Folketingsmedlem og partileder

Alex Vanopslagh er folketingsmedlem og partileder for Liberal Alliance. Han er søn af Anni Sørensen og slagteren Samuel Vanopslagh, voksede op i Struer og er i dag far til Milton på 5 år. Alex har været en del af Liberal Alliance siden 2011 hvor han meldte sig ind i Liberal Alliances Ungdom (LAU). Han blev i 2014 formand for samme organisation og på bare to år som formand for LAU formåede han at fordoble medlemstallet.

I 2017 blev Alex færdiguddannet som kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet og vandt samme år DM i debat på Folkemødet. Han arbejdede sideløbende som public affairs-konsulent i GRACE PA og blev ved kommunalvalget i 2017 valgt til Borgerrepræsentationen i København.

Ved folketingsvalget i 2019 blev Alex valgt i Vestjyllands storkreds. Kort efter overtog han tidligere udenrigsminister Anders Samuelsens post som partileder for Liberal Alliance. Ved folketingvalget i 2022 førte Alex partiet til sit hidtil bedste resultat – 7,9 % og 14 mandater.

Alex Vanopslaghs mærkesager

Alex kæmper for et Danmark med mere frihed til borgerne og mere privat initiativ. Borgerne skal have lov til at beholde flere af deres egne penge i stedet for at blive straffet med tårnhøj skat hvis de gør en ekstra indsats; Den offentlige sektor skal slankes og reformeres, så det er den enkelte borgers behov frem for bureaukrati og proces, der er i centrum; Og der skal være langt bedre mulighed for, at private kan levere velfærd, så borgerne får flere valgmuligheder og bedre service.

Alex ser også med stor bekymring på den fattigdom, som mange langtidsledige rammes af. Altså den type ”åndelig” fattigdom“, hvor man har mistet modet i tilværelsen, troen på egne evner og er blevet alt for afhængig af det offentlige. Det er helt essentielt for både den enkeltes livskvalitet, at de oplever at kunne tage ansvar for deres liv og kan gøre en forskel for dem selv og andre mennesker. Danmark bakser ikke med økonomisk fattigdom, men den type fattigdom, hvor for mange mennesker har mistet fodfæstet i tilværelsen. For at komme den type fattigdom til livs skal vi derfor give flere incitamenter til at komme i arbejde og reformere beskæftigelsessystemet, så det i højere grad møder den enkelte borger i øjenhøjde.

Et andet område, som Alex er meget optaget af, er unges mistrivsel. Selvom børn og unge i Danmark i dag har flere muligheder end nogensinde før, døjer alt for mange med angst, stress og andre mentale problemer. Ifølge Alex skyldes det især, at der er sket et dannelsestab, hvor unge mennesker har mistet forbindelsen til det, der er større end dem selv. I stedet for at finde mening i litteratur, kunst, religion eller lignende er det vigtigste for mange unge i dag at være perfekte på alle mulige parametre. Og de skal samtidig leve op til uoverskuelige, abstrakte krav i skolen, hvilket skaber mistrivsel. Derfor skal vi have dannelsen og konkrete krav tilbage i skolen, og overdreven perfekthedskultur skal erstattes af et mål om en mere meningsfuld tilværelse baseret på individuelt ansvar.

Mail: ole.birk@ft.dk

Facebook
Twitter

Ole Birk Olesen er folketingmedlem og gruppeformand

Ole Birk Olesen er folketingsmedlem for Liberal Alliance. Han er søn af Nis Olesen og Margit Olesen og gift med fotografen Sif Meincke. Ole blev i 1999 færdiguddannet som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og blev efterfølgende ansat som politisk journalist på Ekstra Bladet. Herefter skiftede han til Berlingske Tidende, og i 2007 blev han ansvarshavende redaktør på den borgerlige netavis 180Grader.

Ved siden af sin journalistiske karriere har Ole i en årrække været en markant stemme i den offentlige debat. I 2007 udkom hans debatbog Taberfabrikken, hvor han italesætter nogle af de negative konsekvenser, som den danske velfærdsstat har for bl.a. familier, kriminalitet og økonomien. Og han skriver jævnligt debatindlæg i aviser som Berlingske og deltager som debattør i diverse tv-programmer.

Oles politiske karriere begyndte i 2010, da han blev folketingskandidat for Liberal Alliance. I 2011 blev han valgt til Folketinget i Østjyllands storkreds, hvor han også blev genvalgt ved valgene i 2015 og 2019. Da Liberal Alliance i november 2016 blev en del af VLAK-regeringen, blev Ole transport-, bygnings- og boligminister. Som minister gjorde Ole det bl.a. muligt for fjernbusser at konkurrere med DSB på strækninger under 75 km; gennemførte en aftale om udbud og automatisering af S-tog; og fik igangsat byggeri af fast forbindelse til Femern Bælt.

