Boligudspil 2025

Herre i eget hus

Scroll for mere

Boligen er basen, hvorfra vi lever vores liv

Derfor er det afgørende at føre en boligpolitik, der sætter det enkelte menneske i centrum og fremmer privat ejerskab. I dag ønsker syv ud af ti danskere at eje deres egen bolig, men kun lidt over halvdelen af voksne danskere har opnået denne drøm. Endnu værre er det, at andelen af boligejere har været faldende de seneste ti år. Mange unge frygter, at de aldrig vil få mulighed for at eje deres eget hjem på grund af stigende priser, begrænset udbud og besværlige lånemuligheder.

Den private ejendomsret er en af de mest fundamentale frihedsrettigheder i et liberalt demokrati, men den bliver stadig vanskeligere at udleve for mange danskere. Det vil Liberal Alliance ændre. Vi mener, at øget privat ejerskab er vejen frem for et stærkere og mere ansvarligt samfund. Ejere passer bedre på deres hjem og lokalsamfund, hvilket skaber tryghed og engagement. Langsigtet ejerskab er godt for både ejendomsværdier og det lokale miljø.

Liberal Alliance vil derfor sikre tre centrale ting på boligmarkedet:

1. Flere skal kunne for at eje deres bolig
Det skal være nemmere at blive boligejer og skabe en stabilbase for privatlivet.

2. Øget retssikkerhed og tryghed
Boligens ukrænkelighed skal styrkes, og sagsbehandlinger skal effektiviseres.

3. Mere frihed til at bestemme over ens ejendom
Forældede forbud, mærkelige regler og uigennemskuelige skatteregler skal væk.

For at realisere dette har vi formuleret 20 konkrete forslag til boligpolitikken under fire overskrifter:

1. Øget udbud af ejerboliger

2. Bedre adgang til boligmarkedet

3. Mere frihed over din ejendom

4. Mindre regulering, men mere retssikkerhed

Herre i eget hus

Ejerskab, tryghed og frihed