Lavere skatter og væk med afgifter
Scroll for mere
Danmark indtager en førsteplads, når det gælder skattetryk.
Det har politikerne valgt at toppe op med en skov af afgifter.
Alligevel sidder mange tilbage med en fornemmelse af, at vi ikke får nok ud af alle skattekronerne. Den fornemmelse har de ret i.
Vi betaler i dyre domme til et system, der ikke kører optimalt. I Danmark tror politikerne ofte, at pengene tilhører dem.
Men pengene er dine.
Derfor vil vi sænke skatter og afgifter markant, så du får mere luft i din hverdagsøkonomi. Samtidig tvinger det os politikere til at være mere ydmyge, når vi bruger dine hårdt tjente penge.
Vi går til valg på:
Ingen skat af de første 5000 kr. om måneden
Du skal beholde flere af dine egne penge. Derfor vil vi gøre de første 5.000 kr. om måneden skattefrie.
Ingen skat over 50 pct. på den sidst tjente krone
Vi skal belønne flid, ikke straffe det. Derfor vil vi sænke skatten, så ingen betaler mere end 50 procent af den sidst tjente krone.
Afskaf arveafgiften
Hele livet arbejder vi og betaler skat. Sorg skal ikke beskattes. Derfor vil vi afskaffe arveafgiften.
Afskaf elafgiften
Danmark har en af Europas højeste elafgifter. Det presser husholdningerne og spænder ben for den grønne omstilling. Derfor vil vi afskaffe elafgiften permanent.
Hvad kæmper vi ellers for?
Læs om vores andre mærkesager.
Deler du vores visioner?
Så stem på din lokale LA-kandidat.