Alex Vanopslagh
22. maj 2021

Folk kan være trygge ved sundheden og robustheden i vores finansielle system.« Sådan sagde den amerikanske finansminister Hank Paulson nærmest på dagen, hvor finanskrisen begyndte i 2008. Sådan kan man nogle gange komme til at fremstå ufrivilligt morsom i bagklogskabens ulideligt klare lys.

Jeg tør nu alligevel godt vove pelsen, når det gælder den megen snak om en boligboble. Jeg tror ikke på, vi står foran sådan én – trods kæmpe stigninger i huspriserne det seneste år.

Det gør jeg for det første ikke, fordi debatten om boligmarkedet i helt ekstremt grad tager udgangspunkt i situationen i Region Hovedstaden. Mange glemmer åbenbart, at der også er et Danmark uden for hovedstaden, hvor cirka fire millioner danskere bor – mange af dem endda i egen bolig.

For det andet tror jeg det ikke, fordi kreditreglerne siden 2008 er strammet voldsomt op, hvad angår krav om egenbetaling, gældsfaktor, afdragsfrihed og flekslån. Når boligpriserne kan stige så relativt meget med de nuværende kreditregler, skyldes det, at køberne kommer med mange penge selv. Falder prisen på boliger, er det altså først og fremmest en trussel mod folks friværdier, og ikke det finansielle system som sådan.

For det tredje er boligbyrden, omkostningerne ved at sidde i en bolig i forhold til ens indtægt, fortsat rimelig lav. Og på et væsentligt lavere niveau end under finanskrisen.

Debatten om en boligboble har affødt forslag om at indføre en avanceskat, dvs. skat på fortjenesten ved at sælge sin bolig, ligesom i Sverige. Og ideen er grundlæggende rimelig på papiret. Men der er store praktiske problemer, fordi man selvfølgelig bør have fradrag for de omkostninger, man har til ombygninger mv. Det er dyrt og bøvlet at administrere.

Man vil næppe kunne erstatte ejendomsværdiskatten med en beskatning efter svensk forbillede, da boliggevinsterne trods alt ikke er så store samlet set. Mange dyrker forestillingen om boligejernes skattefrie milliongevinster, men for hver Camilla Plum med millioner i boliggevinst, er der hundredvis af Erik fra Vordingborg, som måske har tjent nogle hundrede tusinder over to årtier. Igen tager debatten altså udgangspunkt i virkeligheden i hovedstaden.

Læg dertil, at selvom boligpriserne er vokset hurtigt de seneste to år, er boligpriserne samlet set vokset langsommere end i Sverige de seneste ti år, hvor man netop har en skat på boliggevinster. Man bør også huske på, at de danske boligejere i forvejen betaler høje løbende boligskatter (de tredjehøjeste i EU). Lægger man en avanceskat oveni, vil det betyde en alt for hård beskatning af boligejere.

Når det så er sagt, er diskussionen om boligskatter og deres indretninger jo uanset markedets tilstand relevant, ligesom det generelt bør diskuteres, hvordan skatterne fordeler sig i Danmark. Desværre er det, som så ofte før, kun med den præmis, at nogle skatter skal stige, uden at andre skal falde. Det bliver uden Liberal Alliance.

(Indlæg bragt som Pro et contra om boligbeskatning i Berlingske d. 22. maj 2021)