Liberal Alliances folketingsgruppe byder i dag et nyt folketingsmedlem velkommen
Liberal Alliances folketingsgruppe byder i dag et nyt folketingsmedlem velkommen.
Carl Andersen overtager per dags dato midlertidigt Henrik Dahls mandat. Det sker som følge af, at Henrik Dahl er blevet sygemeldt.
Carl Andersen har i mange år været et aktivt medlem af partiet. Han er forhenværende byrådsmedlem i Vejen Kommune, forhenværende landsformand i Liberal Alliances Ungdom og udover sit folketingsmandat har han i dag en plads i Liberal Alliances hovedbestyrelse.
Udover sin politiske karriere arbejder Carl Andersen som skattepolitisk konsulent for Dansk Erhverv, hvor han arbejder for bedre vilkår for dansk erhvervsliv.