Helena Artmann Andresen
7. december 2023

Resultaterne i den nye Pisa-undersøgelse er dårligt nyt. I løbet af de seneste fem år er de danske skoleelever nemlig gået tilbage i både matematik og læsning, og den negative udvikling gør sig både gældende for de fagligt stærke og svage elever.

Men Pisa-undersøgelsen er blot et symptom på et bagvedliggende problem, nemlig at den danske folkeskole er gevaldigt udfordret. I dag går en femtedel af eleverne nemlig ud af skolen uden at kunne læse, regne eller skrive, og skolerne oplever oftere og oftere problemer med at fastholde lærerne.

For siden Socialdemokratiet for 10 år siden gennemførte sin folkeskolereform, har skolerne i Danmark været låst fast i et bureaukrati af politisk overregulering.

Eksempelvis findes der til hvert fag en række politisk fastsatte mål, der fastslår, hvilke kompetencer lærerne skal arbejde med i de forskellige fag.

I dansk på andet og tredje klassetrin er der eksempelvis fire forskellige ”kompetencer”, som eleverne skal undervises i. Under disse ”kompetencer” findes der så 22 forskellige ”færdigheds- og vidensområder”, som består af yderligere fire ”færdigheds- og vidensmål”.

Et af disse færdighedsmål er eksempelvis, at »eleven skal kunne anvende it til hverdagskommunikation«.

Først og fremmest kan man selvfølgelig stille spørgsmål ved, om det mon nu også er nødvendigt at undervise 8-10årige børn i såkaldt digital kommunikation.

Men hertil kommer også, at det selvfølgelig fjerner værdifuld tid og ressourcer fra den faktiske undervisning, når elever og lærere skal balancere inden for rammerne af denne politiske styringssyge. På dette bagtæppe bør vi ikke undre os over, at folkeskolens niveau er i frit fald.

Hvis vi skal gøre os forhåbninger om at vende udviklingen, skal vi derfor sætte folkeskolerne fri.

I dag er systemet nemlig skruet sammen på en måde, hvor beslutningskraften er placeret så langt fra den enkelte skole som muligt. Vigtige beslutninger om alt fra skolernes økonomi til skoledagenes længde bliver derfor ikke truffet af dem, der ved bedst, nemlig lærerne og ledelsen på den enkelte skole.

Det vil vi gerne lave om på i Liberal Alliance ved at sætte folkeskolerne fri. Med selvejende skoler, hvor beslutningskraften bliver placeret hos den enkelte skolebestyrelse, tror vi nemlig på, at både ansvaret og initiativet blomstrer, og at børnene får den bedst mulige læring.

(Indlæg bragt i Jyllands-Posten den 7. december 2023)