Et stærkere Danmark
Scroll for mere
Velstand er forudsætningen for, at vores land hænger sammen.
Hvis vi ønsker et stærkt velfærdssamfund, skal vi skabe et rigere og mere robust Danmark. Det kræver dygtige virksomheder og et levende erhvervsliv, hvor idéer og innovation bliver fejret frem for modarbejdet af bureaukrati.
Desværre vokser regelmængden voldsomt år for år, og det koster samfundet milliarder. Vi vil gøre op med papirvældet, fjerne overflødige regler og slanke centraladministrationen.
Samtidig skal vi sikre fremtidens energi. Vind og sol er fint, men det kan ikke stå alene. Det er kun ansvarligt at indføre atomkraft, så vi sikrer stabil, grøn strøm og gør Danmark uafhængigt.
Vi går til valg på:
”Ja tak” til atomkraft i Danmark
Moderne atomkraft er noget af det sikreste og reneste energi, der findes. Vi har også brug for strøm, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner. Derfor vil vi indføre atomkraft i Danmark.
Vi skal have flere virksomheder, der vokser i Danmark
Vi har brug for flere virksomheder, der vokser i Danmark. Derfor vil vi forbedre vækstvilkårene markant.
Vi vil sænke selskabsskatten og gøre det nemmere at rejse kapital.
Vi vil sænke selskabsskatten og gøre det nemmere at rejse kapital.
1 regel ind - 2 regler ud
Offentligt ansatte skal levere borgernære ydelser og virksomheder skal skabe vækst. De skal ikke bruge deres tid på at udfylde formularer. Derfor vil vi indføre et simpelt princip: Hver gang vi vedtager én ny regel, skal vi fjerne to gamle.
Færre ministerier
Antallet af ministre har slået rekord under SVM-regeringen, og vi har nu 25. Det tal vil vi skære drastisk ned. Antallet af ministerier bør afspejle et reelt, fagligt behov. De skal ikke opfindes, blot fordi en politisk magtkabale skal gå op.
Hvad kæmper vi ellers for?
Læs om vores andre mærkesager.
Deler du vores visioner?
Så stem på din lokale LA-kandidat.