Fritidsjobbet skal tilbage - den negative kurve skal knækkes
Færre unge tager i dag et fritidsjob, end de gjorde tidligere. Årsagerne er mange, men én ting er klart: Christiansborgs fornemmeste opgave er at undgå at stå i vejen for de unge, der gerne vil have et.
Hvem husker ikke følelsen af den første lønseddel?
Når man åbnede sit brev, sin e-Boks eller hvad end for en informationsteknologi, der var tilgængelig i netop sin ungdom, og kunne se frugterne af den første måneds arbejde.
Beløbet var nok ret så beskedent, men det var dine penge. Og du havde ikke fået dem foræret – du havde tjent dem. Det var ikke bare et tilfældigt beløb overført fra dine forældre eller bedsteforældre, som du fik for din blotte tilstedeværelse. Nej – for selvom det også føles dejligt at få penge, føles det endnu bedre at tjene dem.
I bagklogskabens lys kan vi nok alle se, at det ikke kun var pengene, det handlede om. Nej, det var dét, pengene symboliserede. Man kiggede på lønsedlen og kunne rette ryggen med stolthed over sin indsats. Over, at man tog ansvar for en række konkrete opgaver, man blev stillet.
Men i fremtiden vil der være flere, der ikke vil kunne nikke genkendende til det scenarie, vi lige har beskrevet. For udviklingen går kun én vej: Antallet af teenagere med fritidsjob rasler ned. Tal fra Danmarks Statistik viser, at blot 35,7 pct. af unge mellem 13 og 17 år havde et fritidsjob i 2022.
Selvom der er regionale forskelle, går det den forkerte vej. F.eks. havde 47 pct. i Ringkøbing-Skjern Kommune et fritidsjob, mens det kun var tilfældet for 28,3 pct. i Gentofte Kommune. Men det går tilbage i hele landet, selvom mange af os, der selv har haft et fritidsjob, kan se værdien i et fritidsjob for vores egne børn.
Det er svært at sige noget om, hvorfor det er blevet sådan. Skyldes det en forkælende forældregeneration? Er vi bare blevet så rige, at fritidsjobbet er blevet overflødiggjort? Eller er den stigende mistrivsel blevet en hæmsko for unge, der ellers ville have haft et fritidsjob?
Vi påstår ikke at kende svaret i Liberal Alliance. Vi ved ikke, hvad der helt præcist står i vejen for de unge.
Men vi vil rigtig gerne gøre vores for, at det i hvert fald ikke er politik, der står i vejen. Derfor skal vi luge ud i unødvendige regler og besværligt bureaukrati, så det bliver så let som overhovedet muligt for unge at få sig et fritidsjob.
Og for at gøre det, er der et akut behov for at få justeret lovgivningen på området.
Derfor foreslår Liberal Alliance:
1. Skattefri ungdom: Unge under 18 år skal ikke betale skat under deres personfradrag
I dag har unge under 18 år et personfradrag på 49.700 kr. – ligesom voksne. Det betyder, at de kan tjene dette beløb uden at skulle betale skat. Men desværre er beløbet ikke helt skattefrit. De unge betaler nemlig stadig arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct.
Det synes vi er urimeligt, når de fleste unge har en timeløn på 60-70 kr. Ved at afskaffe arbejdsmarkedsbidraget for de første 49.700 kr. vil det blive mere attraktivt for flere unge under 18 år at tage et fritidsjob.
2. Unge skal kunne udføre alle former for lettere arbejde, såfremt arbejdet er forsvarligt.
Der er meget stramme regler for, hvad unge må beskæftige sig med. Vi mener, at unge under 18 år generelt skal kunne arbejde med alle former for lettere arbejde, hvis arbejdet er forsvarligt ift. den unges tryghed og sundhed. Det indebærer, at bilag 7 – der beskriver hvad unge, som er fyldt 13 år, må beskæftiges med – fjernes for de 15-17-årige.
Vores forslag vil indebære, at en 15-årig, der stadig går i folkeskole, eksempelvis får lov til at tømme flaskeautomaten, skrælle kartofler og tømme en opvaskemaskine i et køkken.
3. Unge skal kunne arbejde med ufarlige maskiner, så længe der er foretaget en konkret risikovurdering af opgaverne.
Der findes utallige arbejdsmiljøregler for, hvad unge under 18 år må arbejde med af tekniske hjælpemidler. F.eks. må 15-17-årige ikke sidde på en gulvvaskemaskine, der typisk har en max. hastighed på 5 km/t., selvom det er tilladt for dem at tage knallertkørekort som 15-årig.
Vi mener, at unge generelt skal kunne arbejde med alle maskiner, så længe, at der ikke er en sundhedsrisiko. Derfor foreslår vi at fjerne bilag 1 for 15-17-årige over de tekniske hjælpemidler, som unge ikke må arbejde med.
4. Regler for opsyn skal lempes.
I dag er det retfærdigvis sådan, at der skal være en person over 18 år til stede, når der er en ungarbejder på arbejde. Men det er også sådan, at unge under 18 år være under fysisk opsyn af en person over 18 år, når de er på arbejde. I Liberal Alliance synes vi, at der er tale om overbeskyttelse, når vi ikke vil lade vores unge ude af syne. Vi mener ikke, at unge konstant bør være under opsyn. I stedet bør det præciseres, at der skal være en person over 18 år til rådighed på arbejdspladsen i tilfælde af, at den unge har brug for hjælp.
5. Udvidelse af tidsrummet for, hvornår unge må arbejde.
I dag må unge under 18 år arbejde i tidsrummet kl. 06-20. Dette tidsrum mener vi godt kunne udvides, så unge kan få lov at arbejde lidt længere ud på aftenen. Vi foreslår derfor, at 15-17-årige, der ikke er undervisningspligtige, skal kunne arbejde i tidsrummet fra kl. 06:00 til kl. 22:00.
6. Justering af dato for, hvornår undervisningspligten ophører.
I dag er en ung, der netop er gået ud af folkeskolen, omfattet af strengere regler for arbejde indtil den 31. juli, hvor den unge ikke længere er undervisningspligtig. Hvis datoen falder tidligere, vil den unge være omfattet af lempeligere regler, når de arbejder i sommerferien.
