Afskaf arveafgiften.
Sorg skal ikke beskattes.

Arveafgiften, også kendt som boafgiften, er en afgift der skal betales til staten, når man arver en formue. Den danske stat tjente i 2022 7,4 mia. kroner på arveafgiften, svarende til ca. 0,3 % af BNP.

Hvis du er en del af afdødes nærmeste familie, skal du betale en arveafgift på 15 % af den del af arven, der overstiger bundfradraget på 321.700 kroner. Hvis du ikke er en del af afdødes nærmeste familie, skal du også betale en tillægsafgift på 25 % af hele arven efter 15-procentsafgiften er trukket fra.

Der er nogle, som slipper for at betale afgift ved arv. Ægtefæller og registrerede partnere skal ikke betale arveafgift uanset arvens størrelse. Hvis den afdøde har valgt, at en velgørenhedsorganisation som f.eks. Røde Kors skal arve, slipper man også for at betale afgiften.

Bundfradraget ændrer sig fra år til år og er fra 2023 sat til 321.700 kroner. Er din arv mindre end dette beløb, skal du ikke betale arveafgift, hvis du er en del af afdødes nærmeste familie. Bundfradraget gælder dog ikke for tillægsafgiften. Bundfradraget har som konsekvens, at en stor arv til den nærmeste familie vil pålægges en relativt højere afgift end en mindre arv.

Arveafgiften berører arvinger, der ikke er ægtefæller, registrerede partnere eller velgørende organisationer og afhænger af arvens størrelse. Hvis arven er over bundfradraget, skal der betales afgift af arven. Arveafgiften er en afgift på boet efter den afdøde og ikke på arvingen. Det betyder, at skal to børn arve efter deres ene forælder, kan de kun få fordel af det halve bundfradrag hver.

Regneeksempel (enebarn): Hvis du er enearving og del af afdødes nærmeste familie og f.eks. har arvet 1. mio. kr., skal du betale en arveafgift af de 678.300 kr., som er tilbage efter bundfradraget på 321.700 kr. Det betyder, at du skal betale 15 % af 678.300 kr., altså 101.745 kr., hvilket er over 10 % af den samlede arv. Efter afgiften er betalt og staten har fået sit, vil du i dette eksempel have 898.255 kr. tilbage af arven på 1 mio. kr.

Regneeksempel 2 (børn arver uskiftet bo): Hvis to børn skal arve efter begge forældre er døde, og de længst levende sad i uskiftet bo, får man fordel af to bundfradrag. Hvis arven fx er på en mio. kr., skal der betales skat af det som overstiger 643.400 kr. Det vil altså sige, 356.000 kr., som der skal betales 15 % i arveafgift af. Det giver en skat på 53.490 kr. Efter skatten er der 946.510 kr. tilbage, hvilket giver 473.255 kr. i arv til hver. Staten vil i dette eksempel beskatte arven med ca. 5 %.

Regneeksempel 3 (søskende arver): Hvis to søskende arver 1 mio. kr., skal der først regnes en almindelig arveafgift og herefter en tillægsafgift på det resterende. Arveafgiften beregnes ved at trække bundfradraget fra arven og så gange med 15 %. Det vil altså sige 15 % af 678.300 kr., hvilket er 101.745 kr. Efter arveafgift er der så 898.255 kr. tilbage. Der skal betales 25 % af dette beløb i tillægsafgift, da søskende ikke betegnes som nærmeste familie. Det giver en tillægsafgift på ca. 224.564 kr., hvilket efterlader ca. 673.691 kr. til deling. Det giver så 336.846 kr. til hver søskende. Afgifter vil i dette eksempel udgøre ca. 33 % af arven.

