Blå skolepolitik: Tryghed og fællesskab

Folkeskolen er en vigtig samfundsinstitution, der står i problemer til halsen.

Mængden af støj og uro er nogle steder så omfattende, at eleverne har svært ved at koncentrere sig, og lærere oplever, at det er vanskeligt at afvikle undervisningen på en ordentlig måde.

Antallet af elever, der slet ikke kommer i skole, er rekordhøjt.

En tredjedel af alle lærere har været udsat for vold.

Fagligheden er trængt tilbage. For de elever, der går videre til gymnasiet, kan man se, at omkring hver femte dumper i matematik B, mens gymnasielærere fortæller, at mange unge har svært ved at læse en længere tekst for ikke at tale om en hel bog. Der er opstået en “læsekrise”, der har sin rod allerede i folkeskolen.

Kompetencemålene i folkeskolen betyder, at de samme emner potentielt kan dukke op igen og igen i forskellige fag, mens der ikke er nogen garanti for, at alle elever opnår basale læse- og regnefærdigheder eller at de bliver introduceret til de største danske kulturskatte og den vigtigste viden inden for f.eks. historie, kristendom og naturfagene.

Undervisningsmaterialet kan være af svingende kvalitet, og der er ikke længere noget overblik over, hvem der producerer undervisningsmateriale til den danske folkeskole. Undervisningsmateriale til folkeskolen gennemgår ikke nogen systematisk kvalitetsvurdering.

Selvom mange skoleledere, lærere og pædagoger går på arbejde med stort engagement og faglig dedikation, må man overordnet konstatere, at folkeskolens formål og virke er udfordret.

Derfor er de blå partier enige om i fællesskab at prioritere følgende indsatser, der imidlertid ikke er udtømmende for partiernes egne politiske udspil på skoleområdet.

Partierne ønsker med dette udspil ikke at gennemføre revolutioner, der vender op og ned på elevers og læreres hverdag, sådan som det skete med folkeskolereformen i 2013, men vil i stedet yde en fokuseret indsats, der kan sikre et bedre undervisnings- og arbejdsmiljø og øge fagligheden for eleverne.

Forslag til politiske løsninger

De blå partier er enige om, at der er behov for et borgerligt fokus på folkeskolen, der sikrer elevernes ret til at modtage faglig undervisning i et roligt og børnevenligt undervisningsmiljø.

Folkeskolen er en vigtig samfundsinstitution, der fortjener at blive taget alvorligt. Den er et sted for dannelse, undervisning, leg og samvær, der skal forberede eleverne til et liv som myndige voksne og borgere i et samfund, der bygger på frihed og folkestyre.

Derfor ønsker vi at gennemføre følgende:

Vold i skolen er vokset til et niveau, vi ikke kan eller bør ignorere. Arbejdstilsynet oplyser, at der i perioden 2021-2023 er givet påbud på 46 grundskoler pga. vold mod ansatte.

Ifølge Danmarks Lærerforenings medlemsundersøgelse for 2023/24 har mere end hvert tredje medlem oplevet fysisk vold på arbejdspladsen inden for de seneste 12 måneder og knap hvert tredje medlem har været udsat for trusler om vold.

Skoler oplever at komme under pres fra elever, der truer, slår, sparker og bruger uværdigt sprog, og der er sågar tilfælde af seksuelt misbrug mod elever, knive medbragt på skolens område samt fysiske overfald på lærere.

Vi mangler akut at få belyst omfanget af vold mod elever, og det er derfor glædeligt, at de fire borgerlige partier har overbevist ministeren og forligskredsen om, at en national undersøgelse skal gennemføres. Imidlertid er det Det er desværre ikke urimeligt at antage, at når vold mod lærere er et omfattende problem, så er vold mod elever det også.

Det er uacceptabelt, at lærere og elever ikke som en selvfølge kan færdes i et trygt miljø, og partierne i blå blok mener, der er brug for et stilskifte.

