Registreringsafgiften

Hvis du køber en bil i Danmark, er du forpligtet til at betale afgifter til staten. Den største af disse bilafgifter er registreringsafgiften.

Registreringsafgiftens størrelse afhænger af den bil, du køber, og prisen på bilen. Skal du f.eks. registrere en personbil, skal du betale 150% i registreringsafgift for den del af bilen, der koster over 204.600 kroner, 85 % af den del af værdien som ligger imellem 204.600 kr. og 65.800 kr., og 25 % af den værdi der ligger op til 65.800 kr. På en almindelig benzinbil trækkes der til sidst et bundfradrag fra den endelige registreringsafgift på 21.900 kr.

Bilens værdi opgøres inklusiv moms. Dvs. at man først betaler af moms af bilens værdi, og så herefter registreringsafgift af både selve bilens værdi og af momsen. Det giver en meget høj samlet skat. Er der tale om en bil, som der betales den høje afgift af, så vil en stigning i 1 krone hos forhandleren medføre en ekstra moms regning på 25 øre, og en ekstra registrering afgift på 1,875 kr. Det er en samlet afgiftsstigning på 2,125 kr., når forhandlerprisen stiger med 1 kr. Det er formentligt en af allerhøjeste marginalskatter i det danske samfund, og det er meget svært at se, at det tjener noget rationelt formål, at have så eksplosive bilafgifter.

Regneeksempel: Lad os sige, at du køber en benzinbil til 500.000 kroner inkl. moms. De første 65.800 kroner pålægges en registreringsafgift på 25%, som bliver til 16.450 kroner. De næste 138.800 kroner pålægges en afgift på 85%, som bliver til 117.980 kroner. De sidste 295.400 kroner pålægges en afgift på 150%, som bliver til 443.100 kroner. Når man trækker bundfradraget på 21.900 kr. fra, giver det en samlet registreringsafgift på 555.630 kr. Dertil kommer et tillæg på CO2-tillæg. Udleder bilen fx 120 g pr. kilometer, skal man betale 30.360 kr. oveni. Den nye bil ender altså med at koste 1.085.990 kr. Af disse penge går 400.000 kr. til forhandleren og 685.990 kr. til staten i registreringsafgift og moms.

Ofte stillede spørgsmål om registreringsafgift

Hvorfor har vi registreringsafgift i Danmark?

Registreringsafgiften er til for at give en ekstra indtægt til staten. Staten henter ca. 18,5 mia. kroner på registreringsafgiften, som rammer alle biler, også el- og hybridbiler.

Hvad vil det koste at afskaffe registreringsafgiften?

Hvis vi fjerner registreringsafgiften, vil det kun føre til et offentligt tab på ca. 8 mia. kroner – ud af offentligt udgifter på over 1200 mia. kroner. At tabet er så relativt lille skyldes bl.a., at vi kan forvente, at danskerne vil købe flere biler, hvilket vil gavne den økonomiske aktivitet.

Klimaafgifter på biler

Politikere argumenterer ofte for, at de høje bilafgifter er nødvendige for at bidrage til den grønne omstilling af samfundet.

Derfor er nogle bilafgifter specifikt målrettet klimaeffekter af biler. Den grønne ejerafgift gælder for person- og varebiler, der er registreret mellem 1. juli 1997 og 30. juni 2021. Den grønne ejerafgift afhænger af bilens brændstofforbrug. Hvis din benzinbil f.eks. kan køre under 4,5 km pr. liter, pålægges den i 2021 en grøn ejerafgift på 11.430 kroner pr. halvår, imens det kun koster 330 kr. på halvår, hvis bilen kører over 20 km/l

Den nye CO2-ejerafgift pålægger biler, som registreres efter 1. juli 2021, en afgift afhængigt af hvor meget CO2, bilen udleder. Jo mere CO2 der udledes, desto højere afgift.

Ofte stillede spørgsmål om klimaafgifter

Er klimaafgifter på biler gode for klimaet?

Modsat registreringsafgiften straffer den grønne ejerafgift og CO2-ejerafgiften og brændstofafgifterne bilejere mere direkte. De er derfor baseret på princippet om, at forureneren betaler, hvilket er relativt effektivt ift. at nedbringe forureningen. Den CO2, som kommer fra personbiler er i forvejen langt hårdere beskattet end stor set alt anden CO2 i vores samfund.

Hvor meget tjener staten på klimaafgifter på biler?

Staten tjener ca. 18,5 mia. kr. på registreringsafgiften, ca. 10,5 mia. kr. på grønne ejerafgifter/CO2-afgifter og ca. 1,5 mia. kr. på afgift på ansvarsforsikringer. Dertil kommer brændstofsafgifter.