Regneeksempel 4 (generationsskifte af virksomhed): Hvis en mor ønsker at overdrage sin virksomhed – det kan fx være et landbrug eller en produktionsvirksomhed – til sin søn, skal der regnes arveafgift af værdien af virksomheden. Siden 2015 er værdien blevet skønnet af SKAT. I dette eksempel skønnes virksomheden til at være 10 mio. kr. værd. Arveafgiften beregnes ved at trække bundfradraget fra værdien af virksomheden og så gange med 15 %. Det vil altså sige 15 % af 9.687.300 kr., hvilket er 1.451.745 kr. Modtageren har normalvis ikke 1.451.745 kr. i opsparing til at betale arveafgiften, hvorfor disse penge typisk skal findes i den virksomhed som overdrages. Enten ved at belåne aktiver, sælge ud af virksomheden eller spare op over længere tid. For at kunne få 1.451.745 kr. til at betale arveafgiften skal der trækkes omkring 2.503.009 kr. ud af virksomheden, da der skal afregnes 42 % i kapitalbeskatning af overskud, der trækkes ud. Det giver en realbeskatning på 2.503.009 kr., svarende til ca. 25 % af arvens værdi.

Et af de politiske argumenter for arveafgiften er, at den mindsker den økonomiske ulighed i samfundet. Det skyldes, at folk, der modtager en stor arv fra velhavende personer, betaler mere i arveafgift end folk, der modtager en mindre arv. I Danmark i 2018 betalte dem, der tjente mere end 90 % af befolkningen, ca. 20,8 % af arveafgiften.

Den ulighedsmindskende effekt af afgiften er dog begrænset, og en afskaffelse af arveafgiften kan højst føre til en minimal stigning i økonomisk ulighed. Faktisk reducerer arv formueuligheden i samfundet, bl.a. fordi børn kan arve fra deres forældre og typisk har mindre formuer end deres forældre.

Desuden rammer arveafgiften folk i de laveste indkomstgrupper hårdere end f.eks. bundskatten. De 10 % med lavest indkomst betalte i 2018 2,6 % af bundskatterne men hele 8,1 % af arveafgiften. Modsat betalte de allerrigeste mere i bundskat end i arveafgift. I det lys er der ikke en fordelingsmæssig gevinst ved at afgiftspålægge arv.

Mange synes, det er uretfærdigt og forkert, at man efter et dødsfald i familien skal betale penge til staten på et tidspunkt, hvor man er ramt af sorg og tristhed. Desuden betales afgiften for en hårdt tjent formue, der allerede er blevet beskattet op til flere gange. Hvis du ønsker, at du eller dine arvinger skal betale så lidt som muligt i arveafgift, er der flere ting, I kan gøre.

Hvis du holder arven under bundfradraget på 321.700 kr., skal din nærmeste familie ikke betale arveafgift. Én måde at gøre det på er, at du selv forbruger formuen tilpas meget mens du lever, så dine arvinger arver mindre end bundfradraget på 321.700 kr.

En anden mulighed er, at du donerer arven i flere mindre bidder ad gangen, mens du lever. Ved at forære mindre dele af arven uden at overstige bundfradraget, undgår dine arvinger dermed at skulle betale arveafgift til staten.

Du kan også udnytte de særregler, som muliggør fritagelse for arveafgift. Du kan bl.a. vælge at donere til velgørende og humanitære organisationer, som – modsat familiemedlemmer, venner og andre – ikke skal betale arveafgift.

Udover at give en indtægt til staten begrundes arveafgiften oftest med, at dem, der arver, ikke selv har tjent pengene. Et andet argument for arveafgift er, at den mindsker uligheden. Men Danmark har i forvejen nogle af verdens højeste og mest omfordelende skatter, og vi mener ikke, at det er rimeligt, at arv skal beskattes yderligere, når formuen allerede er blevet beskattet op til flere gange. Af den grund går Liberal Alliance ind for en afskaffelse af arveafgiften.

En afskaffelse af arveafgiften koste ca. 3,9 mia. kroner ud af et samlet offentligt udgifter på over 1200 mia. kroner. Det vil derfor være en meget lille del af det samlede offentlige udgifter – ca. 0,3 % – der går tabt, hvis arvinger får lov at beholde den arv, som den afdøde har valgt at forære dem.

Hvis vi afskaffer arveafgiften, kan danskerne få lov til at bestemme over lidt flere af deres hårdt tjente penge, hvilket allerede er svært pga. Danmarks meget høje skattetryk. Vi vil heller ikke straffe folk for at være fornuftige og spare op til sig selv og dem de holder af, men tværtimod give dem mulighed for at sikre deres nærmeste uden at skulle betale til staten først. Det vil heller ikke skabe ulighedsproblemer, og arv er ofte til størst gavn for dem med lave indkomster.