Stop vold og uro først

Der er brug for et pædagogisk og ledelsesmæssigt skifte, der skal sikre en tryg skolegang for de mange. Det kræver at vold og uro i klasseværelserne stoppes som det første. Dette for at sikre, at undervisningen kan fungere, og at børnemiljøet kan være trygt.

Når det er sket, kan lærere og fagpersoner tage sig af de elever, der har svært ved at indgå i fællesskabet.

Skoler med megen vold og uro kan f.eks. nedsætte et beredskab, hvor lærere med solid erfaring kan tilkaldes, hvis læreren oplever en situation, som han/hun ikke kan håndtere alene. Dette giver tryghed for den enkelte lærer og for fællesskabet.

Urolige elever skal have hjælp – men ikke nødvendigvis i klassen

I dag stilles der mange steder høje krav til, hvad lærere og klassekammerater skal tolerere af nedværdigende sprog, uro og måske endda vold og trusler. Det er ikke rimeligt.

Det skal være muligt for læreren at ekskludere urolige elever fra klassen, og i tilfælde hvor en elev har udvist en opførsel, der ligger uden for almindelig acceptabel elevadfærd, skal eleven hjemsendes. Vi må ikke risikere, at et mindretal får held til at ødelægge undervisningen for en hel klasse.

Skoler med mange urolige elever opfordres til at oprette undervisningstilbud på skolen, hvor elever kan modtage undervisning af lærere med særlige kvalifikationer i kortere eller længere perioder.

I tilfælde hvor det har vist sig umuligt at rette op på den voldelige adfærd, skal skolelederen have ret til at udskrive eleven af skolen af hensyn til fællesskabet.

Herefter vil det være kommunens ansvar at sikre, at den pågældende elev modtager passende støtte- og undervisning. Herunder om eleven skal tilbydes et specialtilbud, som passer til elevens udfordringer og behov.

Elever, der agerer voldeligt overfor lærere og andre elever, har ofte udfordringer, de slås med. Derfor skal de naturligvis modtage den rette hjælp og støtte, men dette skal ikke ske på bekostning af det klassefællesskab, der skal være trygt for de andre elever.

Skærpet fokus på social kontrol

Vi kan se, at lærere på skoler med mange ikkevestlige elever oftere oplever vold, forråelse og uro i klasseværelset og skolegården.

Derfor foreslås det, at pædagoger og lærere får undervisning i, hvordan man identificerer og handler på æresrelateret social kontrol, så de kan få nogle værktøjer til hurtigt at kunne håndtere og gribe ind over for den negativ sociale kontrol, der er i islamistiske miljøer med henblik på at beskytte særligt de unge piger.

På skoler, der har udfordringer med kultursammenstød og social kontrol, skal der desuden implementeres en seksualundervisning, der er tilpasset de udfordringer, som unge med denne kulturbaggrund ofte møder fra deres egne miljøer. Eleverne skal lære, at i Danmark har alle unge ret til at leve et frit ungdomsliv, og både piger og drenge må forventes at kunne deltage aktivt i ungelivet, sådan som det udfolder sig. I Danmark har man selv ret til at vælge sin egen partner, og vold og trusler, der har til hensigt at regulere unges adfærd, så den kan tilpasses en restriktiv æreskultur, er uacceptabelt og strafbart.

Vold og trusler skal frem i lyset

De mange beretninger fra lærere, der er kommet frem de seneste måneder, viser en tendens til, at episoder med vold og trusler tysses ned på nogle skoler og i nogle kommuner. Det skal understreges, at kommuner har pligt til at bekæmpe vold og beskytte undervisning og fællesskab på skolerne. Herudover slår partierne fast, at skoleledere skal bakke deres lærere op, når de ønsker at undervise i Muhammedkrisen, Israel-Palæstina konflikten eller lignende emner, uanset om skolen ligger på Nørrebro i København eller Nørre Nissum ved Lemvig.

