Hvad er barsel?

Barsel, eller barselsorlov, er en periode, hvor man som forælder har mulighed for at være hjemme med sit barn og modtage barselsdagpenge frem for at være på arbejdsmarkedet. Før selve fødslen har gravide kvinder ret til fire ugers orlov før fødslen, og efter de har født har de ret til 14 ugers barselsorlov. I 2022 kan man som udgangspunkt modtage 4.465 kr. om måneden i barselsdagpenge.

Fædre har også ret til barselsdagpenge de første to uger efter fødslen (den såkaldte ”fædreorlov”). Efter de første 14 ugers barselsorlov har hver af forældrene ret til at holde forældreorlov i maksimalt 32 uger. Og de har tilsammen ret til dagpenge i 32 uger.

I efteråret 2021 indgik de røde partier og Venstre en politisk aftale om øremærket barselsorlov, som gælder fra august 2022. Aftalen indebærer bl.a., at begge forældre udover de to ugers øremærket barselsorlov, som gælder i dag, får ni ugers øremærket barsel hver. Denne ordning er lavet for at få fædre til at tage en større del af barslen, da det ses som et problem, at langt størstedelen af barslen i dag tages af mødrene.

Fjern al øremærket barsel

Liberal Alliance stemte imod den politiske aftale om øremærket barselsorlov. For vi mener ikke, at staten, EU eller et andet politisk organ skal blande sig i, hvordan familier vælger at indrette deres barsel. Noget så intimt og nært som barsel er ganske enkelt en privatsag, og politikere skal ikke agere samfundsingeniører og detailstyre danskernes privatliv, men tværtimod blande sig så lidt som muligt.

Derfor foreslår vi, som led i vores socialpolitik, at fjerne al øremærkning – både for mor og far – så folk helt selv kan bestemme, hvordan de vil holde barslen. Det giver mest muligt frihed til den enkelte familie og dermed de bedste betingelser for god opvækst for barnet.

Med øremærkning tager vi derimod ikke højde for, at familier er forskellige. Hvis den ene forælder fx ikke har mulighed for at tage barsel pga. sin jobsituation, bortfalder den øremærkede barselsperiode, og så får barnet mindre barsel samlet set. Den resultatlighed, som man efterstræber med barselsloven, kan altså gå ud over både familierne og det enkelte barn.

Fri barsel truer ikke ligestillingen

Hvis det at familier selv kan bestemme over barslen betyder, at mødrene fremover vil tage mere barsel end mænd, er det ikke et stort samfundsproblem, som politikere skal prøve at løse med tvang og detailstyring af voksne menneskers privatliv.

Det undergraver ikke ligestillingen, at kvinder tjener lidt mindre end mænd pga. længere barsel, hvis de selv vælger at prioritere familieliv frem for at tjene lidt flere penge. For ligestilling betyder ikke, at mænd og kvinder tjener præcist lige meget, har de samme karriereforløb eller tager præcis den mængde barsel, som politikerne synes, de skal tage. Ligestilling handler derimod om lige muligheder og rettigheder for alle borgere uanset køn.

Det er derfor et plus for både mødre, fædre og familier, hvis der skabes mere frihed og lige rettigheder ift. barsel. Familier, hvor faren ønsker at tage det meste af barslen, kan få mulighed for det. Og mødre, der ønsker at tage langt størstedelen af barslen, kan få mulighed for det. Folk har forskellige prioriteter, og det skal der være tolerance for i et frit samfund.

Socialpolitik i Danmark 

Socialpolitik er en grundsten i vores velfærdssamfund. Mennesker, der har brug for social hjælp, skal kunne regne med, at der er et sikkerhedsnet, som kan gribe og hjælpe dem, når de får brug for det.  

Alle mennesker er forskellige og har forskellige udfordringer – om det så er børn, socialt udsatte, syge, udviklingshæmmede eller andre. Alle disse grupper skal kunne regne med en god behandling, som sætter deres behov og livskvalitet først.   

Socialpolitikken i Danmark er desværre langtfra perfekt. Der er for lidt fokus på den enkelte, for lidt frit valg til borgerne og for få muligheder for private socialtilbud, som kan komme borgerne til gavn og skabe en bedre service.

Udsatte borgere og børn

Det er vigtigt, at vi fremmer tilknytningen til arbejdsmarkedet for socialt udsatte borgere. For at være i beskæftigelse er det bedste middel til at blive en del af samfundet og øge livskvaliteten for vores udsatte borgere. Derfor vil vi gøre det mere attraktivt at komme i arbejde, bl.a. ved at sænke skatten på arbejde markant, så udsatte og andre har større incitament til at komme i job.