Bilafgifter rammer skævt

Teknisk set bliver alle, der køber en bil, ramt af bilafgifter. Alligevel er der forskel på hvilke økonomiske og geografiske grupper i samfundet, det går mest ud over – både fordi bilafgifterne rammer nogle hårdere rent økonomisk og fordi nogle har sværere ved at slippe for bilafgifter.

Det er især folk, der bor uden for storbyerne, som har behov for en eller flere biler – for at komme på arbejde, besøge familie m.m.

Folk, der bor i byerne, kan også lettere omstille sig til bilafgifter, f.eks. ved at bruge cykel eller offentlig transport i stedet for at køre bil. Bilafgifterne går derfor især ud over folk, der har valgt at bosætte sig uden for storbyerne og bidrage til de små lokalsamfund. Det svækker sammenhængskraften og er uretfærdigt over for dem, der skal betale meget i bilafgift oven i Danmarks meget høje skatter.

Sæt bilejerne fri og fjern registreringsafgiften

Det er Liberal Alliances politik at sætte bilejerne fri, så de ikke længere skal betale så tårnhøje bilafgifter. De høje bilafgifter skaber økonomisk usikkerhed, rammer økonomisk og geografisk skævt.

Vi foreslår derfor at fjerne registreringsafgiften helt. Det vil kun lede til et tab i offentlige indtægter på 8 mia. kroner, hvilket er en meget lille del af det offentlige forbrug. Hermed vil helt almindelige mennesker lettere få råd til at købe bedre, sikrere eller mere klimavenlige biler. Registreringsafgiften rammer også el- og hybridbiler, hvilket vi mener, er malplaceret, hvis man ønsker at fremme den grønne omstilling.

Det kan til gengæld godt betale sig at bevare nogle af de brændstof- og klimaafgifter på biler, som straffer forurenende bilejere. Det er nemlig en effektiv måde at fremme den grønne omstilling på, som giver folk et incitament til f.eks. at skifte til en elbil

Afgifter i Danmark

En afgift er en skat, som lægges på varer og tjenester som f.eks. mad, biler og brændstof. At en vare er afgiftspålagt betyder derfor, at man skal betale mere for varen, og de penge, man betaler i afgift, går til staten.

Vi har i Danmark en lang række afgifter. Bl.a. er der registreringsafgift og CO2-ejerafgift på biler, arveafgift og endda også svulmingsafgift på luften i softice. De mange afgifter er med til at finansiere den offentlige sektor. Staten hentede i 2020 over 330 mia. kroner ind på afgifter på varer og tjenester. Det svarer til ca. 27 % af de samlede offentlige udgifter.

Nogle afgifter som f.eks. CO2-ejerafgift, sukkerafgift og tobaksafgift har til formål at skabe en adfærdsændring, så borgerne ikke køber varer, der er forurenende, usunde eller har en anden skadelig påvirkning. Ved at gøre varerne dyrere, prøver staten dermed at give borgerne incitament til at ændre deres forbrug.

Afgifter betyder mindre frihed

De mange høje afgifter betyder, at varerne bliver dyrere for danskerne, og det giver mindre økonomisk frihed. Det er en ekstra skat på danskerne, som gør, at de ikke kan forbruge lige så meget og skal aflevere en større del af deres indkomst til staten. Det mindsker friheden og livskvaliteten for danskerne.

En af de mest urimelige afgifter er arveafgiften, som er en afgift på familier, mens de typisk er i sorg over den afdøde. Arveafgiften kan i nogle tilfælde komme op over 30 % og er en skat på en formue, som allerede er blevet beskattet op til flere gange.

Registreringsafgiften betyder, at man i nogle tilfælde skal betale over dobbelt så meget for at købe en bil, som den er værd på markedet. Det frarøver mange personer den frihed, det er, at eje en bil. Registreringsafgiften rammer også el- og hybridbiler og er på det punkt med til at modarbejde den grønne omstilling af transporten.

Færre afgifter, mere frihed

Det er Liberal Alliances politik, at afgiftstrykket skal reduceres markant. For de mange afgifter er en byrde på danskerne, som mindsker deres økonomiske frihed og belønner staten, der ofte bruger pengene på at ansætte flere djøfere og journalister, og det sker på bekostning af borgerne og det private erhvervsliv.

Vi skal derfor fjerne bl.a. registreringsafgiften og arveafgiften, da disse er nogle af de mest uretfærdige afgifter. Vi skal også nedsætte elafgiften, så danskerne kan få bedre råd til billig og ren energi. Vi skal derudover fjerne afgifter som sukkerafgiften, der er udtryk for en formynderisk stat, der vil bestemme over danskernes madvaner.

