Vi får ikke en ny Novo, hvis vi fortsætter som nu

Danmark er rig på opfindsomme, virkelystne mennesker, men det omsætter sig ikke alene til en sund startupkultur

Tirsdag offentliggjorde Novo Nordisk resultaterne af et studie, der påviser, at medicinalgigantens storsællert Wegovy kan forebygge alvorlige hjerte-kar-sygdomme. Novos aktiekurs blev sendt på himmelflugt, og eftersom virksomheden er en af danskernes foretrukne aktiedarlings, kunne også hundredtusindvis af danskere se værdien af deres aktiedepoter og pensionsopsparinger ryge i vejret.

Dét, der for 100 år siden blev stiftet som en beskeden insulinproducent, har i dag udviklet sig til at være verdens 19. største virksomhed, der hjælper millioner af mennesker i hele verden mod kroniske sygdomme.

Novos succes er et fantastisk eksempel på, hvad det kan føre til, når driftige ildsjæle med gåpåmod og gode idéer sætter sig for at skabe noget stort. Men selvom både virksomhedens ansatte og vi danskere kan være stolte af de imponerende resultater, bør vi huske, den danske iværksætterkultur er på retræte.

Otte ud af ti af de største danske selskaber, der er blevet søsat siden år 2000, har nemlig forladt landet ved enten at søge en udenlandsk børsnotering eller flytte hovedsædet ud af Danmark. Siden Finanskrisen har vi mistet mere end 20.000 selvstændige, selvom den samlede beskæftigelse er steget markant. Og kun én enkelt ud af de ti mest værdifulde danske virksomheder er blevet stiftet inden for de seneste 50 år. Tallene taler deres tydelige sprog.

Undgå Nokia-skæbnen

Vi befinder os i en situation, hvor fremtidens Novo Nordisk muligvis aldrig får lov til at se dagens lys, fordi klimaet for at stifte virksomheder her til lands slet og ret ikke er godt nok.

Det skyldes ikke, at det skorter på hverken virkelystne og opfindsomme iværksættere eller en tilstrækkeligt højtuddannet arbejdskraft. Det skyldes, at vi fra politisk hold har skabt nogle regulatoriske rammebetingelser, der forhindrer mange nystiftede selskaber i at realisere deres potentiale.

Hvis morgendagens driftige ildsjæle ikke har et tilstrækkeligt incitament til at starte virksomheder her i landet, går Danmark glip af fremtidens potentielle fremskridt.

Men det er ikke den eneste årsag til, at iværksætterkulturens tilbagetog er et problem. Dykker man ned i tallene, kan man nemlig se, at en stor del af drivkræften bag Danmarks vækst og produktion er drevet frem af medicinalindustrien.

Nationalbanken har estimeret, at Danmarks bnp-vækst for 2023 vil være på 0,9 pct., og at væksten i medicinalindustrien alene forventes at føre til 0,7 pct. bnp-vækst. At en så stor del af den danske vækstudvikling kan spores tilbage til medicinalselskaber, giver mindelser til de udfordringer, den finske økonomi stødte ind i for ca. 15 år siden.

Nokia var gennem 90’erne og første halvdel af 00’erne en altdominerende mobilproducent, indtil smartphones så dagens lys. Nokia formåede aldrig at hægte sig på udviklingen og gik fra markedsleder til en skygge af sig selv. Eftersom Nokia udgjorde en så stor del af Finlands samlede vækst, blev landets økonomi som helhed trukket med i faldet.

Hvis vi i Danmark vil minimere risikoen for at lide samme skæbne, bør vi derfor gøre vores bedste for, at også andre sektorer og selskaber kan vokse sig lige så store og succesfulde, som Novo har gjort det.

Bureaukratiske benspænd

Et godt sted at starte ville være ved at tilbagerulle den syndflod af bureaukratiske benspænd, som lige nu forhindrer mange virksomheders udvikling i at tage fart. Kaster man et blik den lovgivning, som mange af de nystiftede selskaber til dagligt bokser med, indser man nemlig hurtigt, at en væsentlig del af reguleringen hverken gør gavn for staten eller virksomhederne.

F.eks. er der et krav om, at en nystartet virksomhed kun må give medarbejderaktier til en værdi af mere end 10 pct. af den almindelige lønindkomst, hvis 80 pct. af de ansatte tilbydes det samme. Og der er et kapitalkrav for at stifte anpartsselskaber på 40.000 kr., hvilket er den højeste sats i Europa. Hvis vi tilbageruller benspænd som disse, kommer den danske iværksætterkultur naturligvis ikke tilbage på sporet fra den ene dag til den anden.

Men hvis vi politikere løbende gør en aktiv indsats for at luge ud i junglen af unødvendigt bureaukrati, vil det gøre det lettere for landets iværksættere. Det vil ikke blot danne grobund for fremtidig vækst, nye arbejdspladser samt indtægter til statskassen. Det vil også give den danske nationaløkonomi en højere grad af stabilitet, så vores bnp-udvikling ikke kun drives frem af én vækstmotor.

Derfor er tiden moden til at tilbagerulle de reguleringslystne politikere mange bureaukratiske benspænd. For på den måde kan vi sikre, at også næste generations Novo Nordisk får mulighed for at kunne hjælpe millioner af mennesker over hele kloden mod alverdens problemer.

(Indlæg bragt i Børsen d. 10. august 2023)