De blå partier understreger, at organisationer som KL, DLF, BUPL, Skolelederne og Skole og samfund har et ansvar for at bakke op om implementering af initiativer, der skal bekæmpe vold og social kontrol, sådan at disse effektivt kan bekæmpes i praksis i stedet for – som i dag – mange steder at blive fejet ind under gulvtæppet.

Efter mere end ti år med Folkeskolereformen, der blev indført i 2013 af den daværende socialdemokratiske statsminister, Helle Thorning Schmidt, og den daværende socialdemokratiske undervisningsminister, Christine Antorini, er det tydeligt, at der er brug for forandring.

Reformen har ikke ført til et højere fagligt niveau i dansk og matematik, sådan som den socialdemokratiske ledelse dengang lovede, den ville.

Reformen førte derimod til mere central styring, mere uro, mere skolevægring, mindre fokus på folkeskolens formål og mere uklarhed omkring fagene.

Selvom store dele af reformen – med de blå partiers vedholdende opbakning – i dag er rullet tilbage, lider folkeskolen fortsat af ”senfølger” af reformen.

Elever kan opleve at blive undervist i ”Klima” eller ”Verdensmål” i forskellige fag – år efter år, alt imens de ikke har nogen garanti for at møde Tove Ditlevsens ”Barndommens Gade”, Kim Leines ”Evighedsfjorden” eller at de lærer at synge ”Dejlig er jorden” af B.S. Ingemann. De kan arbejde med slavehandel og racisme, mens de kun sporadisk berører frihedsrettighederne, som de er beskrevet i Grundloven, Grundtvigs betydning for den danske skoletradition eller kristendommens betydning for vores forståelse af menneskelig integritet. De kan blive introduceret til fordelene ved vindenergi igen og igen, uden at få mulighed for at forstå basale principper for energi, elektricitet eller forsyningssikkerhed.

Folkeskolen er en grundskole, og vi – de blå partier – mener, at folkeskolen igen bør sætte elevernes ret til at lære grundlæggende færdigheder og få tid til at fordybe sig i og undre sig over grundlæggende viden i centrum – uden at de konstant afkræves svar og refleksioner, der hører til i de voksnes begrebsverden.

Vi er bekymrede over, at undervisningsmateriale i dag lige så vel kan være udarbejdet af en NGO, der ikke nødvendigvis har styr på fakta og som har sine egne politiske dagsordener, som et forlag eller en lærer, der har dyb respekt for fagene og skolen som institution.

Der skal indføres fagligt pensum i alle boglige fag

I dag defineres kanonlister, der beskriver fagindholdet i dansk og historie, men disse er ikke dækkende for alle fag, og beskriver eksempelvis ikke konkrete tekster, som eleverne skal gennemgå. Samtidig udvikles der som følge af folkeskoleaftalen fra 2024 nye fagplaner, som beskriver fagene generelt, men som ikke definerer indhold, dvs. pensum.

Fagplanerne er et skridt i den rigtige retning, men vi foreslår, at man supplerer kanonlister og fagplaner med et pensum i 25 pct. af timerne i alle boglige fag.

Langt de fleste lande i verden har i dag et pensum for indholdet i undervisningen – dette gik Danmark bort fra i 1993. Men står det til os, så skal pensummet tilbage.

Dette skal sikre elevernes ret til at blive undervist i den vigtigste viden, værdier, historie og erkendelser fra tidligere generationer. På denne måde sikrer vi videregivelse af viden og kulturarv, og eleverne vil samtidig kunne læne sig op om noget fælles i en ellers foranderlig verden.

Pensum skal udarbejdes med inddragelse af forskere og folkeskolens faglærerforeninger.

De blå partier mener, at manglen på defineret indhold er en mangel, der fører til svagere fagligt funderet undervisning og en uklarhed ift. den dannelsesopgave, folkeskolen er forpligtet til at udføre. I en tid, hvor mange børn og unge kan føle sig udsatte og ensomme, og hvor de har et behov for at kunne indskrive sig i en fælles fortælling og opleve, at de træder ind i en levende kulturarv, udgør det et selvstændigt problem, at der ikke længere findes indholdsbeskrivelser for de fleste fag.

