Alex Vanopslagh er folketingsmedlem og partileder for Liberal Alliance. Han er søn af Anni Sørensen og slagteren Samuel Vanopslagh, voksede op i Struer og er i dag far til Milton på 6 år. Alex har været en del af Liberal Alliance siden 2011 hvor han meldte sig ind i Liberal Alliances Ungdom (LAU). Han blev i 2014 formand for samme organisation og på bare to år som formand for LAU formåede han at fordoble medlemstallet.

I 2016 blev Alex færdiguddannet som kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet og vandt samme år DM i debat på Folkemødet. Han arbejdede sideløbende som public affairs-konsulent i GRACE PA og blev ved kommunalvalget i 2017 valgt til Borgerrepræsentationen i København.

Ved folketingsvalget i 2019 blev Alex valgt i Vestjyllands storkreds. Kort efter overtog han tidligere udenrigsminister Anders Samuelsens post som partileder for Liberal Alliance. Ved folketingvalget i 2022 førte Alex partiet til sit hidtil bedste resultat – 7,9 % og 14 mandater.

Alex kæmper for et Danmark med mere frihed til borgerne og mere privat initiativ. Borgerne skal have lov til at beholde flere af deres egne penge i stedet for at blive straffet med tårnhøj skat hvis de gør en ekstra indsats; Den offentlige sektor skal slankes og reformeres, så det er den enkelte borgers behov frem for bureaukrati og proces, der er i centrum; Og der skal være langt bedre mulighed for, at private kan levere velfærd, så borgerne får flere valgmuligheder og bedre service.

Alex ser også med stor bekymring på den fattigdom, som mange langtidsledige rammes af. Altså den type ”åndelig” fattigdom“, hvor man har mistet modet i tilværelsen, troen på egne evner og er blevet alt for afhængig af det offentlige. Det er helt essentielt for både den enkeltes livskvalitet, at de oplever at kunne tage ansvar for deres liv og kan gøre en forskel for dem selv og andre mennesker. Danmark bakser ikke med økonomisk fattigdom, men den type fattigdom, hvor for mange mennesker har mistet fodfæstet i tilværelsen. For at komme den type fattigdom til livs skal vi derfor give flere incitamenter til at komme i arbejde og reformere beskæftigelsessystemet, så det i højere grad møder den enkelte borger i øjenhøjde.

Et andet område, som Alex er meget optaget af, er unges mistrivsel. Selvom børn og unge i Danmark i dag har flere muligheder end nogensinde før, døjer alt for mange med angst, stress og andre mentale problemer. Ifølge Alex skyldes det især, at der er sket et dannelsestab, hvor unge mennesker har mistet forbindelsen til det, der er større end dem selv. I stedet for at finde mening i litteratur, kunst, religion eller lignende er det vigtigste for mange unge i dag at være perfekte på alle mulige parametre. Og de skal samtidig leve op til uoverskuelige, abstrakte krav i skolen, hvilket skaber mistrivsel. Derfor skal vi have dannelsen og konkrete krav tilbage i skolen, og overdreven perfekthedskultur skal erstattes af et mål om en mere meningsfuld tilværelse baseret på individuelt ansvar.

Jeg ved ikke, om man kan sige, at jeg altid har været liberal. Eller om jeg kunne være blevet så mange andre ting.

Jeg synes, at mine forældre har opdraget mig med liberale værdier; hvis jeg fx. ville have mig noget nyt mærkevaretøj eller en mobiltelefon, måtte jeg selv tjene pengene til dem – men mine forældre er ikke liberale. Man kan være påvirket af alle mulige ting i sit liv, som former éns holdninger til tingene. Og vi mennesker har nok også en tendens til at fortolke vores egne oplevelser på en måde, der bekræfter vores verdensbillede.

Derfor synes jeg, det er mindre spændende at fortælle om mig, og mere spændende at fortælle om, hvad jeg mener.

Så derfor vil jeg fortælle dig lidt om, hvad liberalisme er for mig, og hvorfor jeg mener, at liberale værdier er det bedste fundament under et godt samfund.

Jeg er liberal, fordi jeg tror på, at kernen i et godt samfund er ét, hvor borgerne tager ansvar for deres egen tilværelse og for deres omverden – og at friheden er den bedste forudsætning for at tage ansvar. Frihed og ansvar, dét er nøglen!

N.F.S. Grundtvig, dansk liberalismes åndelige fader, har udtrykt det klart:

At være en del af samfundet – en del af et folk og et fædreland – indebærer, at den enkelte påtager sig et ansvar for det fælles bedste. Det kræver frihed for den enkelte til at påtage sig det ansvar.

Frie borgeres forpligtende fællesskaber er den ubetinget stærkeste kraft, der kan eksistere i et samfund. De fællesskaber, der bindes af indre bånd – næstekærlighed og en følelse af ansvar -, vil altid overgå dem, der er bundet af ydre bånd – af statens og af fremmede magter.