Afbureaukratisering.
Danmark har brug for en bindende bureaukratilov.

Danmark sander til i regler og bureaukrati

Lovgivningen vokser og vokser, hvilket er med til at skabe tonsvis af bureaukrati, som langt hen ad vejen hverken gavner borgere eller virksomheder. Økonomer har eksempelvis fundet frem til, at overregulering kan reducere den økonomiske vækst markant. Det skyldes bl.a., at virksomheder og borgere skal bruge ressourcer på bureaukrati og regler, som ellers kunne have være brugt på noget mere fornuftigt.

I perioden 1989-2021 er antallet af ord i den danske lovgivning steget med 163 %, mens antallet af administrativt ansatte i den offentlige sektor i det sidste årti er steget med 23.400.

Det er langt fra en holdbar udvikling.

Indfør en bindende bureaukratilov

Liberal Alliance foreslår at indføre en bindende bureaukratilov, som tager udgangspunkt i tilgangen fra klimaloven. Bureaukratiloven skal bl.a. forpligte regeringen til at udpege en minister, der er ansvarlig for arbejdet i medfør af loven. Denne minister skal give en årlig status og fremlægge initiativer, som kan realisere de bindende mål.

1 regel ind, 2 regler ud

Liberal Alliance mener, at der skal indføres et bindende mål i lovgivningen om, at der skal fjernes to regler, hver gang der indføres en ny. Dette skal bidrage til at nå målsætningen om en reduktion på minimum 15 % af reglerne i 2030.

Dermed bliver danskernes hverdag mindre bøvlet – selv når der indføres nye regler.

Mindre lovgivning

Liberal Alliance foreslår at indføre et bindende mål om at tilbagerulle 10 års stigninger i antallet af ord i love og bekendtgørelser. Dette svarer til, at lovgivningen reduceres med ca. 3 mio. ord.

Færre administrativt ansatte i den offentlige sektor

Der er alt for mange administrativt ansatte i den offentlige sektor, som ofte arbejder med ikke-borgernære opgaver. Det er uholdbart.

Liberal Alliance ønsker derfor at indføre et bindende mål om at tilbagerulle antallet af administrativt ansatte i staten til 2018-niveau inden 2030. Det vil betyde 15.576 færre administrativt ansatte i staten.

Færre byrder for erhvervslivet

Erhvervslivet er underlagt meget regulering, selvom en række regeringer har haft stort fokus på at nedbringe byrderne i den danske lovgivning. Særligt EU har pålagt erhvervslivet mange regler. Liberal Alliance foreslår at indføre et bindende mål om, at de erhvervsøkonomiske byrder maksimalt må udgøre 30 mia. kr. i 2030 – også selvom EU påfører danske virksomheder nye byrder. Det vil kræve reduktioner svarende 6 mia. kr.

Afbureaukratiseringsudspil

Danmark har brug for en bindende bureaukratilov

Afbureaukratisering må ikke længere blot være et valgslogan

Læs udspillet
Den offentlige sektor

Den offentlige sektor.
Mindre bureaukrati, flere varme hænder, mere åbenhed.

Den offentlige sektor i Danmark

Den offentlige sektor i Danmark er en af verdens største offentlige sektorer. Vi brugte i 2019 1.148 mia. kr. (49,5 % af BNP) på offentlige udgifter og den offentlige sektor. Herigennem modtager borgerne forskellige tilbud og tjenesteydelser, som et stort flertal af danskerne bakker op om.

Den store offentlige sektor i Danmark skal finansieres, og derfor har Danmark et af verdens allerhøjeste skattetryk. Danskerne afleverer af den grund en stor del af deres indkomst, ofte over 50 %, til den offentlige sektor i form af skatter og afgifter.

Det er dog langtfra alle skattekronerne, som går til velfærd og ”varme hænder”. For en stor del af den offentlige sektors arbejde består af administration og bureaukrati. Ifølge tænketanken CEPOS er regelmængden steget 3,7 % om året siden 1989, så den i dag er mere end tre gange så omfattende, og derfor er der i dag mange flere i den offentlige sektor, der arbejder med bureaukrati.

