Det bør være en bunden opgave for en ny regering at skære ned på Skats lovjungle
Hvem vinder på et skattesystem, der er så bøvlet og snørklet, at ingen forstår det i sin helhed? I hvert fald ikke borgerne, der farer vild i bureaukratiets byzantinske labyrint. Og heller ikke velfærdsstaten, der skal ofre flere og flere ressourcer på overhovedet at få det til at fungere.
Ikke desto mindre er det sådan, vi er endt – så når valgresultatet inden længe tikker ind, og forhåbentlig viser, at vi får en borgerlig regering, bliver det derfor en bunden opgave for os at oliere skattesystemets tandhjul, så systemet ikke går i stå.
Obskure fradrag
De nuværende problemer i skattesystemet kan primært spores tilbage til to forhold: For det første har man alt for længe drevet rovdrift på systemet.
Når der skal findes finansiering til ny lovgivning, er kutymen oftest at indføre nye skatter i stedet for at kigge på det eksisterende indtægtsgrundlag.
I de forgangne tre år har den socialdemokratiske regering eksempelvis hævet skatterne mere end 40 gange og med mere end 10 mia. kr.
Et godt eksempel er Arne-pensionen, hvor man har udviklet en ny særskat på Danmarks finans-, pensions-og forsikringsselskaber, som nu skal betale en højere selskabsskat end alle andre – uden anden årsag, end at den finansielle sektor siden Finanskrisen har været upopulær, og derfor på populistisk vis er blevet udset til prygelknabe.
Den slags fører ikke blot til samfundsøkonomiske forvridninger.
Det fører i sagens natur også til højere forbrugerpriser, fordi selskaberne er nødt til at dække sine nye udgifter. Det er altså svært at se, at sådan nogle særskatter har ret mange vindere, foruden de politikere, der scorer billige, populistiske point.
For det andet anses skatteopkrævningen som en politisk schweizerkniv, der kan løse alle mulige problemer, som ingenting har at gøre med skat. Skatteopkrævningen bør fortrinsvis have til formål at få penge i statskassen, men i dag bruges den til at regulere alt muligt andet.
Skattesystemet er nemlig smurt ind i alverdens obskure fradrag, tilskudsordninger og særskatter, der gør det unødigt kompliceret at forstå skattebetalingen. Har du et arbejde, får du beskæftigelsesfradrag.
Har du langt til arbejde, får du kørselsfradrag. Har du børn, får du børnepenge. Har man renteudgifter, får man rentefradrag og så fremdeles.
Skattesystemet er fuld af mærkelige afgifter, som er velegnede til at opdrage på borgerne, så de gør, som politikerne ønsker, men som ikke giver noget særligt provenu.
Det skaber især besværligheder for de erhvervsdrivende, der skal opkræve disse skatter efter besynderlige og ofte uforståelige regler. Den slags gør os alle fattigere uden at gavne alverden.
Og en almindelige lønmodtager beskattes i dag med et arbejdsmarkedsbidrag, der opgøres på ét grundlag; en bundskat, der beregnes på et andet indkomstgrundlag; en kommuneskat og sundhedsbidrag, der beregnes på et andet tredje grundlag, og hvis borgerne er så flittige, at de betaler topskat, beskattes denne på et helt fjerde grundlag.
Konsekvensen af den vildtvoksende lovjungle er, at ingen i dag har en jordisk chance for beregne sin egen skat. Og hertil kommer, at retssikkerheden er uhyre ringe, hvis man skulle være så uheldig at blive involveret i en skattesag.
Skattesystemets lovjungle
Nogle kunne fristes til at tro, at skattevæsenet er den stærke part i forhold til borgeren. Det mener socialdemokraterne ikke. De har i over 20 tilfælde givet skattevæsenet nye beføjelser eller værktøjer til at kunne kontrollere skatteyderne.
Til gengæld har de ikke i ét eneste tilfælde styrket borgerens retssikkerhed.
Systemet frem for mennesket.
Man skal regne med op til 5 års ventetid for at få behandlet sin klage og meget længere, hvis sagen ender for domstolene. Derfor forudsætter et velfungerende skattesystem et fundamentalt opgør.
De offentlige udgifter skal reduceres mærkbart, så skattesystemet kan aflastes.
Skat siger i sine egne reklamer, at skat ikke er enkelt. Men hvorfor kunne det ikke være dét? Det handler kun om politisk vilje til at finde macheten frem og skære sig igennem skattesystemets lovjungle, så andre borgere ikke farer vild i den.
De forgangne 3 år har den socialdemokratiske regering eksempelvis hævet skatterne mere end 40 gange og med mere end 10 mia. kr.
(Artikel bragt i Børsen d. 28. oktober 2022)