En dyr og langsom løsning
Vi skal vente minimum to år på løsningen
Høje fødevarepriser er et midlertidigt problem lige nu, men differentieret moms på fødevarer er en permanent dårlig løsning. En løsning, som tidligst kan træde i kraft i 2028, da Skatteforvaltningens nuværende IT-systemer ikke kan håndtere det. Fødevarepriserne er allerede faldende, og om to år kan vi stå med nogle helt andre problemer, end vi gør lige nu. Det står i kontrast til lavere skatter, som kunne træde i kraft med det samme.
Desuden er erfaringerne med nye statslige IT-systemer ikke særligt gode. Det nye vurderingssystem skulle fx have kostet 100 mio. kr. men endte med en regning på over 5 mia. kr. og en udviklingstid på over ti år.