Ole er i dag gruppeformand i partiet. Desuden blev han ved kommunalvalget i 2021 valgt til Københavns Borgerrepræsentation – og genvalgt til Folketinget i 2022.

Ole Birk Olesens mærkesager

Som både folketings- og lokalpolitiker arbejder Ole for at skabe et bedre samfund for borgerne med lavere skat, mere ansvar og frihed og billigere boliger. Det ualmindeligt høje skattetryk i Danmark mindsker den økonomiske frihed for danskerne og giver mindre incitament til at arbejde, investere og gøre samfundet rigere. Det høje skattetryk skal finansiere en offentlig sektor, som i alt for mange tilfælde ikke leverer en ordentlig service og giver folk mindre incitament til at være i arbejde og bidrage. Derfor kæmper Ole for at få sat skatten ned, så ingen skal betale mere end 40 % af deres indkomst i skat.

Som medlem af Københavns Borgerrepræsentation kæmper Ole også for, at flere mennesker kan få råd til en bolig i København. De høje priser på københavnske boliger skyldes bl.a., at de røde partier har blokeret for byggeri af nye boliger. Det gør det sværere for folk med almindelige indkomster og formuer at kunne bo i storbyen. Derfor vil Ole have lempet boligreguleringen og tillade mere byggeri, bl.a. på Amager Fælled, så København ikke kun er forbeholdt de mest velstillede danskere.

Flere københavnere skal også have mulighed for at bo i en ejerbolig frem for at bo til leje. Undersøgelser viser, at langt de fleste mennesker ønsker at bo i en ejerbolig, men boligreguleringen i dag betyder, at det kun er et fåtal i hovedstaden, der kan eje deres egen bolig. Derfor skal det bl.a. gøres lovligt at omdanne sin andelsbolig til en ejerbolig, hvis man ønsker det.

Henrik Dahl er folketingsmedlem for Liberal Alliance. Han er søn af sognepræsten Paul Dahl og lektoren Inger Marie Dahl, opvokset i Skærbæk og har tre børn. Henrik er uddannet sprogofficer i russisk, kandidat i sociologi fra Københavns Universitet samt indehaver af en mastergrad fra University of Pennsylvania. Senere blev han ph.d. fra CBS.

Før han gik ind i politik, havde Henrik en lang karriere som bl.a. forsker, forfatter og iværksætter. Han var bl.a. adjungeret professor ved CBS fra 2003, medstifter af virksomheden Advice Analyse, livsstilsekspert i diverse programmer fra Danmarks Radio og forfatter til anerkendte bøger som Hvis din nabo var en bil og Den usynlige verden.

Henrik blev senere medlem af Liberal Alliance og stillede op som folketingskandidat i 2014. Ved folketingsvalget i 2015 blev han valgt i Sydjyllands storkreds og blev genvalgt ved folketingsvalgene i 2019 og 2022. Han er desuden bidragsyder til den offentlige debat på en lang række medier.

+45 33374912
henrik.dahl@ft.dk

Henrik Dahls politiske mærkesager

Som politiker har Henrik især rettet fokus mod forskning og uddannelse. Sammen med bl.a. Morten Messerschmidt (DF) fremsatte han i 2021 ”V 137 Om overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer” mhp. at få universiteternes ledelser til at sikre, at forskningen på danske universiteter fortsat lever op til grundlæggende, videnskabelige principper og at der ikke bruges penge på politisk aktivisme forklædt som forskning. Forslaget blev vedtaget i Folketinget.

Henrik har også kæmpet for at få indført de såkaldte Chicago-principper i dansk lovgivning, så ytringsfriheden på universiteterne sikres fremadrettet. For friheden til at sige hvad man vil og forske i det man vil inden for lovens rammer er forudsætningen for, at videnskaben kan avancere og skabe nye ideer og produkter til gavn for samfundet. Desværre har universiteternes ledelser ikke altid magtet at sikre ytringsfriheden, hvorfor Henrik og Liberal Alliance har kæmpet for at sikre forskere og underviseres frihedsrettigheder, så universitetet fortsat er et sted med plads til fri debat, nytænkning og kontroversielle ideer.

Henrik ser også med stor bekymring på identitetspolitikkens indtog i Danmark og den tribalisme, intolerance og ”cancel-kultur”, som den kan medføre. Han har bl.a. behandlet emnet i sin bog Den sociale konstruktion af uvirkeligheden og skriver jævnligt debatindlæg om identitetspolitik i en række medier.