Ved at fjerne og reducere afgifterne kan vi give danskerne øget økonomisk frihed og mulighed for at få råd til mere ferie, forbrug og fritid. Afgifter rammer især dem med lave indkomster hårdt, så det er især denne gruppe, der vil få gavn af afgiftslettelser.

arveafgift skal afskaffes

Hvad er arveafgift?

Arveafgiften, også kendt som boafgiften, er en afgift der skal betales til staten, når man arver en formue. Den danske stat tjente i 2021 5,3 mia. kroner på arveafgiften, svarende til ca. 0,2 % af BNP.

Hvis du er en del af afdødes nærmeste familie, skal du betale en arveafgift på 15 % af den del af arven, der overstiger bundfradraget på 312.500 kroner. Hvis du ikke er en del af afdødes nærmeste familie, skal du også betale en tillægsafgift på 25 % af hele arven efter 15-procentsafgiften er trukket fra.

Der er nogle, som slipper for at betale afgift ved arv. Ægtefæller og registrerede partnere skal ikke betale arveafgift uanset arvens størrelse. Hvis den afdøde har valgt, at en velgørenhedsorganisation som f.eks. Røde Kors skal arve, slipper man også for at betale afgiften.

Bundfradrag for arveafgift

Bundfradraget ændrer sig fra år til år og er fra 2022 sat til 312.500 kroner. Er din arv mindre end dette beløb, skal du ikke betale arveafgift, hvis du er en del af afdødes nærmeste familie. Bundfradraget gælder dog ikke for tillægsafgiften. Bundfradraget har som konsekvens, at en stor arv til den nærmeste familie vil pålægges en relativt højere afgift end en mindre arv.

Hvordan beregnes arveafgiften?

Arveafgiften berører arvinger, der ikke er ægtefæller, registrerede partnere eller velgørende organisationer og afhænger af arvens størrelse. Hvis arven er over bundfradraget, skal der betales afgift af arven. Arveafgiften er en afgift på boet efter den afdøde og ikke på arvingen. Det betyder, at skal to børn arve efter deres ene forælder, kan de kun få fordel af det halve bundfradrag hver.

Regneeksempel (enebarn): Hvis du er enearving og del af afdødes nærmeste familie og f.eks. har arvet 1. mio. kr., skal du betale en arveafgift af de 687.500 kr., som er tilbage efter bundfradraget på 312.500 kr. Det betyder, at du skal betale 15 % af 687.500 kr., altså 103.125 kr., hvilket er over 10 % af den samlede arv. Efter afgiften er betalt og staten har fået sit, vil du i dette eksempel have 896.875 kr. tilbage af arven på 1 mio. kr.

Regneeksempel 2 (børn arver uskiftet bo): Hvis to børn skal arve efter begge forældre er døde, og de længst levende sad i uskiftet bo, får man fordel af to bundfradrag. Hvis arven fx er på en mio. kr., skal der betales skat af det som overstiger 625.000 kr. Det vil altså sige, 375.000 kr., som der skal betales 15 % i arveafgift af. Det giver en skat på 56.250 kr. Efter skatten er der 943.750 kr. tilbage, hvilket giver 471.875 kr. i arv til hver. Staten vil i dette eksempel beskatte arven med ca. 6 %.

Regneeksempel 3 (søskende arver): Hvis to søskende arver 1 mio. kr., skal der først regnes en almindelig arveafgift og herefter en tillægsafgift på det resterende. Arveafgiften beregnes ved at trække bundfradraget fra arven og så gange med 15 %. Det vil altså sige 15 % af 687.500 kr., hvilket er 103.125 kr. Efter arveafgift er der så 896.875 kr. tilbage. Der skal betales 25 % af dette beløb i tillægsafgift, da søskende ikke betegnes som nærmeste familie. Det giver en tillægsafgift på ca. 224.218 kr., hvilket efterlader ca. 672.656 kr. til deling. Det giver så 336.328 kr. til hver søskende. Afgifter vil i dette eksempel udgøre ca. 33 % af arven.

