Udlændinge- og integrationsudspil 2025

Fra erkendelse til handling

Scroll for mere

Et forsvar for det liberale fællesskab

Danmark har over de seneste 40 år gennemgået den største befolkningsmæssige forandring nogensinde.

I 1983 var der knap 60.000 personer med ikke-vestlig baggrund i Danmark; i 2024 er der ti gange så mange. En del af denne
udvikling skyldes en generelt uproblematisk indvandring af eksempelvis højtuddannet arbejdskraft fra både EU og resten af verden,
som både økonomisk og socialt har været en succes og et nødvendigt bidrag til det danske arbejdsmarked og landets velstand.

Men langt hovedparten af indvandringen er sket via et asylsystem, der oprindeligt var tiltænkt midlertidig beskyttelse af mennesker i
umiddelbar fare. I dag bruges systemet reelt til permanent migration, hvor flygtninge med tilstrækkelige ressourcer og penge rejser
gennem et stort antal sikre lande for at opnå en bedre fremtid i Vesteuropa.

Det er hverken meningsfuldt eller retfærdigt.

Ikke alene bruger Danmark og en lang række vesteuropæiske lande enorme summer på at hjælpe et lille antal af de relativt mest ressourcestærke flygtninge, mens de svagere efterlades i nærområderne. Denne indvandring har også haft voldsomt negative konsekvenser for Danmark og de fleste andre vesteuropæiske lande, både i forhold til blandt andet terrorrisiko, sociale spændinger, økonomiske udfordringer, kriminalitet og religiøse særkrav.

Hvis andelen af befolkningen i en bestemt bydel eller på en skole forrykkes i en grad, så en stor andel – eller måske flertallet – af
borgere ikke anerkender danske normer for ligestilling, anerkendelse af homoseksuelle, respekt for ytringsfrihed, anerkendelse af
myndighedernes ret til at agere mv., kan det få alvorlige følger for disse fællesskaber, og det kan forringe rettigheder for borgerne, give utryghed og øge konfliktniveauet.

Et stort antal mennesker, som ikke kan tilslutte sig de liberale og demokratiske værdier, som det danske samfund er baseret
på, er et problem. Selvom mange ikkevestlige indvandrere bidrager positivt, både økonomisk og kulturelt, så abonnerer en stor
gruppe åbenlyst på værdier og normer, der står i direkte modstrid med det samfund, som Liberal Alliance ønsker og arbejder for.

Også kulturelt har indvandringen haft store konsekvenser.

Vores samfund fungerer ikke kun på baggrund af lovgivning. Den måde vi møder hinanden på i hverdagen, i foreninger, i familien, på arbejdspladsen er i høj grad bestemt af kultur og normer. Hvis vi f.eks. arbejder sammen med en kollega, der ikke er enig i klassiske nordiske normer for ligestilling, kan det hurtigt føre til konflikter og sammenstød, hvis kollegaen ikke vil trykke kvindelige kolleger i hånden eller ikke udviser samme respekt for kvindelige chefer som for de mandlige.

Liberal Alliance mener ikke, at alle kulturer er lige gode, og indflydelse fra kulturer, der står i modsætning til de værdier og grundlæggende frihedsrettigheder, som det danske samfund bygger på, bør modarbejdes. Frie og liberale samfund opstår ikke af sig selv. De skal forsvares for at bevares.

Derfor må en liberal stat nødvendigvis beskytte det fællesskab, der er opbygget gennem mange generationer, ved aktivt at sortere i, hvem og hvor mange tilflyttere med markant andre normsystemer, vi ønsker at byde velkommen til landet.