, effektive og internationale. Udvikling og udbredelse af ny teknologi skal være krumtappen for et samfund, som er i balance med naturen, men som også nyder gavn af velstand og fremgang. Det kan godt lade sig gøre, og det skal vi bevise.
Vi skal fokusere på at hjælpe andre lande med at reducere deres CO2-udledninger. På den måde kan vi nå 100 procent reduktion i 2030. Vi kan få langt mere klima for pengene ved at hjælpe andre lande med at høste deres lavthængende CO2-frugter end ved at fokusere på det sidste CO2-molekyle i Danmark.

Fokus på elnettet

Elnettet er fundamentet for den grønne omstilling og elektrificeringen af Danmark. Elnettet er desværre blevet underprioriteret af mange generationer af politikere, der hellere ville investere i synlige ting, man kunne få taget selfies sammen med. Det har paradoksalt nok ført til, at der ikke kan blive sat vindmøller op i Danmark i 2022 og 2023.

Vi ved, at elnettet har brug for investering i omegnen af 80 mia. kr., og det kan vi ikke forvente, at de danske forbrugere skal betale. Vi vil derfor målrette provenuet fra salget af CO2-kvoter til investeringer i elnettet.

Hvis de grønne ambitioner faktisk skal finde vej helt ud i stikkontakten, må vi altså i gang med at lægge flere kabler.

Det vilde vind-vesten

Vi skal i gang med et paradigmeskifte i energipolitikken, hvor planøkonomien afløses af det vilde vesten i forhold til VE-udbygning, og hvor hensynet til hurtig udbygning vægtes langt højere end fortsat statslig kontrol. Vi skal afbureaukratisere udbygningen af vedvarende energi i Danmark.

Energistyrelsen har i en screening identificeret et havvindpotentiale på minimum 40 GW på et areal på ca.

35.000 km2. Vi skal have en politisk målsætning om, at vi hurtigst muligt får udnyttet denne kapacitet.

Kernekraft i Danmark?

En Niels Bohr-kommission skal kigge fordomsfrit på mulighederne for atomkraft i Danmark som en ren, stabil og grøn energikilde.

Den grønne fremtid venter

Vi skal også investere langt mere i grøn forskning – herunder i kernekraft – så vi kan understøtte fremtidens grønne løsninger.