Lige så vigtigt er det, at vi skaber gode muligheder for børn i Danmark. Det gælder især ift. dagtilbud, hvor Liberal Alliance vil sikre, at forældre altid kan vælge private dagtilbud til deres børn. Det skaber bedre mulighed for, at børnenes behov kan opfyldes, og hvis man ikke er tilfreds med det offentlige tilbud, skal der altid være et alternativ.

I den forbindelse er frit valg og private velfærdstilbud for både børn, udsatte og andre borgere helt essentielle for vores velfærdssamfund. Det er ikke en synd at tjene profit på at levere en god velfærd til borgere med behov. Det sikrer tværtimod flere valgmuligheder og mere frihed til den enkelte – til gavn for hele samfundet. Derfor skal staten og politikerne ikke modarbejde private velfærdsudbydere.

Frit valg, BPA-ordning og barsel

Vi mener i Liberal Alliance, at en god socialpolitik sætter borgeren først, fokuserer på den enkeltes særlige behov og præferencer og giver mest muligt frihed og ansvar.

Det gælder især for handicappede, som vi ønsker at give mest muligt frihed, så de kan leve et godt liv med flere udfoldelsesesmuligheder. Derfor ønsker vi at udbrede BPA-ordningen, hvor borgeren selv kan ansætte sin hjælper og dermed være arbejdsgiver. Det giver mere frihed til den enkelte, så man kan vælge en, der opfylder ens behov bedst muligt.

Det frie valg skal også gælde ift. barsel. Derfor ønsker Liberal Alliance at fjerne al øremærkning for både mor og far, så familierne selv kan bestemme barslen. Staten skal ikke blande sig i, hvordan borgerne organiserer deres privatliv, og slet ikke når det handler om noget så intimt som barsel.

Liberal Alliances socialpolitik kæmper for mere frihed til alle borgere i Danmark – ikke mindst mennesker med psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser. Frihed er en grundlæggende forudsætning for det gode liv. Derfor er det så afgørende for Liberal Alliance at sikre mest mulig frihed for alle.

For at leve et frit liv kan mennesker med funktionsnedsættelser have brug for hjælpemidler. Heldigvis bidrager den teknologiske udvikling til, at der kommer flere og flere hjælpemidler, og det skal vi udnytte og oplyse om. Uanset hvad behovet for hjælp er, mener Liberal Alliance,  at det skal være nemt og ubureaukratisk at tilegne sig de rette hjælpemidler. Det gælder også ved genbevilling, hvor Liberal Alliance gerne så, at man i højere udstrækning anvendte tro- og loveerklæringer.

Det er vigtigt at huske, at selvom to borgere har samme handicap, kan deres situationer være meget forskellige. Derfor skal man altid vurdere den enkelte borger individuelt og helhedsorienteret. Og man bør altid inddrage borgeren i videst muligt omfang.

Liberal Alliance ønsker, at borgere med opsparing skal have mulighed for at opgradere deres tilbud gennem egenbetaling, ligesom ledsagerordningen skal reformeres, så den ikke begrænser borgere, men tværtimod giver flere muligheder.

På samme måde ønsker Liberal Alliance en gennemgang af hjælperordningen (den såkaldte BPA-ordning), idet vi ønsker, at ordningen bredes ud og kan gælde for flere og i videre om- fang. Ordningen giver den enkelte borger mulighed for selv at ansætte sin hjælper og således agere arbejdsgiver. Det er et rigtig godt bud på, hvordan man kan sikre mere frihed for den enkelte, og derfor ønsker Liberal Alliance, at ordningen bredes ud.

Overordnet set mener Liberal Alliance, at mere fokus på frit valg for den enkelte, mindre bureaukrati og mere tillid i det offentlige samt fleksible tilbud kan skabe rammerne for det bedste liv, hvad enten man er et menneske med eller uden handicap. Derfor er disse elementer de vigtigste at kæmpe for politisk.

Liberal Alliance mener:

  • Borgerne skal sikres mere frihed – også for mennesker med handicap.
  • Fritvalgsordninger skal fremmes.
  • Bureaukratiet i det offentlige skal mindskes.
  • Tilliden mellem borger og system skal øges.
  • Hver eneste borger skal vurderes individuelt og og helhedsorienteret.
  • Ledsagerordningen skal reformeres.
  • BPA-ordningen skal udbredes.
  • Borgeren skal altid inddrages i sagsforløb.