Den offentlige sektor i Danmark

Behov for afbureaukratisering

Den store mængde bureaukrati og det omfattende behov for administration er en stor byrde for både medarbejderne i den offentlige sektor og borgerne. Når medarbejderne skal bruge tid og ressourcer på at arbejde med bureaukrati, er der ikke samme mulighed for at fokusere på at levere kernevelfærd til borgerne. Det stresser medarbejderne og betyder dyrere og dårligere service.

Derfor mener vi i Liberal Alliance, at der er brug for en omfattende afbureaukratisering af den offentlige sektor. Unødvendige regler og papirnusseri skal skæres væk, og vi skal være langt bedre til at udvise tillid til medarbejderne frem for at ville kontrollere og registrere hver en detalje.

Det vil frigøre ressourcer, så medarbejderne kan fokusere på at levere god velfærd til borgerne. Det vil også gøre den offentlige sektor slankere, mere effektiv og mindre omkostningstung, så danskerne ikke behøver betale lige så meget i skat for at finansiere velfærden. Derfor vinder hele samfundet, hvis vi gennemfører afbureaukratiseringen af den offentlige sektor.

Ny offentlighedslov

Vi har også brug for langt mere åbenhed i den offentlige sektor, særligt i centraladministrationen, hvor offentlighedsloven i alt for mange tilfælde blokerer for, at journalister og andre kan opnå aktindsigt i kommunikationen mellem politikere og embedsmænd.

Det skaber lukkethed og afholder borgerne fra at få et dybdegående indblik i magtens maskinrum, som de ellers bør have ret til som borgere i det danske samfund. Det skaber en usund og uhensigtsmæssig mørklægning og skaber et alt for stort skel mellem borgerne og den offentlige sektor. Dermed kan vi ikke i samme grad kigge magthaverne efter i kortene og sikre os, at de træffer ordentlige og velbegrundede beslutninger.

Derfor vil vi i Liberal Alliance have en ny offentlighedslov – med mindre mørklægning og mere åbenhed og transparens, så borgerne kan se, hvad der foregår i centraladministrationen og den offentlige sektor.

Vi vil reformere offentlighedsloven

Offentlighedsloven.
Vi skal kunne kigge magthaverne i kortene.

Hvad er offentlighedsloven?

Offentlighedsloven, som blev vedtaget i 2013, er en lov, der regulerer adgangen til aktindsigt i dokumenter, som den offentlige forvaltning har lavet. Offentlighedsloven berører kun personer, som ikke er part i en given sag – det kunne f.eks. være journalister, som søger om aktindsigt. Man kan som borger få aktindsigt i sin egen sag ved offentlige myndigheder gennem forvaltningsloven.

Offentlighedsloven betyder bl.a., at offentligheden i mindre grad kan få indsigt i ministerbetjening, altså i samarbejdet mellem minister og embedsværk. Netop aktindsigt i ministerbetjening har været en af de primære kilder til vigtige journalistiske afsløringer som f.eks. daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens overbetaling til privathospitalerne.

Offentlighedslovens ”folketingspolitikerregel” betyder, at man kan afvise at give aktindsigt, hvis et givent dokument er en udveksling mellem minister og folketingsmedlemmer og omhandler ”sager om lovgivning” eller ”anden tilsvarende politisk proces”. Og der er en række andre punkter i offentlighedsloven, som begrænser offentlighedens mulighed for at få aktindsigt i dokumenter.

Hvorfor blev offentlighedsloven indført?

Det var den daværende VK-regering, der i 2010 fremsatte forslaget om en ny offentlighedslov. Dengang sagde justitsminister Lars Barfoed om begrundelsen for bl.a. ministerbetjeningsreglen: “det er en besværlighed, at man ikke kan gøre sig nogle frie tanker i styrelserne og sende dem ind til departementet, uden det er underlagt aktindsigt”.

Offentlighedsloven skulle dermed gøre det muligt at udveksle ideer og tanker i styrelserne og ministerierne uden at skulle frygte for, at det kom ud i offentligheden. Ved at begrænse offentlighedens mulighed for aktindsigt kunne forvaltningen dermed få mere ro til sit arbejde, var tanken.

