Vi er klar til at afkriminalisere alle stofbrugere
Værdighedsreformen er en håndsrækning til nogen og en knyttet næve til andre. For at sikre reel værdighed for udsatte skal vi afkriminalisere alle stofbrugere, skriver Alexander Ryle.
Regeringens nye værdighedsreform markedsføres som en historisk håndsrækning til samfundets mest udsatte. Men den rækker kun ud til et udvalgt mindretal.
Fremover skal en bureaukratisk defineret kernegruppe af stofbrugere fritages for bøder og domme, mens alle andre fortsat kan blive sigtet for at bære den samme lille dosis i lommen.
Kriterierne er snævre. Man skal stå helt uden for arbejdsstyrken og samtidig opfylde mindst to ud af tre hårde vilkår: Svær psykisk lidelse, dokumenteret misbrug, hjemløshed.
Det er svært at få øje på logikken. For hvis kriminalisering ikke hjælper den hårdest ramte, hvorfor skulle det så hjælpe håndværkeren eller den studerende, som også kæmper med afhængighed?
Fjern hammeren fra dem, der ligger ned
Vi ved, at kriminalisering skubber mennesker væk fra behandling, belaster politi og domstole og holder bandernes sorte marked i live.
Derfor giver det ingen mening at tilbyde en håndsrækning til en snæver gruppe og en knyttet næve til resten.
Danmark behøver ikke opfinde den dybe tallerken. Portugal afkriminaliserede besiddelse til eget forbrug allerede i 2001.
Efter mere end to årtier står resultaterne klart: Antallet af overdoser, hiv-smitte og hepatitis C blandt injektionsbrugere er styrtdykket, og politiets tid bruges nu på bagmænd frem for småsager.
Forbruget er ikke eksploderet, som mange frygtede. Snarere er den sociale skam blevet afløst af en realistisk vej ind i behandling, fordi brugeren mødes med et tilbud om hjælp i stedet for en dommer.
Portugal viser, at man roligt kan holde fast i forbuddet mod salg og distribution, samtidig med at man fjerner hammeren fra dem, der i forvejen ligger ned.
Liberal Alliance vil gå hele vejen
Når regeringen vælger en model, hvor kun et snævert udsnit af stofbrugere slipper for straf, skaber den et A- og B-hold.
I A-holdet finder vi de mest slidte misbrugere, der ikke har kunnet passe et almindeligt liv i årtier.
I B-holdet placerer vi alle andre: den unge med et opioidmisbrug, lagerarbejderen, der dulmer smerter med hash, og festbrugeren, der eksperimenterer i weekenden.
Det er ikke værdighed, men inkonsekvens. Der er heller ingen økonomisk mening i at fortsætte bødestraf og retssager mod mennesker, der i virkeligheden har brug for sundhedsfaglig hjælp. Ressourcerne bør i stedet gå til behandling, stoftjek og målrettet bandebekæmpelse.
Sidste år fremsatte Liberal Alliance et beslutningsforslag om fuld afkriminalisering af besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug.
Vores udgangspunkt er enkelt: Stofbrugere er mennesker, der har brug for et tilbud om hjælp – ikke kriminelle.
En afkriminalisering frigør politi og domstole, gør det muligt at stille krav om behandlingsfremmøde og fjerner den skam, der i dag holder mange ude af systemet.
Vi ønsker ikke fri, kommerciel handel med hårde stoffer, men vi insisterer på, at et samfund, der kalder sig værdigt, må lade straf erstattes af hjælp for alle – ikke kun for nogle få, som passer ind i en kommunal rubrik.
Regeringen har taget et skridt, og det er positivt. Men halvt gennemførte reformer giver halve resultater.
Liberal Alliance er klar til at gå hele vejen og afkriminalisere alle stofbrugere. Det er den eneste konsekvente vej til ægte værdighed, færre overdoser og flere, der faktisk får mulighed for at slippe fri af misbruget.
(Indlæg bragt i Altinget d. 18/6 2025)
