Regeringens politik skader erhvervslivet og styrer os direkte mod isbjerget

Endnu en gang ser vi eksempler på, at regeringspartierne siger ét, men gør det stik modsatte. Den prædiker igen og igen mindre bureaukrati og bedre vilkår for erhvervslivet men fører en politik, der skaber mere bureaukrati og koster erhvervslivet dyrt.

Denne gang er det Moderaterne med Stine Bosse i spidsen, der har trådt helt og aldeles ved siden af.

EU-Kommissionen er kommet med forslag om, at de ekstremt bureaukratiske krav om bæredygtighedsrapportering kun skal gælde for virksomheder med +1.000 ansatte. Et fornuftigt initiativ, der fjerner bureaukrati for et stort antal virksomheder – trods Liberal Alliance helst så bæredygtighedsrapporteringsloven rullet helt tilbage for alle virksomheder.

Moderaterne?

De har svaret igen med at stille et alternativt forslag med en lavere grænse, så de bureaukratiske regler vil gælde alle virksomheder med over 500 ansatte.

Moderaterne med Stine Bosse i spidsen arbejder altså aktivt for mere bureaukrati for flere virksomheder.

Det er under al mulig kritik. Men det mest kritisable er, at det ikke er en fejl. Det er bare endnu et eksempel i rækken af mange på, hvilken politik regeringen i realiteten fører på vegne af dansk erhvervsliv.

Erhvervsministeren og økonomiministeren var kort før årsskiftet ude i et stort dobbeltinterview og tale dunder om, at regeringen nu ville sætte en stopper for bureaukratiet, og at regeringen fremover ville ‘sætte en kæp i hjulet’ på forslag, der øger bureaukratiet.

Men når afbureaukratiseringen skal føres ud i livet, kan Socialdemokratiet og Venstre ikke engang kan blive enige om, hvordan det skal ske og modsiger lodret hinanden.

Europaminister Marie Bjerre understreger , at det ikke er nok bare at gøre de eksisterende regler mere simple – det er nødvendigt decideret at fjerne regler.

Men samtidig sidder erhvervsminister Morten Bødskov på et møde i Europa-Parlamentet og understreger, at den danske regering ikke vil gå så langt at deregulere og fjerne regler – blot gøre de eksisterende regler mere simple. Det er at tale med to tunger.

Fælles for dem er dog, at de tre regeringspartier har stemt for de ekstremt bureaukrati- og administrationstunge love om bæredygtighedsrapportering og arbejdstidsregistrering, der koster dansk erhvervsliv milliarder af kroner hvert år.

Ikke alene har de stemt for reglerne. Selv efter massiv kritik af reglerne fra erhvervslivet har erhvervsministeren forsvaret bureaukratiet og slået fast, at regeringen ikke vil røre ved reglerne for bæredygtighedsrapportering.

Derudover har regeringspartierne også stemt for de nye emballagegebyrer, der risikerer at koste danske emballagevirksomheder livet eller tvinger dem ud af landet, fordi omkostningerne ved at drive virksomhed bliver for dyre.

Og senest har vi Moderaternes forslag, som vil resultere i bureaukrati for titusindvis af europæiske virksomheder.

Det er uærlig, uansvarlig og erhvervsskadende politik, SVM-regeringen fører.

Og hvad er deres forsvar?

At det handler om taktik, som Stine Bosse forklarede, da hun blev spurgt kritisk ind til hendes forslag. At de egentlig ikke mener, at det, de stemmer for, er en god idé, men at det jo handler om kompromisser, som vi må forstå på Venstres Morten Løkkegaard . De vil forsøge at bilde vælgerne ind, at det er den ansvarlige og voksne måde at føre politik på.

Vores svar er: gu er det ej. Det er en bovlam, uambitiøs og skadende politik. Og der er intet ansvarligt eller voksent ved det. Det ansvarlige og voksne er at træffe de nødvendige beslutninger – også når det er upopulært.

Vi ved alle, hvad udfordringerne er: dansk erhvervsliv lider.

Virksomhederne drukner i regler og administration. EU’s konkurrenceevne er i bund, og vi halser langt bagefter Kina og USA af netop de årsager. Vi styrer direkte mod et isbjerg, der er bygget af regler, restriktioner og administration.

Der er brug for politikere, der tør handle og træffe de nødvendige beslutninger for at styre EU udenom isbjerget og få os på ret kurs igen.

Der er ikke brug for politikere, der bare holder kursen, fordi det var ‘taktisk’, eller fordi det var det ‘kompromis’, der var muligt.

Den mangel på politisk ambition, ansvar og handlekraft styrer os direkte ind i isbjerget.

Titanic gik ikke ned på grund af manglende information. De vidste, at der var et isbjerg. Det gik ned på grund af dårlig ledelse og manglende handlekraft.

(Indlæg bragt i Børsen d. 19. september 2025)