Portræt af Alex Vanopslagh, partileder for Liberal Alliance.

Folketingsmedlem og partileder

Alex Vanopslagh er folketingsmedlem og partileder for Liberal Alliance. Han er søn af Anni Sørensen og slagteren Samuel Vanopslagh, voksede op i Struer og er i dag far til Milton på 6 år. Alex har været en del af Liberal Alliance siden 2011 hvor han meldte sig ind i Liberal Alliances Ungdom (LAU). Han blev i 2014 formand for samme organisation og på bare to år som formand for LAU formåede han at fordoble medlemstallet.

I 2016 blev Alex færdiguddannet som kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet og vandt samme år DM i debat på Folkemødet. Han arbejdede sideløbende som public affairs-konsulent i GRACE PA og blev ved kommunalvalget i 2017 valgt til Borgerrepræsentationen i København.

Ved folketingsvalget i 2019 blev Alex valgt i Vestjyllands storkreds. Kort efter overtog han tidligere udenrigsminister Anders Samuelsens post som partileder for Liberal Alliance. Ved folketingvalget i 2022 førte Alex partiet til sit hidtil bedste resultat – 7,9 % og 14 mandater.

Udvalg og ordførerskaber

Ordførerskaber
Politisk ordfører

Udvalgsposter
Stedfortræder i:
Det Udenrigspolitiske Nævn

Alex Vanopslaghs mærkesager

Alex kæmper for et Danmark med mere frihed til borgerne og mere privat initiativ. Borgerne skal have lov til at beholde flere af deres egne penge i stedet for at blive straffet med tårnhøj skat hvis de gør en ekstra indsats; Den offentlige sektor skal slankes og reformeres, så det er den enkelte borgers behov frem for bureaukrati og proces, der er i centrum; Og der skal være langt bedre mulighed for, at private kan levere velfærd, så borgerne får flere valgmuligheder og bedre service.

Alex ser også med stor bekymring på den fattigdom, som mange langtidsledige rammes af. Altså den type ”åndelig” fattigdom“, hvor man har mistet modet i tilværelsen, troen på egne evner og er blevet alt for afhængig af det offentlige. Det er helt essentielt for både den enkeltes livskvalitet, at de oplever at kunne tage ansvar for deres liv og kan gøre en forskel for dem selv og andre mennesker. Danmark bakser ikke med økonomisk fattigdom, men den type fattigdom, hvor for mange mennesker har mistet fodfæstet i tilværelsen. For at komme den type fattigdom til livs skal vi derfor give flere incitamenter til at komme i arbejde og reformere beskæftigelsessystemet, så det i højere grad møder den enkelte borger i øjenhøjde.

Et andet område, som Alex er meget optaget af, er unges mistrivsel. Selvom børn og unge i Danmark i dag har flere muligheder end nogensinde før, døjer alt for mange med angst, stress og andre mentale problemer. Ifølge Alex skyldes det især, at der er sket et dannelsestab, hvor unge mennesker har mistet forbindelsen til det, der er større end dem selv. I stedet for at finde mening i litteratur, kunst, religion eller lignende er det vigtigste for mange unge i dag at være perfekte på alle mulige parametre. Og de skal samtidig leve op til uoverskuelige, abstrakte krav i skolen, hvilket skaber mistrivsel. Derfor skal vi have dannelsen og konkrete krav tilbage i skolen, og overdreven perfekthedskultur skal erstattes af et mål om en mere meningsfuld tilværelse baseret på individuelt ansvar.

Derfor er jeg liberal

Jeg ved ikke, om man kan sige, at jeg altid har været liberal. Eller om jeg kunne være blevet så mange andre ting.

Jeg synes, at mine forældre har opdraget mig med liberale værdier; hvis jeg fx. ville have mig noget nyt mærkevaretøj eller en mobiltelefon, måtte jeg selv tjene pengene til dem – men mine forældre er ikke liberale. Man kan være påvirket af alle mulige ting i sit liv, som former éns holdninger til tingene. Og vi mennesker har nok også en tendens til at fortolke vores egne oplevelser på en måde, der bekræfter vores verdensbillede.

Derfor synes jeg, det er mindre spændende at fortælle om mig, og mere spændende at fortælle om, hvad jeg mener.

Så derfor vil jeg fortælle dig lidt om, hvad liberalisme er for mig, og hvorfor jeg mener, at liberale værdier er det bedste fundament under et godt samfund.

Jeg er liberal, fordi jeg tror på, at kernen i et godt samfund er ét, hvor borgerne tager ansvar for deres egen tilværelse og for deres omverden – og at friheden er den bedste forudsætning for at tage ansvar. Frihed og ansvar, dét er nøglen!

N.F.S. Grundtvig, dansk liberalismes åndelige fader, har udtrykt det klart:

At være en del af samfundet – en del af et folk og et fædreland – indebærer, at den enkelte påtager sig et ansvar for det fælles bedste. Det kræver frihed for den enkelte til at påtage sig det ansvar.

