Liberal Alliance
27. marts 2025

Liberal Alliance har lanceret en ambitiøs reformplan: Skatten skal ned med 50 milliarder, bureaukratiet skæres, og erhvervslivet sættes fri. Alex Vanopslagh er i studiet og forklarer hvorfor – og hvad han mener med politisk generøsitet. Formanden løfter også lidt af sløret for programmet på det kommende landsmøde.

Sammen med transportordfører Jens Meilvang ser Rasmus Ulstrup og Mikkel Andersson desuden nærmere på Danmarks offentlige infrastruktur, der halter trods rekordhøje skatter. Hvorfor skal danskerne eksempelvis betale 600 mio. til PostNord, når private også kan udbringe pakker?

Medvirkende:

Alex Vanopslagh, formand
Jens Meilvang, transportordfører (bl.a.)
Rasmus Ulstrup, politisk rådgiver

Vært: 

Mikkel Andersson

Liberal Alliance
20. marts 2025

Alliancen: Forsvarets fremtid og kvinders valg
Såvel socialdemokrater som feministiske økonomer raser, når eksempelvis Mai My Humaidan eller andre vælger at prioritere familie og fritid over karriere, fuldtidsjob og daginstitutioner. Ligestillingsordfører Solbjørg Jakobsen giver sit bud på, hvorfor det provokerer socialdemokrater så voldsomt, at nogle siger nej til at være velopdragne tandhjul i velfærdsstatens maskineri.

Liberal Alliance har samtidig en plan om at styrke Danmarks forsvar markant. Som det første parti fremlægger LA derfor en plan for, hvordan oprustningen skal finansieres: ved at udnytte det økonomiske råderum, indføre brugerbetaling på DR og forkorte dagpengeperioden. Finansordfører Ole Birk Olesen udlægger planen og overvejelserne bag.

Medvirkende:

Ole Birk Olesen, finansordfører

Solbjørg Jakobsen, ligestillingsordfører

Anton Leopold Krogh, politisk rådgiver

Vært:
Mikkel Andersson

Liberal Alliance
14. marts 2025

“Du har altid et valg” er titlen på en ambitiøs ny kampagne, som LA netop har lanceret. Hvorfor kampagnen er nødvendig netop nu, og hvilke tanker der ligger bag, forklarer Alex Vanopslagh først i dagens program.

Derefter er emnet det borgerlige fundament under fremtidens Danmark, som LA, DD, K og DF i fællesskab er ved at støbe. Onsdag mødtes de fire partiledere til en samtale om den truende sikkerhedspolitiske situation, om fælles visioner og om forsvaret for ytringsfriheden.

Medvirkende:
Mona Juul (K)
Morten Messerschmidt (DF)
Inger Støjberg (DD)
Alex Vanopslagh (DF)

Vært:
Mikkel Andersson

Liberal Alliance
14. marts 2025

Borgerligt fundament: En samtale om den blå vision for fremtidens Danmark

Lederne af Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Konservative har sat hinanden stævne i Samtaleværelset på Christiansborg, hvor de vender deres fælles visioner for et mere borgerligt Danmark, de sikkerhedspolitiske trusler mod Danmark, og hvorfor både koranloven og racismeparagraffen undergraver ytringsfriheden.

Medvirkende:
Mona Juul (K)
Morten Messerschmidt (DF)
Inger Støjberg (DD)
Alex Vanopslagh (DF)

Vært:
Mikkel Andersson

Liberal Alliance
6. marts 2025

Danmarks Radio er en træt, utidssvarende og alt for dyr mediegigant, der politiserer og skævvrider markedet. Derfor vil LA gøre DR abonnementsfinansieret og sende stationens public-service-indhold i udbud.

Det fortæller medieordfører Katrine Daugaard og Alex Vanopslagh i dagens Alliancen, hvor Alex også uddyber sit syn på ugens begivenheder involverende Trump og Ukraine samt fortæller hvem, der ikke behøver stemme LA.

Med:
Alex Vanopslagh, formand
Katrine Daugaard, kulturordfører

Vært: Mikkel Andersson

Liberal Alliance
27. februar 2025

Da Sihaam var ni år gammel, blev hun sendt på en islamisk genopdragelsesrejse til Somalia, uden at nogen danske myndigheder greb ind.

Nu er Sihaam 21 år gammel og er brudt ud af et muslimsk parallelsamfund præget af vold og social kontrol. Men det har været en hård rejse, hvor hun fortæller, at alt for mange danske myndigheder ignorerede oplagte faresignaler.

Medvirkende: Sihaam og Steffen Larsen, udlændinge og retsordfører

Liberal Alliance
27. februar 2025

Da Sihaam var ni år gammel, blev hun sendt på en islamisk genopdragelsesrejse til Somalia, uden at nogen danske myndigheder greb ind.

Nu er Sihaam 21 år gammel og er brudt ud af et muslimsk parallelsamfund præget af vold og social kontrol. Men det har været en hård rejse, hvor hun fortæller, at alt for mange danske myndigheder ignorerede oplagte faresignaler.

(Du kan finde hele interviewet med Sihaam i LA’s podcastfeed)

Merete Riisager, tidligere undervisningsminister og nu seniorrådgiver i Liberal Alliance, er begejstret for Trivselskommissionens opfordringer til, at forældre skal turde være autoriteter og sætte rammer for børn. Hun mener, at det er et nødvendigt korrektiv til dybt problematiske pædagogiske strømninger. Hør hvorfor i dagens program.

Medvirkende:

Steffen Larsen, udlændinge- og retsordfører

Sihaam

Merete Riisager, seniorrådgiver

Rasmus Ulstrup Larsen, rådgiver