Socialdemokratiets forslag: Kort fortalt

I 2006 fandt et politisk flertal med Anders Fogh Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt i spidsen sammen om at sikre sunde offentlige finanser langt ude i fremtiden.

Et bredt udsnit af Folketingets partier var blevet enige om at pensionsalderen skulle stige i takt med levetiden, hvilket af økonomiske eksperter er blevet kaldt ”fundamentet under vores sunde statsfinanser”.

Men ifølge Socialdemokratiet skal det princip nu justeres.

Mette Frederiksen har ikke endnu ikke været klar i mælet om, hvordan en fremtidig velfærdsaftale skal skrues sammen.

Men i et større interview i Berlingske har statsministeren bebudet, at ”der er flere veje, man kan gå, og det er jo den diskussion, vi nu skal have som samfund. Det centrale for mig er at sige, at næste år er sidste gang, vi stemmer for blindt at hæve pensionsalderen med et år”.

Hvis Socialdemokratiet ikke stemmer for at hæve pensionsalderen efter år 2025, så pensionsalderen fra 2040 bliver fastfrosset på 70 år, vil det få alvorlige konsekvenser for dansk økonomi langt ude i fremtiden.

Det er isoleret set et stort problem for vores sunde offentlige finanser.

Men det er også et problem, fordi det er et symptom på, at Socialdemokratiet generelt har en uansvarlig tilgang til statens finanser, hvilket vi har set flere eksempler på i nyere tid.

Det så vi, da Socialdemokratiet med Arne-pensionen besluttede sig for at trække raske mennesker ud af arbejdsmarkedet og parkere dem på offentlig forsørgelse før tid op til Folketingsvalget i 2019.

Og samme billede gjorde sig gældende op til det seneste Folketingsvalg, da man besluttede sig for at håndplukke udvalgte grupper af offentligt ansatte med et såkaldt lønløft.