Frie borgeres forpligtende fællesskaber er den ubetinget stærkeste kraft, der kan eksistere i et samfund. De fællesskaber, der bindes af indre bånd – næstekærlighed og en følelse af ansvar -, vil altid overgå dem, der er bundet af ydre bånd – af statens og af fremmede magter.

Portræt af Ole Birk Olesen, gruppeformand for Liberal Alliance.

Ole Birk Olesen er folketingmedlem og gruppeformand for Liberal Alliance

Ole Birk Olesen er folketingsmedlem for Liberal Alliance. Han er søn af Nis Olesen og Margit Olesen og gift med fotografen Sif Meincke. Ole blev i 1999 færdiguddannet som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og blev efterfølgende ansat som politisk journalist på Ekstra Bladet. Herefter skiftede han til Berlingske Tidende, og i 2007 blev han ansvarshavende redaktør på den borgerlige netavis 180Grader.

Ved siden af sin journalistiske karriere har Ole i en årrække været en markant stemme i den offentlige debat. I 2007 udkom hans debatbog Taberfabrikken, hvor han italesætter nogle af de negative konsekvenser, som den danske velfærdsstat har for bl.a. familier, kriminalitet og økonomien. Og han skriver jævnligt debatindlæg i aviser som Berlingske og deltager som debattør i diverse tv-programmer.

Oles politiske karriere begyndte i 2010, da han blev folketingskandidat for Liberal Alliance. I 2011 blev han valgt til Folketinget i Østjyllands storkreds, hvor han også blev genvalgt ved valgene i 2015 og 2019. Da Liberal Alliance i november 2016 blev en del af VLAK-regeringen, blev Ole transport-, bygnings- og boligminister. Som minister gjorde Ole det bl.a. muligt for fjernbusser at konkurrere med DSB på strækninger under 75 km; gennemførte en aftale om udbud og automatisering af S-tog; og fik igangsat byggeri af fast forbindelse til Femern Bælt.

Ole er i dag gruppeformand i partiet. Desuden blev han ved kommunalvalget i 2021 valgt til Københavns Borgerrepræsentation – og genvalgt til Folketinget i 2022.

Udvalgsposter og ordførerskaber

Ordførerskaber
Finansordfører
Miljøordfører

Medlem af
Finansudvalget
Miljø- og Fødevareudvalget
Udvalget for Forretningsordenen
Udvalget til Prøvelse af Valgene
Udvalget til Valgs Prøvelse

Ole Birk Olesens mærkesager

Som både folketings- og lokalpolitiker arbejder Ole for at skabe et bedre samfund for borgerne med lavere skat, mere ansvar og frihed og billigere boliger. Det ualmindeligt høje skattetryk i Danmark mindsker den økonomiske frihed for danskerne og giver mindre incitament til at arbejde, investere og gøre samfundet rigere. Det høje skattetryk skal finansiere en offentlig sektor, som i alt for mange tilfælde ikke leverer en ordentlig service og giver folk mindre incitament til at være i arbejde og bidrage. Derfor kæmper Ole for at få sat skatten ned, så ingen skal betale mere end 40 % af deres indkomst i skat.

Som medlem af Københavns Borgerrepræsentation kæmper Ole også for, at flere mennesker kan få råd til en bolig i København. De høje priser på københavnske boliger skyldes bl.a., at de røde partier har blokeret for byggeri af nye boliger. Det gør det sværere for folk med almindelige indkomster og formuer at kunne bo i storbyen. Derfor vil Ole have lempet boligreguleringen og tillade mere byggeri, bl.a. på Amager Fælled, så København ikke kun er forbeholdt de mest velstillede danskere.

Flere københavnere skal også have mulighed for at bo i en ejerbolig frem for at bo til leje. Undersøgelser viser, at langt de fleste mennesker ønsker at bo i en ejerbolig, men boligreguleringen i dag betyder, at det kun er et fåtal i hovedstaden, der kan eje deres egen bolig. Derfor skal det bl.a. gøres lovligt at omdanne sin andelsbolig til en ejerbolig, hvis man ønsker det.

Derfor er jeg liberal

Frihed er noget, vi giver hinanden. Det er en aftale mellem os om, at vi lever i fred og fordragelighed med hinanden, uden at Jensen bilder sig ind, at han skal bestemme, hvad Hansen skal gøre med sit liv.

Frihed er en central politisk værdi for alle os, der kalder os liberale. Der er så mange politiske prioriteter, man kan have i denne verden, men uden frihed er de andre intet værd. Jeg vil hverken bytte friheden for tryghed eller for orden, selvom jeg gerne vil have begge dele og ikke mener, at frihed står i modsætning til tryghed og orden, tværtimod. Når politiske magthavere stiller sig op og lover tryghed og orden, hvis bare vi vil afgive vores frihed, siger jeg nej. Jeg tror ikke på, at ufrihed skaber tryghed og orden.

