Løkkes forsvar for udenlandsk arbejdskraft er virkelighedsfjernt – måske lever han i en anden verden

Selvfølgelig skal vi tage højde for antal, religion og oprindelse, når vi debatterer udenlandsk arbejdskraft. At lade være ville være en nedprioritering af Danmarks sammenhængskraft.

Udenlandsk arbejdskraft er og bliver essentiel for Danmarks arbejdsstyrke og danske virksomheder. For vi kommer ikke udenom, at vi er et relativt lille land med en relativt lille arbejdsstyrke, og at vores erhvervsliv har og får regelmæssigt brug for flere flittige hænder fra udlandet.
Men konsekvenserne af blindt at øge tilstrømningen af udenlandske arbejdstagere er selvsagt ikke noget, der skal tages let på.

Særligt ikke når det kommer til vores sammenhængskraft, som – historien har vist – sættes over styr, hvis importen af arbejdskraft får lov til at løbe løbsk med eksklusivt afsæt i erhvervslivets interesser og ikke samfundets som helhed.

Derfor skriger det til himlen, at Lars Løkke Rasmussen (M) på talerstolen til årets folkemøde brugte nærmest al sin tid og alle sine kræfter på at underminere de retvisende og forståelige bekymringer, som enhver med øjne i hovedet med rette inkluderer i debatten om udenlandsk arbejdskraft:

»Desværre er den hårde tone og de sort-hvide argumenter i udlændingedebatten ved at stikke sit grimme hoved frem igen. Og flere er begyndt at debattere antal, oprindelse og religion,« sagde han blandt andet i sit forsvar for uhæmmet udenlandsk arbejdskraft.

Løkkes budskab er selvsagt paradoksalt, for det er jo netop sort-hvidt at affeje betydningen af en så fundamental del af debatten, reducere analysen til at omhandle virksomhedernes bundlinje og synge en sang fra de varme lande om, at alt er godt, hvis blot vi pakker bekymringerne væk.

Det er tværtimod ikke sort-hvidt at debattere antal – for selvfølgelig har antallet af udenlandske arbejdstagere en betydning for Danmarks sammenhængskraft.

Tilsvarende er det naturligvis ikke sort-hvidt at debattere oprindelse, for selvfølgelig har de udenlandske arbejdstageres oprindelse en betydning for Danmarks sammenhængskraft.

Og endelig er det åbenlyst ikke sort-hvidt at debattere religion, for selvfølgelig har de udenlandske arbejdstageres religion en betydning for Danmarks sammenhængskraft.

At undlade disse faktorer i debatten om udenlandsk arbejdskraft er og bliver således en komplet nedprioritering af vores samfund, vores værdier og vores kultur. Og det er beskæmmende, at landets udenrigsminister er villig til at lave sådan en nedprioritering med åbne øjne.

For Danmark er ikke en virksomhed. Danmark er et nationalt fællesskab. Vi har andet at beskytte og tage højde for end en bundlinje, der kan måles i kroner og øre.

Så når vi øger mængden at udenlandsk arbejdskraft, må antal, oprindelse og religion selvsagt ikke reduceres til erhvervslivets snævre interesser, som Amalie Lyhne fornuftigt påpegede forleden her i Berlingske

Det håber jeg inderligt, at Lars Løkke Rasmussen vil skrive sig bag øret i fremtiden.

Han har i hvert fald haft magten tilstrækkelig længe til at vide, at hans forsvar for uhæmmet udenlandsk arbejdskraft er virkelighedsfjern. Alternativt må han leve i en anden verden end os andre.

(Indlæg bragt i Berlingske d. 21/6 2025).