Kirke i Danmark

I 2020 var 74,3% af danskerne medlemmer af folkekirken. Denne andel har i lang tid været faldende. F.eks. var næsten 90% af befolkningen medlem af folkekirken i år 1990.

Folkekirken udfører flere opgaver som dåb, bryllupper og begravelser. Det er Kirkeministeriet, som har politisk ansvar for folkekirken, og folkekirken er derudover inddelt i elleve stifter, som hver ledes af en biskop. De elleve stifter er inddelt i 103 provstier, 2163 sogne og 1340 pastorater.

Folkekirken finansieres primært ved, at staten opkræver kirkeskat, som i gennemsnit er på 0,93 %. Hvis du ikke vil betale kirkeskat, skal du melde dig ud af folkekirken, men du kan ikke fuldstændig undgå at støtte kirken pga. tilskud fra staten. Forholdet mellem staten og folkekirken er tæt, og selvom folkekirken ikke officielt er en statskirke, er det Folketinget, som er kirkens øverste myndighed.

Kirke og religiøs tolerance

Selvom folkekirken er den største religiøse institution i Danmark, er der mange danskere, som ikke er medlem af folkekirken. Over 25% af befolkningen er i stedet muslimer, ateister eller andet.

Vi skal i et liberalt demokrati kunne rumme, at folk er forskellige, og tolerere forskellige trosretninger. I Liberal Alliance tror vi på religiøs tolerance og individets ret til selv at vælge, hvilken religion det vil tro på og dyrke. Trosfriheden er vigtig i vores demokrati, og derfor skal staten ikke blande sig i danskernes religion og tro.

Staten skal heller ikke blande sig i, hvilken mad man af religiøse grunde må spise eller om borgerne har ret til at bære religiøse symboler som f.eks. kors, kipa eller tørklæde i det offentlige rum. Arbejdsgivere i den private sektor må godt stille krav til medarbejderes påklædning, men i offentligheden skal al religiøs påklædning være tilladt.

Mindre bureaukrati og stat i kirken

Gennem flere år er staten kommet til at fylde for meget i den danske kirke. Folkekirkens struktur er uklar, staten blander sig for meget, og fordelingen af ansvar mellem politikere, Kirkeministeriet, stifter, provstier og menighedsråd er ved at sande til i bureaukrati. For at vende udviklingen skal vi lave en klarere opdeling mellem stat og kirke og afbureaukratisere.

Vi foreslår derfor i Liberal Alliance, at statens og folkekirkens økonomi adskilles helt. Det skal i stedet være medlemmer, der finansierer de fleste aktiviteter og løn til præster. Staten skal kun støtte ydelser, som går til alle borgere i Danmark – f.eks. at vedligeholde kulturarv. Præster skal ikke længere være embedsmænd for staten, og registrering af fødsler skal overgå til kommunerne.

Dermed kan vi få en mere fri og uafhængig folkekirke, hvor det er medlemmerne frem for staten, som bestemmer. Personer, der ikke støtter kirken men er tvunget til at betale til den via staten, vil få flere penge mellem hænderne, når staten adskilles fra kirken. En mindre bureaukratisk og topstyret folkekirke, hvor det er medlemmerne selv, der bestemmer, er derfor ønskelig for både kirkens medlemmer og resten af samfundet.