Pensum skal ikke diktere lærernes didaktiske tilgang, og det skal ikke dække hele undervisningsforløbet, men derimod understøtte lærerne i at introducere eleverne til afgørende temaer og viden, der har betydning for deres almendannelse. Det konkrete pensum til fagene skal fungere i samspil med de fagplaner, der er under udarbejdelse i Børne- og Undervisningsministeriet.

Pensum skal ikke gælde for de frie skoler, der ikke har været under samme pres som folkeskolen, og hvor forældrene i højere grad selv er ansvarlige for at vælge en skole, der kan levere et solidt fagligt niveau.

De frie skoler udgør en unik del af de danske grundskoler. De sikrer valgmuligheder for danske børn og forældre, og de udgør en kæmpe styrke for det danske demokrati. Men der findes nogle, der udnytter disse muligheder. Nogle, der bruger vores demokratiske friskoletradition til præcis det modsatte af dens intention. De bruger den til at nedbryde demokrati, frihedsrettigheder og Grundlov. I stedet for at opfordre eleverne til demokratisk deltagelse, indoktrinerer de dem med religiøse dogmer, der er i modstrid med vores demokratiske traditioner. De bryder med vores grundlovssikrede ret til trosfrihed.

Vi må ikke glemme, at retten til at drive skole i Danmark må være knyttet til anerkendelse af den danske grundlov og de frihedsrettigheder, der gælder i den.

Derfor mener partierne i blå blok, at vi bør kræve af frie skoler, at de i deres virke værner om frihedsrettighederne. At de respekterer Grundloven og er aktive deltagere i elevernes demokratiske dannelse.

Hvis de statslige myndigheder ikke kan betrygges i, at en muslimsk skole – eller en anden friskole – i sit virke respekterer Grundloven, bør skolen ikke modtage støtte fra staten.

Det er kun fair, at retten til at modtage en støtte på 76 % af, hvad et folkeskolebarn får fra staten, kun skal tilfalde skoler, der overholder og efterlever Grundloven.

Flere muligheder for at træffe lokale beslutninger, vil gøre det mere attraktivt at være leder af en folkeskole. Det vil gøre det lettere at tiltrække og fastholde flere dygtige ledere, hvilket vil betyde bedre kvalitet i folkeskolen.

Når skoleledere i samspil med bestyrelser og lærerkollegier kan træffe flere konkrete beslutninger for skolens virke, vil det ligeledes betyde et bedre arbejdsmiljø for lærere og pædagoger og bedre undervisning for eleverne.

Mere økonomi skal lægges ud på den enkelte skole

De blå partier foreslår, at flere beslutninger skal kunne træffes på den enkelte skole. Helt konkret skal indkøb af efteruddannelse samt indkøb af undervisningsmidler og skolebøger lægges ud på den enkelte skole. Det er i dag prioriteringer, der i reglen sker på kommunalt niveau.

Ved at lægge økonomi til indkøb af efteruddannelse, bøger og andre undervisningsmidler ud på den enkelte skole, opnår skolerne større frihed til at prioritere de områder, der har værdi for netop deres elever. Mange lærere har et ønske om faglig efteruddannelse og opkvalificering, men de oplever ofte, at kommunen prioriterer koncepter, der ikke tilfører værdi til deres undervisning.

De blå partier konstaterer med tilfredshed, at den omfattende socialdemokratiske detailstyring af folkeskolens virke er mere eller mindre rullet tilbage.

Tilbage står en skole, der er usikker på sin opgave, og hvor nogle kommuner ser det som deres opgave at pålægge skolen koncepter, opgaver og pædagogiske processer, der ikke opleves som konstruktive. Kommunal overstyring kan tage fokus væk fra det vigtigste: God faglig undervisning og skabelsen af et godt børnemiljø.

Derfor ønsker de blå partier at give mere frihed til de enkelte skoler, der vil gøre det muligt for dem i højere grad at bruge ressourcerne rigtigt og koncentrere sig om deres kerneopgave.