Der findes folk, som ikke kalder sig liberale, som påstår, at de skam også er for frihed, men jeg kan ikke høre det på dem.

Autoritære mennesker langt til ”højre”, som især findes i udlandet, vil acceptere friheden til at leve, som vi altid har gjort, men de vil ofte ikke acceptere friheden til at leve på nye måder. Forstokkede imamer i Iran hænger homoseksuelle i kraner, på Færøerne må kvinder, som bliver gravide ved et uheld, ikke skille sig af med graviditeten, og i USA er store religiøse grupper imod, at deres børn har frihed til at lære, hvad vi ved om universets og plante- og dyrearters skabelse.

Herhjemme har vi autoritære venstreorienterede, som godt nok gerne tillader folk at bryde med samfundets mest udbredte sociale og kulturelle normer, men ikke kan acceptere folks ret til at beholde de penge, de tjener, eller de virksomheder de stifter. ”Lev som du vil! Men de penge, som det koster at leve, beholder vi en meget stor del af, så du kun har råd til at leve på de måder, som det offentlige giver tilskud til,” er deres princip. Det er ikke frihed.

Det handler om frihed, men det handler også om, at et samfund kun kan udvikle sig i nye og mere positive retninger, hvis vi tillader hinanden at eksperimentere med andre måder at være sig selv på, være sammen med andre på, få idéer på, tjene penge på, skabe nye produktioner på. Ofte finder vi ud af, at eksperimenterne førte til fiasko. Så behøver andre ikke at efterabe! Men af og til opdager folk nye måder at indrette sig på, som er bedre end de gamle måder, og så kan alle andre lade sig inspirere, og de nye måder kan vinde udbredelse, og vi får det alle bedre! Kulturel og økonomisk evolution gennem frihed.

Samfund, hvor folk kan leve frit, har mest menneskelig værdighed, flest fremskridt og mest velstand.

Derfor er jeg liberal.

Henrik Dahl er folketingsmedlem for Liberal Alliance. Han er søn af sognepræsten Paul Dahl og lektoren Inger Marie Dahl, opvokset i Skærbæk og har tre børn. Henrik er uddannet sprogofficer i russisk, kandidat i sociologi fra Københavns Universitet samt indehaver af en mastergrad fra University of Pennsylvania. Senere blev han ph.d. fra CBS.

Før han gik ind i politik, havde Henrik en lang karriere som bl.a. forsker, forfatter og iværksætter. Han var bl.a. adjungeret professor ved CBS fra 2003, medstifter af virksomheden Advice Analyse, livsstilsekspert i diverse programmer fra Danmarks Radio og forfatter til anerkendte bøger som Hvis din nabo var en bil og Den usynlige verden.

Henrik blev senere medlem af Liberal Alliance og stillede op som folketingskandidat i 2014. Ved folketingsvalget i 2015 blev han valgt i Sydjyllands storkreds og blev genvalgt ved folketingsvalgene i 2019 og 2022. Han er desuden bidragsyder til den offentlige debat på en lang række medier.

Udvalgsposter og ordførerskaber

Ordførerskaber
Udenrigsordfører

Udvalgsposter
Medlem af:
Børne- og Undervisningsudvalget
Det Udenrigspolitiske Nævn
Kirkeudvalget
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Udenrigsudvalget

Henrik Dahls politiske mærkesager

Som politiker har Henrik især rettet fokus mod forskning og uddannelse. Sammen med bl.a. Morten Messerschmidt (DF) fremsatte han i 2021 ”V 137 Om overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer” mhp. at få universiteternes ledelser til at sikre, at forskningen på danske universiteter fortsat lever op til grundlæggende, videnskabelige principper og at der ikke bruges penge på politisk aktivisme forklædt som forskning. Forslaget blev vedtaget i Folketinget.

Henrik har også kæmpet for at få indført de såkaldte Chicago-principper i dansk lovgivning, så ytringsfriheden på universiteterne sikres fremadrettet. For friheden til at sige hvad man vil og forske i det man vil inden for lovens rammer er forudsætningen for, at videnskaben kan avancere og skabe nye ideer og produkter til gavn for samfundet. Desværre har universiteternes ledelser ikke altid magtet at sikre ytringsfriheden, hvorfor Henrik og Liberal Alliance har kæmpet for at sikre forskere og underviseres frihedsrettigheder, så universitetet fortsat er et sted med plads til fri debat, nytænkning og kontroversielle ideer.

Henrik ser også med stor bekymring på identitetspolitikkens indtog i Danmark og den tribalisme, intolerance og ”cancel-kultur”, som den kan medføre. Han har bl.a. behandlet emnet i sin bog Den sociale konstruktion af uvirkeligheden og skriver jævnligt debatindlæg om identitetspolitik i en række medier.