Kønskvoter i Danmark

Kvindekvoter er politisk fastsatte mål om, hvor stor en andel kvinder der f.eks. skal være i virksomheders bestyrelser. I Danmark har vi ikke kvoter for kvinder, men bl.a. Norge har siden 2006 haft tvungne kvindekvoter på 40 % i nogle virksomheder.

Selvom vi ikke har kønskvoter i Danmark, har vi politisk bestemte måltal for, hvor mange kvinder, som virksomheder skal have i ledende stillinger. Modsat kvoter medfører disse måltal ikke sanktioner, hvis virksomheder ikke lever op til dem. Men de er ligesom kønskvoter udtryk for et politisk mål om større resultatlighed mellem mænd og kvinder.

Erfaring viser, at kvinde -og kønskvoter i bl.a. Norge ikke har ført til, at kvinder fylder væsentligt mere på ledelsesgangene. De har heller ikke ført til en økonomisk gevinst for virksomhederne – mange gange det modsatte. Kønsforskelle på arbejdsmarkedet bunder i, at mænd og kvinder i gennemsnit vælger forskelligt, sådan at langt flere mænd end kvinder f.eks. ønsker en karriere som leder i den private sektor.

Kvindekvoter undergraver ligestillingen

Selvom erfaring viser, at kvindekvoter ikke har haft en positiv effekt, er der stadig mange partier på venstrefløjen, som ønsker kvindekvoter i det offentlige og i danske virksomheder. De mener, at kvoter er nødvendige for at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark.

Men ligestilling betyder ikke, at mænd og kvinder er ligeligt præsenteret i alle sektorer i samfundet. At de fleste håndværkere og topledere er mænd og de fleste pædagoger er kvinder er ikke en trussel mod ligestillingen. Ligestilling betyder derimod, at der ikke er diskrimination og alle er lige for loven uanset køn eller andet.

Da kvindekvoter favoriserer kvinder og diskriminerer mod mænd er de i direkte modsætning til ligestilling, da alle har krav på ligebehandling i et samfund med ligestilling. Kvinder skal selvfølgelig have samme mulighed for at blive topledere som mænd, hvis de har evnerne og viljen, men det betyder ikke, at de skal kvoteres ind på bekostning af andre.

Afskaf kønskvoter og måltal

I Liberal Alliance ønsker vi et samfund med ligestilling, hvor alle – uanset køn, race, seksualitet eller andre identitetsmarkører – kan regne med lige og fair behandling. Derfor skal vi ikke indføre kvindekvoter i Danmark, da de er med til at undergrave ligestillingen. Vi skal ikke skrotte ligebehandling og indføre diskrimination for at opnå et mål om resultatlighed mellem mænd og kvinder.

Det betyder også, at vi skal afskaffe måltallene for kvinder i bestyrelser mv. Måltallene kan ses som en light-version af kvindekvoter og er i bund og grund udtryk for den samme slags politik, der diskriminerer mennesker pga. deres køn for at opnå resultatlighed. De er derfor i modstrid med ligestilling.

Staten skal heller ikke finansiere organisationer, som har kønspolitiske budskaber til fordel for kvindekvoter og lign. De er med til at modarbejde ligestillingen mellem mænd og kvinder, og det skal ikke finansieres af skatteyderne. Statens primære opgave er at sikre lige retlige muligheder for alle borgere, og kønskvoter er ikke forenelige med dette mål.

Hvad betyder ligestilling?

Ligestilling betyder, at alle myndige borgere i samfundet behandles som ligeværdige individer med lighed for loven. Det er derfor i modstrid med ligestilling, når nogen diskrimineres eller favoriseres på grund af deres køn, etnicitet, seksualitet eller andre gruppetilhørsforhold.

I Danmark har vi et mål om ligestilling og en Ligestillingslov, som skal sikre lige behandling af mænd og kvinder. Det er derfor strafbart, hvis f.eks. en chef diskriminerer mod ansatte pga. deres køn. Alle borgere skal også behandles ligeværdigt og efter samme proces i vores retssystem, så der ikke opstår uretfærdig forskelsbehandling.

Danmark er blandt verdens mest ligestillede lande. Ifølge FN’s Gender Inequality Index, som måler landes ligestillingsniveau, er Danmark det næstmest ligestillede land i verden, kun overgået af Schweiz. Mænd og kvinder i Danmark har derfor i høj grad lige muligheder, når det kommer til arbejde, familie, medbestemmelse m.m.

Ligestillingen er truet

Desværre er Danmarks høje niveau af ligestilling truet fra flere steder, da politikere og andre forsøger at genindføre den forskelsbehandling, som vi tidligere har kæmpet hårdt for at komme af med.

F.eks. har Folketinget vedtaget måltal for, hvor mange kvinder der skal være i ledende stillinger i private danske virksomheder, fordi der ikke er lige så mange kvinder som mænd repræsenteret her. Tidligere regeringer har også forsøgt at indføre ”kvindekvoter” i bestyrelser, som de facto vil diskriminere mod mænd i visse brancher.

Til danske universiteter gives der ”kønsbonusser”, som belønner dem for f.eks. at ansætte en kvindelig professor frem for en mandlig – uafhængigt af, hvem der er den mest egnede til jobbet. Disse tiltag er udtryk for et mål om resultatlighed, hvor mænd og kvinder er repræsenteret lige meget på særligt udvalgte poster. Fordi disse tiltag er i modstrid med lige behandling uanset køn, udgør de en trussel mod ligestillingen.

Det ligestillede samfund

Ifølge Liberal Alliances politik skal politikere ikke have en holdning til, hvor mange kvinder eller mænd der skal være i bestemte job. Mænd og kvinder har i gennemsnit forskellige interesser og vælger forskellige karrierer, og det mener vi er helt fint, så længe der er lige muligheder og ligebehandling for alle. Politikere skal ikke blande sig i folks frie valg og favorisere nogle grupper for at opnå resultatlighed.

Vi skal derfor afskaffe måltallene for kvinder i bestyrelser, da de er udtryk for en illiberal politik, som undergraver ligestilling. Vi skal heller ikke have måltal for kvinder i brancher som f.eks. håndværkerfaget, hvor der er flest mænd, eller måltal for mænd i kvindedominerede job som pædagog eller sygeplejerske. Mennesker har forskellige interesser og mål, og det skal der være plads til i et liberalt og tolerant samfund.

I stedet skal vi afskaffe al forskelsbehandling i det offentlige og forsøge at leve op til idealet om et ligestillet samfund, hvor alle behandles lige uanset deres køn, race eller andet. Alle skal være lige for loven, og vi skal have et meritokrati, hvor folk belønnes for deres evner og indsats frem for gruppetilhørsforhold.