Liberal Alliance udnævner ny politisk ordfører i barselsperiode
Mads Strange bliver ny politisk ordfører for Liberal Alliance, mens Sólbjørg Jakobsen er på barsel. Det oplyser Liberal Alliance folketingsgruppe.
Sólbjørg Jakobsen går på barsel d. 26 juni, men Mads Strange overtager ordførerskabet allerede i dag.
“Jeg er utroligt glad for at påtage mig rollen som politisk ordfører og den store tillidserklæring, som folketingsgruppen har vist mig. Det er store sko at udfylde, og jeg glæder mig enormt meget til at arbejde for at sætte Liberal Alliances politik på dagsordenen,” siger Mads Strange.
Gruppeformand Ole Birk Olesen udtaler:
“Mads er nysgerrig, vidende, flittig, god til at forklare liberale holdninger og ambitiøs på LA’s vegne, så det vil vi gerne bringe i spil for partiet, mens Solbjørg er på barselsorlov. Det er dejligt, at være i en folketingsgruppe med dygtige mennesker, som står på spring, når de etablerede skal holde en pause.”
Mads Strange er 26 år gammel og blev valgt til Folketinget for første gang ved folketingsvalget d 24. marts.
For kontakt til Mads Strange eller Ole Birk Olesen, kontakt seniorrådgiver Peter Astrup på 2483 0286