Regneeksempel 4 (generationsskifte af virksomhed): Hvis en mor ønsker at overdrage sin virksomhed – det kan fx være et landbrug eller en produktionsvirksomhed – til sin søn, skal der regnes arveafgift af værdien af virksomheden. Siden 2015 er værdien blevet skønnet af SKAT. I dette eksempel skønnes virksomheden til at være 10 mio. kr. værd. Arveafgiften beregnes ved at trække bundfradraget fra værdien af virksomheden og så gange med 15 %. Det vil altså sige 15 % af 9.687.500 kr., hvilket er 1.453.125 kr. Modtageren har normalvis ikke 1.453.125 kr. i opsparing til at betale arveafgiften, hvorfor disse penge typisk skal findes i den virksomhed som overdrages. Enten ved at belåne aktiver, sælge ud af virksomheden eller spare op over længere tid. For at kunne få 1.453.125 kr. til at betale arveafgiften skal der trækkes omkring 2.506.344 kr. ud af virksomheden, da der skal afregnes 42 % i kapitalbeskatning af overskud, der trækkes ud. Det giver en realbeskatning på 2.506.344 kr.

Arveafgift og ulighed

Et af de politiske argumenter for arveafgiften er, at den mindsker den økonomiske ulighed i samfundet. Det skyldes, at folk, der modtager en stor arv fra velhavende personer, betaler mere i arveafgift end folk, der modtager en mindre arv. I Danmark i 2018 betalte dem, der tjente mere end 90 % af befolkningen, ca. 20,8 % af arveafgiften.

Begrænset reduktion af ulighed

Den ulighedsmindskende effekt af afgiften er dog begrænset, og en afskaffelse af arveafgiften kan højst føre til en minimal stigning i økonomisk ulighed. Faktisk reducerer arv formueuligheden i samfundet, bl.a. fordi børn kan arve fra deres forældre og typisk har mindre formuer end deres forældre.

Desuden rammer arveafgiften folk i de laveste indkomstgrupper hårdere end f.eks. bundskatten. De 10 % med lavest indkomst betalte i 2018 2,6 % af bundskatterne men hele 8,1 % af arveafgiften. Modsat betalte de allerrigeste mere i bundskat end i arveafgift. I det lys er der ikke en fordelingsmæssig gevinst ved at afgiftspålægge arv.

Undgå at betale arveafgift

Mange synes, det er uretfærdigt og forkert, at man efter et dødsfald i familien skal betale penge til staten på et tidspunkt, hvor man er ramt af sorg og tristhed. Desuden betales afgiften for en hårdt tjent formue, der allerede er blevet beskattet op til flere gange. Hvis du ønsker, at du eller dine arvinger skal betale så lidt som muligt i arveafgift, er der flere ting, I kan gøre.

Udnyt bundfradrag og særregler

Hvis du holder arven under bundfradraget på 312.500 kr., skal din nærmeste familie ikke betale arveafgift. Én måde at gøre det på er, at du selv forbruger formuen tilpas meget mens du lever, så dine arvinger arver mindre end bundfradraget på 312.500 kr.

En anden mulighed er, at du donerer arven i flere mindre bidder ad gangen, mens du lever. Ved at forære mindre dele af arven uden at overstige bundfradraget, undgår dine arvinger dermed at skulle betale arveafgift til staten.

Du kan også udnytte de særregler, som muliggør fritagelse for arveafgift. Du kan bl.a. vælge at donere til velgørende og humanitære organisationer, som – modsat familiemedlemmer, venner og andre – ikke skal betale arveafgift.

Ofte stillede spørgsmål om arveafgift

Hvorfor skal man betale arveafgift?

Udover at give en indtægt til staten begrundes arveafgiften oftest med, at dem, der arver, ikke selv har tjent pengene. Et andet argument for arveafgift er, at den mindsker uligheden. Men Danmark har i forvejen nogle af verdens højeste og mest omfordelende skatter, og vi mener ikke, at det er rimeligt, at arv skal beskattes yderligere, når formuen allerede er blevet beskattet op til flere gange. Af den grund går Liberal Alliance ind for en afskaffelse af arveafgiften.

Hvad vil det koste at afskaffe arveafgiften?

Ifølge Skatteministeriet vil en afskaffelse af arveafgiften koste ca. 3,7 mia. kroner ud af et samlet offentligt udgifter på over 1200 mia. kroner. Det vil derfor være en meget lille del af det samlede offentlige udgifter – ca. 0,3 % – der går tabt, hvis arvinger får lov at beholde den arv, som den afdøde har valgt at forære dem.

Hvilke fordele er der ved at afskaffe arveafgiften?

Hvis vi afskaffer arveafgiften, kan danskerne få lov til at bestemme over lidt flere af deres hårdt tjente penge, hvilket allerede er svært pga. Danmarks meget høje skattetryk. Vi vil heller ikke straffe folk for at være fornuftige og spare op til sig selv og dem de holder af, men tværtimod give dem mulighed for at sikre deres nærmeste uden at skulle betale til staten først. Det vil heller ikke skabe ulighedsproblemer, og arv er ofte til størst gavn for dem med lave indkomster.