Vil du være med helt inde i maskinrummet på Christiansborg?

I Liberal Alliance søger vi en piccolo eller piccoline, som kan hjælpe os med at sprede vores liberale budskaber. Vi er et sekretariat med højt humør og højt til loftet, og som piccolo eller piccoline kommer du til at få et unikt indblik i dansk politik. Stillingen er på fuld tid, og dine opgaver bliver bl.a. at

1. Tage godt imod vores gæster ved portvagten
2. Dække op og lave kaffe til møder
3. Løbe ærinder i byen
4. Sortere og sende post
5. Bestille varer
6. Hjælpe til ved større arrangementer
7. Tømme opvaskemaskine og holde orden i køkkenet
8. Sørge for, at der er papir i printerne
9. Løse diverse ad hoc-opgaver

Der vil indimellem være skæve arbejdstider. Fx i forbindelse med aftenmøder, Kulturnat, Landsmøde etc.

At arbejde på Christiansborg er både sjovt og krævende, så vi søger dig, der er grundig, energisk og har gåpåmod. Det er vigtigt, at du af natur er imødekommende og smilende. Til gengæld kan vi love dig en helt særlig arbejdsplads, med en rar og afslappet omgangstone, hvor vi passer godt på hinanden, og hvor alle hjælper alle.

Send en mail med din ansøgning til organisationschef Andrea Vinjebo på andrea.vinjebo@ft.dk. Vi afholder samtaler løbende.

Opstart er d. 1. september – og meget gerne lidt før.
Vi glæder os til at høre fra dig.