Man var med andre ord villig til at begrænse muligheden for aktindsigt, hvis det kunne føre til en mere effektiv forvaltning, der ville kunne levere et bedre stykke arbejde.

Hvad er offentlighedsloven

Mørklægning via offentlighedsloven

Offentlighedsloven bliver til tider kaldt ”mørklægningsloven”, fordi den betyder, at journalister og almindelige danskere får sværere ved at få adgang til dokumenter fra den offentlige forvaltning. Det bliver dermed også sværere at finde ud af, hvordan landet styres.

Ministerbetjeningsreglen og folketingspolitikerreglen, som blev til med offentlighedsloven, er nogle af de greb, der bruges oftest, når det offentlige afviser at give aktindsigt via offentlighedsloven. Og hvis man er så heldig at opnå aktindsigt, er en stor del af materialet ofte overstreget, så man kun kan få begrænsede oplysninger.

Resultatet er, at der er mindre gennemsigtighed: flere ting gemmes væk og kommer ikke frem i lyset. Offentligheden får dermed mindre mulighed for at kigge magthaverne og forvaltningen efter i sømmene.

Offentlighedsloven er et demokratisk problem

Når offentlighedsloven begrænser gennemsigtigheden og transparensen i vores samfund betyder det også, at borgerne har mindre frihed til at tilgå information, som de bør kunne få adgang til i et åbent demokrati.

Det betyder, at man ikke i samme grad kan stille magthaverne og bureaukraterne til ansvar, da det bliver sværere at få kendskab til deres beslutninger. Det er et demokratisk problem, da afstanden mellem magthaver og borger ikke skal blive så stor, at danskerne er fuldstændig afskåret fra den politiske proces.

Den politiske og bureaukratiske elite får pga. offentlighedsloven mulighed for at skærme sig fra kritiske spørgsmål fra borgere og journalister. Medierne får derfor mindre mulighed for at opfylde deres rolle som demokratisk vagthund.

Offentlighedslovens betydning for aktindsigt

Reformér offentlighedsloven

Det er Liberal Alliances politik, at vi skal fremme gennemsigtighed og mulighed for magtkritik. Da offentlighedsloven er en trussel mod vores demokratis gennemsigtighed og øger afstanden mellem borgere og politikere yderligere, mener vi derfor, at offentlighedsloven skal reformeres.

Der skal naturligvis være et rum for politisk idéudvikling i ministerierne, men man skal ikke kunne bruge offentlighedslovens regler til at mørklægge beslutningsprocessen.

Det skal derfor ikke længere være tilladt, at der nægtes aktindsigt pga. ministerbetjeningsreglen, folketingspolitikerreglen eller andre stramninger i offentlighedsloven. Disse stramninger skal rulles tilbage, så vi får mere frihed til at tilgå information fra den offentlige forvaltning.

Der er selvfølgelig tilfælde, hvor aktindsigt ikke bør gives pga. følsomme oplysninger, men vi bør have langt mere åbenhed om den politiske proces, end vi har i dag, så borgere og medier bedre kan kigge politikerne i kortene.

Mere åbenhed fører til bedre beslutninger

Arkitekterne bag offentlighedsloven argumenterede for, at en stramning af reglerne for aktindsigt var nødvendig for at sikre, at embedsmænd og politikere bedre kunne udveksle ideer uden frygt for aktindsigt og dermed kunne træffe bedre beslutninger.

Men faktisk forholder det sig omvendt: når borgere og medier kan kigge politikerne efter i sømmene, gør det, at beslutninger træffes på et mere sagligt grundlag. De kan komme med forbedringsforslag og udstille forslag, som er fejlbehæftede eller ikke er nødvendige.

Kun gennem et åbent demokrati og fri debat når vi frem til de bedste løsninger – også i den offentlige forvaltning. Offentlighedsloven er netop en forhindring for, at det kan ske, da den skjuler information fra borgerne. Lad os derfor reformere offentlighedsloven, sige nej til mørklægningen og vælge det åbne demokrati til.